Johannes Christoffer Hagemann Reinhard Steenstrup (1844-1935) kom til verden i Sorø som søn af en professor. Som 25-årig blev han juridisk kandidat og fortsatte med studier i middelalderens rets- og samfundsforhold. I 1882 erhvervede han den juridiske doktorgrad og blev samtidig professor ved Københavns Universitet. Han er kendt for et omfattende forfatterskab, herunder "Mænds og Kvinders Navne i Danmark gennem Tiderne", som han indleder med disse forord:

Det foreliggende Arbejde er skrevet efter en Anmodning fra »Udvalget for Folkeoplysnings Fremme« om at forfatte en Bog om Navnene i Danmark. Det ønskedes særlig, at jeg gav en Forklaring af Navnene med Oplysning om deres sproglige Herkomst og deres Anvendelse i Danmark gennem Tiderne. At disse Opgaver er især Navnets Tolkning vanskelig. For ikke faa Navnes Vedkommende maa enhver Tydning opgives, ved andre maa den nødvendig være tvivlsom. Paa den anden Side er det et Spørgsmaal, som saa jævnlig høres, hvad Ens Navn betyder, og i nyere Tid er ogsaa Sprogforskningen naaet langt frem i Forstaaelsen af Navne, den har kunnet paavise bestemte Veje, som Navnedannelsen fulgte. Jeg har i min Bog stræbt efter kun at meddele saadanne Tydninger, som maatte anses for nogenlunde sikre, og jeg har hellere villet tie, hvor Tolkningen nærmest var en Gætning.

I Bogen er kun medtaget Navne, som nu anvendes i Danmark eller som i tidligere Tid har været benyttede her, den omfatter saavel Navne af dansk eller nordisk Herkomst som dem, der er modtagne fra fremmede Folk. Navne, som hører hjemme i Sverige eller Norge, eller som vi kender fra Sagaerne, vil derfor kun blive omtalte, for saa vidt de i nyere Tid er bleven anvendte her i Landet. Imidlertid vilde det være umuligt at tage alle her anvendte Navne med, og mange Navne fra ældre Tid er forbigaaede, naar de til Eks. ikke har været baarne af en bekendt Mand eller Kvinde eller ikke giver Forklaringen paa et dunkelt udseende Stednavn, især naar de lyder saa fjernt eller saa skurrende for Nutids Øren, at de vanskeligt kunde tænkes genoptagne i vor Tid. Ligeledes er Navne, som skyldes et rent vilkaarligt Lune og som forblev enkeltstaaende, ikke taget med. I disse Henseender har kun et personligt Skøn kunnet være raadende, derfor vil efter andres Skøn sikkert et og andet Navn synes forbigaaet med Urette.

Bogen angaar alene P e r s o n n a v n e. Familie- eller Slægtnavne bliver kun behandlede for derved at belyse Folkets almindelige Navneskik, eller fordi vi træffer paa den Overgang fra Familienavn til Personnavn og omvendt, som saa ofte har fundet Sted. Antallet af Slægtnavne i Danmark er overordentlig stort, deres Herkomst mangeartet og ofte vanskelig at udfinde. Det vilde ikke være let at forme en almindeligere Skildring af dem, da fælles Grundtræk vil savnes. Ikke desto mindre vil det findes, at Bogen omhandler endog et stort Antal Slægtnavne, netop fordi Personers Navne saa hyppigt gaar over til at blive Familiers Navne, i uforandret Form eller med en mindre Ændring eller Tilføjelse.

 

                           Maj 1918.

   

                                              Johannes Steenstrup.

Jeg har benyttet mig af Det Kongelige Biblioteks DOD-service og fået dem til at scanne bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.