Jens Jensen Ravn (1860-1946) kom til verden på en gård i Klattrup i Smidstrup sogn. Han blev uddannet lærer og var en aktiv foreningsmand. I mange år var han Mølholms sognefoged, men mest kendt er han for sine mange bøger og artikler om slægts- og lokalhistorie.

I 1926 udkom "En historisk-topografisk Beskrivelse af Herslev og Viuf Sogne" med mange gode oplysninger om steder og navne i de to sogne. En del af min egen slægt er nævnt ved steder og navne.

Han skriver i sit forord:

Da jeg for nogle Aar siden syslede med Indsamling af Stof til den af mig i 1918 udgivne Bog om Sognene i Holmans og Elbo Herreder, syslede jeg ogsaa lejlighedsvis lidt med Herslev Sogn, idet den ene af dette Sogns Byer, Follerup, hører til Holmans Herred. Tidligere havde jeg i Herslev-Viuf Sognes ældste Kirkebøger i Landsarkivet i Viborg søgt Oplysning om nogle af mine Forfædre, der har haft Bopæl i begge Sogne. Disse Forhold gav anledning til, at jeg besluttede at indsamle saa meget Stof i Arkiverne, at jeg kunde udgive en historisk-topografisk Beskrivelse af begge de nævnte Sogne. Det er den, jeg nu udsender. Jeg takker Direktionen for den grevelige Hjelmstjerne-Rosencronske Stiftelse for de Bidrag, den har ydet mig, dels til Arkivstudier 200 Kr. og til Bogens Udgivelse 200 Kr., og Herslev og Viuf Sogneraad, der hver yder mig 150 Kr. i samme Øjemed. - Bogen omhandler væsentlig de samme Emner som Bogen om Holmans og Elbo Herreder. Ved Uddrag af Tingbøger har jeg søgt at give Oplysninger om Forholdene på Egnen i Aarene efter Krigen 1657-1660.

                                  Mølholm, i Januar 1926.

                                                                       J. J. Ravn

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.