I sin bog om Rudkøbing fra 1796 oplyser Stephan Jørgensen selv på titelsiden, at han er "Vice-Landsdommer i Fyen og Langeland, samt Byefoged i Rudkiøbing og Herredsfoged paa Langeland".
I "Efterretninger om Faaborg Kjøbstæd. Et Bidrag til Fædrelandets Statistik" oplyser han, at han er "Justitsraad og Assessor i den kongelige Lands Overret i Viborg" og indleder med disse forord:
"Dersom alle Kjøbstæders Magistrater eller Byefogder (siger Byefoged Bluhme i sin Beskrivelse over Middelfart) bleve paalagte at forfatte og til Stiftsbefalingsmanden indsende en Beskrivelse over de dem anfortroede Kjøbstæder, med Forslage saavel til sammes, som andre Kjøbstæders Opkomst, kunde Værket snart blive complet og almeennyttigt" og jeg tilføier: at der neppe vilde gives et kraftigere Middel, end dette, forudsat at slige Indberetninger eller Forslage offentligen bleve bekjendtgjorte, til at opvække den hos Embedsmanden saa ønskelige Æmulation, til, efter yderste Evne, at opfylde sit Kald; thi hvem kunde vel være saa ligegyldig ved sine Medborgeres Dom, at Han ei skulde frygte for at udsætte sig for offentlig Dadel, og paa den anden Side, hvilken Trøst for den retskafne Embedsmand, naar ham paa denne Maade gaves Leilighed til offentlig at kunne aflægge Regnskab for sin Opførsel!
Ja, ogsaa for den tiltrædende Embedsmand vilde det være til ikke liden Nytte, naar han i saadanne af sine Forgjængere affattede skrivtlige eller trykte Relationer, kunde, som i et Register over de vigtigste Grene af Hans Embede, strax finde den Veiledning han behøvede.
Nærverende Topografie er vel kun en Fortsættelse af nogle statistisk-oeconomiske Efterretninger om Faaborg Kjøbstæd, som jeg i Sommeren 1804, Aaret før jeg forlod mit derværende Embede, som Byefoged, havde den Ære at overlevere til Præsidenten i det Kongelige Danske Kancellie, da han paa sin Embedsreise igjennem Fyen opholdt sig i Faaborg, og derfor ikke just saa fuldstændig, især med Hensyn til de senere Forandringer i Skolevæsenet .c., som jeg ønskede at kunne levere den til Trykken.
Imidlertid tør jeg smigre mig med, at fra hvilken Synspunct Man end vil betragte dette Arbeide, det dog ikke vil være uden al Interesse for dem, som ønske at kjende noget til denne Byes Forfatning; og at det, skjøndt længe færdigt, først, efter flere Aars Forløb, nu udkommer, maa tilskrives Tidsomstændighederne.
V i b o r g den 2 April 1816.
J ø r g e n s e n.
Jeg har benyttet mig af Det Kongelige Biblioteks DOD-service og fået dem til at scanne bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.