Niels Rasmussen Søkilde (1837-1905) blev født og døde på gården "Søkilde" i Fleninge i Brahetrolleborg sogn. Han drev fødegården og nævnes som foregangsmand indenfor landbrug og frugtavl. Han havde også overskud til et stort forfatterskab af bl.a. historiske bøger. I 1875 fik han udgivet sin meget omfattende "Holstenshus og Nakkebølle med tilliggende Sogne og Øer samt Udsigt over Egnens almindelige Historie fra Oldtiden til vore Dage". Bogens indhold fremgår af titlen, men lad mig lige nævne alle lokaliteter her:
Holstenshus
Nakkebølle
Vesteraaby sogn
Aastrup sogn
Diernæs sogn
Avernakø sogn
Lyø
Bjørnø
Bogens indledes med følgende forord:
Lige siden mine "Minder om Brahetrolleborg" i Sommeren 1870 bleve sendt ud i Landet, har jeg modtaget den ene venlige Opfordring efter den anden til at fortsætte lignende Undersøgelser for en videre Kreds. Men det stod mig klart, at, for at gaa ind derpaa, maatte der noget andet og mere til end hvad jeg fra Barndommens tidligste Tid havde indsamlet i min Fødeegn.- Rigets Arkiver, Stiftets, Amtets og Herregaardenes Arkiver maatte gjennempløjes, og til saadanne Arbejder havde jeg som Bonde hverken Tid eller Penge. Imidlertid fik jeg, saa at sige uden at jeg tænkte derpaa, i Foraaret 1873 en lille Pengegave af Faaborg Sparekasse, som samme Aar uddelte et større Beløb til "Husflid og lignende Øjemed paa Landet", til Opmuntring og "Fortsættelse af min literære Virksomhed", og det blev den første Anledning til, at jeg for Alvor gik ind paa Sagen.
Med Ministeriets Tilladelse arbejdede jeg nu i Rigsarkiverne, og at jeg i Gehejmearkivet har gjort en saa rig Høst skylder jeg først og fremmest Konferentsraad Wegeners Velvillie og Godhed samt Assistent Krarups venlige Bistand saavelsom Registrator Plesners og Cand. Sechers Interesser for mine Forskninger. Jeg arbejdede fremdeles i Ministeriets Arkiv, det oldnordiske Museums Arkiv, Matrikulsarkivet, Landsoversretsarkivet og i begge vore offentlige Bibliotheker. Paa ethvert af disse Steder har jeg mødt en overordentlig Venlighed, og det er kun en simpel Pligt at fremhæve nogle af de Mænd, som i væsenlig Grad have Æren for det Udbytte, jeg fra disse Steder har bragt hjem med mig. Kontorchef Joh. Grundtvig, Fuldmægtig Jørgensen og Assistent Block; Justitsraadene Herbst og Strunk; Kammerjunker Rosen, Arkivar Buhl, Assistent Schmidt og Revisor Østerriis; Professor Thorsen, Justitsraad Bruun samt alle øvrige Embedsmænd og Assistenter ved Bibliothekerne, særlig det store kongelige Bibliothek. Men foruden have tre af vore historiske Forfattere: Fr. Barfod, O. Nielsen og C. Paludan Müller, hver paa sin Maade givet mig mangt et Vink og mangen Vejledning til den rette Benyttelse af Hovedstadens rige Samlinger, som jeg nu i Efteraaret 1875 for fjerde Gang i Løbet af 3 Aar har benyttet. Hs. Maj. Kongens Kabinetssekretær, Gehejmeetatsraad Trap har desuden vist mig den Venlighed at udlaane mig en hel Del Materialer til Salling Herreds Topografi.
Med en ikke mindre Venlighed er Svendborg Amtsarkiv blevet aabnet for mig, saa jeg endog ved Amtmand Grev Brochenhuus Schacks sjældne Forekommenhed har kunnet afbenytte hele Rækker af gamle Tingbøger m. m. i mit eget Hjem, hvor jeg i Ro har kunnet drage et rigt Udbytte af dem. Med et lignende Held har jeg kunnet arbejde i Odense Bispearkiv, Salling Herreds Provstearkiv, Brahetrolleborg= og Holstenshuses=Birkers Arkiv og flere af Omegnens Præstearkiver. Paa alle disse Steder har jeg mødt en venlig Imødekommenhed, ikke alene ved Arbejdet paa selve Stedet, men ogsaa ved Udlaan, og jeg har saaledes Grund til at takke Stiftets Biskop, Dr. theol. Engelstoft, Provst Thorup og Birkedommer Kruuse, der desuden paa mange andre Maader have staaet mig bi under mit Arbejde. Fremdeles maa jeg fremhæve et Par Sognepræster, hvem jeg særlig for denne Bogs Vedkommende er kommen i Berørelse med, nemlig Krohn i Vesteraaby og Knudsen paa Avernakø, der begge have udlaant til mig deres Samlinger til vedkommende Sognes Historie. Paa mine Vandringer i Mark og Eng og Skov har jeg allevegne truffet Mænd blandt mine Standsfæller, der have ydet mig nødvendig Vejledning. I to store Herregaardsarkiver paa Holstenshus og Brahetrolleborg har jeg haft den mest uhindrede Adgang, for ikke at tale om den gjæstfri Modtagelse, jeg altid nød, hvorfor jeg næst nævnte Herresæders ædle Besiddere særlig har at takke Godsinspektørerne Pade og Lützen samt Godsforvalter Lorentzen.
Det er kun en lille Plet af vort Fædreland, jeg her har behandlet, men det har skænket mig mange glade Timer, thi det er en Fornøjelse at arbejde under saa venlige Forhold, hvor alle kappes om at lette Arbejdets Byrder. At jeg har været i Stand til at indsamle den største Del af Materialerne uden Tab, der har jeg endvidere Hs. Excellense Geherjmekonferentsraad Baron Holsten Carisius til Holstenshus at takke for. Han har vist en Interesse som kun Faa for gamle Minders Bevaring, og han har vist en levende Interesse for nærværende Arbejde. Han har iblandt andet til Bestridelse af mine derved hafte Udgifter ydet mig den betydelige Gave af 100 Rdl.
Holstenshus og Nakkebølles Historie sendes saaledes ud i Verden, efter at min utrættelige og trofaste Hjælper, Hr. Fr. Barfod, med Pennen i sin Haand har gjennemset samme. Den sendes ud i Verden med det Ønske, at den maa finde en gunstig Modtagelse blandt de lavere og skaansomme Dommere blandt de højere Samfundsklasser, at den maa blive læst i den Kreds, for hvilken den nærmest er bestemt, i den menige Del af Folket, og være et Middel til at bringe den Overbevisning til Klarhed, at naar man er misfornøjet med Nutiden, saa er det fordi man ikke ser tilbørlig tilbage paa Fortiden, ikke ser hvorledes vore Forfædre have sukket under Trældommens og Fattigdommens tunge Aag. Kunde den tillge hjælpe en og anden til at skjønne, at man med Alvor maa arbejde paa Aandens og Hjærtets Frigjørelse, inden der i Sandhed kan være tale om, at man ikke blot er fribaaren, men fri, da - ja da vilde jeg ikke have arbejdet forgjæves.
Fleninge ved Bragetrolleborg d. 6te Oktbr. 1875
N. Rasmussen Søkilde.
Hr. N. R. Søkilde har haft den godhed at bede mig om at tilføje et par linier til hans forord, og i dem at udtale mig om hans bog. Han har allerede sagt, at jeg har "gjennemset den med pennen i hånd", og det vil han sagtens have forstået således, at jeg har brugt pennen, imens jeg læste. Det er fuldkommen sandt. Jeg har måske været så heldig nu og da at kunne henlede hans opmærksomhed på et og andet, som han havde overset, eller at læmpe lidt ved en fræmstilling, rette lidt på en udtalelse, ændre et udtryk osv.; men hertil indskrænker også væsentlig min virksomhed sig. Jeg kunde vel endnu være uenig med den ærede forfatter i et og andet, men - måske har han ret, måske har jeg ret, hvorimod det er sikkert, at jeg vilde haft fuldstændig uret, hvis jeg - safræmt jeg havde kunnet det - vilde undertrykt anden mands mening, blot fordi den ikke var min, eller vilde have ladet andet mand sige, hvad ikke han men kun jeg kunde sige med fuld overtydning. Men, hvad enten jeg er mere eller mindre enig med ham (og fuldt eninge kunne dog aldrig to selvstændige mænd blive) så skal jer gærne tilføje, at jeg har læst hans bog med glæde, fordi jeg tror, at det er en god bog, der vil gjøre gavn, hvor den kommer, når den kun ikke blive staaende paa hylden. Det er naturligvis ikke en bog for de lærde, men jeg mener dog - jeg tør ikke ligefrem påstå det, thi dertil er lærdommen mig alt for fremmed - jeg mener dog, at selv de lærde vilde være glade, hvis vi havde såsanne særskrifter om ret mange af vore egne; og vi andre, vi det menige Folk, vi maa af hjærtet sige forfatteren tak for hver gjennempløjet skrolle og hver gennemvåget time. Måtte der kun undes ham lejlighed og kræfter til ikke alene at fuldføre dette arbejde men mangt et kommende.
Frederiksberg d. 7de Oktbr. 1875
Frederik Barfod.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.