Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "Gamle og nye Minder om BRAHETROLLEBORG og Omegn", udgivne af Frederik Barfod, 1870

Niels Rasmussen Søkilde (1837-1905) blev født og døde på gården "Søkilde" i Fleninge i Brahetrolleborg sogn. Han drev fødegården og nævnes som foregangsmand indenfor landbrug og frugtavl. Han havde også overskud til et stort forfatterskab af bl.a. historiske bøger. I årene op til 1870 arbejdede han sammen med historisk forfatter Frederik Barfod (1811-1896) om udgivelsen af "Gamle og nye Minder om Brahetrolleborg og Omegn". Hovedvægten er lagt på beskrivelse af sognet indtil 1801, men der er også blevet plads til mindre afsnit om tiden efter 1801, kirken, sognepræster og skolevæsen. Bogen indledes med disse forord:

"Det danske Folk er et historisk Folk som har mange Minder at værne om." I Følelsen heraf har nærværende Forfatter fra sin tidlige Ungdom samlet paa historiske Minder. Men da han er Bonde og altsaa har et helt andet Kald, har han kun kunnet samle fra en en snæver Kreds, fra sin nærmeste Omegn. Han gjør derfor heller ikke Regning paa mange Læsere, men haaber dog, at hans lille Bog vil blive modtaget med Velvillie baade af Egnens Beboere og af enkelte andre, som have særlig Kjærlighed til Minderne.

Det er dog ikke af egen Drift, jeg udgiver disse Samlinger. Det er kun efter vedholdende Opfordring af mine Venner, de folkelige Forfattere Mads Hansen og Anton Nielsen, som ovenikjøbet tilbøde mig den Vejledning, de med utrættelig Troskab have ydet mig under hele Arbejdet. Jeg var desuden saa heldig, at adskillige højt agtede Mænd velvillig støttede mig med en Mængde værdifulde Meddelelser. Saavel Brahetrolleborg Arkiv som Sognepræsten Baggers og Politimester Jansens Arkiver have staaet aabne til min Afbenyttelse. Ligeledes har jeg modtaget særdeles værdifulde Oplysninger baade fra Biskop Engelstoft, Præsterne Crone i Herrested og Wiberg i Jordløse, Kantor Mumme i Odense samt mandre andre, der herved alle modtage min hjerteligste Tak. - Uagtet al denne Bistand vilde Bogen dog næppe have set Dagslyset, hvis ikke vor folkelige Forfatter Frederik Barfod havde lagt den sidste, sikre Haand paa Værket. Han har rettet og renset min Bog helt igjennem, og herved fjærnet en god Del af den Frygt, jeg med saa megen Føje nærede ved at vove mig ud paa Forfatterbanens Glatis.

     Fleninge ved Brahetrolleborg i December 1869.

                                                               N. Rasmussen.

 

Bogens ærede Forfatter har allerede fortalt, i hvad Forhold jeg har været stillet til hans Arbejde: han har bragt Sæden i Lade og tærsket den, jeg har været Kasteskovl. Jeg tør ingenlunde selv sige, at min Haand har været "sikker" under Gjerningen, thi der handles her om en Egn, for hvilken jeg er fuldkommen fremmed; men hist og her har jeg jo vel fjærnet nogle Avner og lidt Klinte, maaske endog lidt Hejre. Ligemeget! det kommer ikke an paa, hvad jeg har gjort, og hvad jeg ikke har gjort; det er et Mellemværende mellen Forfatteren og mig; det kommer kun an paa, hvordan Bogen er bleven, inden den nu vover sig ud i Læseverdenen. Og jeg mener da at kunne og burde sige, at vi maatte være glade, hvis vi havde mange lignende Særskrifter om vort Fædrelands enkelte Egne. Det er en let Sag at udpege enkelte Brøst, vel endog adskillige Brøst, ved nærværende Skrift, og man vil ikke have vanskeligt ved at godtgjøre, at, hvis Forfatteren havde haft Lejlighed til at gjennempløje Gehejmearkivet, Kjøbenhavns Bibliotheker osv. osv., vilde han kunne have givet mange Ting ikke blot langt fuldstændigere, men ogsaa langt fyldigere; jeg mener ligefuldt, at hvad han har givet, er Tak værd; og jeg mener endvidere, at medens vi Bogmennesker herinde i Kjøbenhavn med den lette Adgang til alle de sædvanlige Kilder, vilde kunne give mangfoldige Ting, om hvilke Gaardejer Niels Rasmussen i Fleninge har vanskeligt ved at drømme, har han paa den anden Side, ved at gjennempløje selve Aastederne og ved omhyggelig at indsamle fra Folkemunden, givet saa meget, som vanskelig nogen af os skulde drømt om; saa det bliver ikke saa lige en Sag at afgjøre, som mange kunne mene, hvilket Arbejde man skulde hilse med størst Glæde, enten den ulærde Bondes eller den boglærde Kjøbenhavners. For mit eget Vedkommende veed jeg, at jeg af flere Grunde har glædet mig over nærværende lille Bog, som jeg mener, er baade Trykken og Pengene værd; jeg har derfor ogsaa gjærne kommet det Ønske imøde, at jeg skulde sætte mit Navn på dens Tittelblad som Udgiver.

     Frederiksberg den 10de Januar 1870.

                                                              Frederik Barfod. 

Titlen indgår i RAO's bogsamling. Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.