Oluf August Nielsen (1838-1896) blev født på "Endrupholm" ved Bramminge som søn af en proprietær. Allerede i 1860 debuterede han som forfatter af historiske publikationer. I 1867 skrev han doktordisputats: "Bidrag til Oplysning om Sysselinddelingen i Danmark". Mange af hans tidlige historiske bøger og artikler omhandler herreder i Vestjylland, heriblandt "Historiske Efterretninger om Vester Horne Herred (Ribe Amt)", der blev trykt i "Danske Samlinger" 1865-67.

Bogen er i 1984 genudgivet af "Historisk Samfund for Ribe Amt", der har tilføjet følgende forord:

Historisk Samfund besluttede i 1976 at genudgive de herredsbeskrivelser, som arkivar, dr. phil. Oluf Nielsen (1838-96) skrev for godt 100 år siden. I rækken af genoptryk er udgivet Malt Herred (1976), Gørding herred (1978) og Slavs herred (1981).

Det er en glæde hermed at videreføre rækken med "Historiske Efterretninger om Vester Horne Herred". De blev oprindelig trykt i Danske Samlinger I-II, 1865-67, og udgaven er fotografisk optryk heraf.

Opdelingen er bestemt af, at den oprindelige udgave er trykt i fire afsnit i Danske Samlinger. Pagineringen er ny.

Vi bringer en varm tak til Ribe amts kulturfond, der har ydet støtte til denne udgivelse.

Jeg har fået tilladelse af Historisk Samfund til at scanne bogen. Den er scannet til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.