Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "Samlinger til LAALAND's og FALSTER's Historie" af P. Rhode og omskrevet af J. J. F. Friis, 1859

Peder Christian Rhode (1734-1793) var født i Kolding som søn af en hattemager. Han blev student fra Kolding, og medens han læste teologi, sluttede han sig til herrnhuterne og var kapellan i Stepping og Frørup ved Christiansfeld. Det siges, at han ragede uklar med hernhutterne i Christiansfeld, fordi han levede i synd, hvorefter han skyndsomt forlod Sønderjylland og blev hjælpepræst i Halsted på Lolland. Senere blev han sognepræst i Utterslev og afsluttende også provst for Nørre herred på Lolland. Det var her på Lolland, at han dyrkede sin lokalhistoriske interesse og i 1776 skrev første bind af  "Samlinger til de danske Øers Laalands og Falsters Historie". Andet bind udkom i 1794.

Ligesom det også gælder for "Samlinger til HADERSLEV-AMTS beskrivelse", som Rhode fik udgivet i 1775, indeholder bøgerne om Lolland og Falster mange anekdoter og kuriøse bemærkninger, som giver et sjældent indblik i datidens skikke og brug, men bøgerne er desværre behæftet med en del fejl i data og personoplysninger. Rhodes forord lyder:

                                           Til Læseren!

Her er da endelig alt, hvad jeg hidtil haver formaaet til den Laalandske Historie at samle. Det kan alene ansees som det første Stykke, men vilde gode Venner og Yndere fremdeles assistere, skal det andet, som angaar det fortræffelige Land Falster, ligeledes, saasnart skee kan, komme for Lyset.

I hvor agtpaagivende jeg nu i endeel Aar haver været ved alt det, som er forekommet Synet og Hørelsen i Henseende til denne Histories Oplysning, i hvor villige end mangfoldige Velyndere, baade af Frigaardenes Eiere, eller i deres Sted Forvalterne, ligeledes Landets Geistlige, og ikke mindre Kongelige Embedsmænd i Kjøbstæderne have været, og intet forbeholdt sig af, hvad til mit Øjemeed kunde tjene; haver jeg dog, især i Oldsagers Samling, ikke videre kundet bringe det. Allevegne selv at see det, man i sligt et Skrift vil beskrive, er ikke mueligt for den, som har ellers et Embede at oppasse; dog har man strakt sig ogsaa herudi til det allermeste. Ved endeel Hovedgaarde, Grevskaber og Baronier findes saare faa Efterretninger, og slet ingen fra de ældgamle Tider; i de fleste Præstegaarde, ved de Latinske Skoler og Kirkerne endnu mindre, og hvo skal holde sammen paa dem, som ved en Mands Dødsfald dog ofte forefindes? det burde vel Skifteforvalteren. Det, man af Stene og Høie paa Markerne kunde gjette sig til om Alderdommen, er saare lidet, svagt og uefterretteligt. Carte over Landet haver Læseren her ikke, og Aarsagen hertil er, at fra det Geographiske Selskab i Kjøbenhavn ventes et, saa fuldkomment og nøiagtigt Land=Cart, som ingelunde jeg kunde bringe tilveie. Fortællelserne vilde sommetider forekomme Læserne alt for afbrudte; men skulde jeg, som den muntre Hr. Camerer, ved hver vigtigere Post og lystig Egn opskrive alle de Ord, som den søde Henrykkelse indgiver, hvor vitløftigt vilde da Skriftet have blevet og forladt sit Øiemeed, som er alene Historiske Efterretninger.

De Bøger, man haver benyttet sig af, ere: Mølleri Cimbria literata, Pontopp. Atlas Daniæ, annales diplomotici og Marmora Daniæ, Hoffmanns Fundazer, det Danske Magazin, det lærde Danske Selskabs Historie og Skrifter, Langebecks Scriptores rerum danic., Bartholinus de Scriptis Danorum. I Worms Lexicon om Skribenterne, Schiønning om de Norskes Oprindelse, brave Danske Mænds Eftermæle, Mag. Ryge om P. Oxe, Holbergs Danske Historie, Schlegels Samlinger, Hamssorts Series Episc. Ottin &c., men især Ting= og Provstiers=Protocoller, Ministerial=Bøger ved Kirkerne, Skjøder, Haandskrifter fra Sal. Biskop Bloch, Rogert, Justitsr. Høserich, Monrad, Perlestikker og flere, som i Skriftet henvises til; endelig af Brevvexling med alle, man troede at kunde give noget til til Skriftets Fuldkommenhed.

Hvad utidig og forudfattet Nid vil laste i Skriftet, faaer man taale; men om Nogen skulde med et eneste Ord i Skriftets personalibus mene sig fornærmet, saadan en forsikrer jeg ved Himlen selv, at det aldrig var mit Øimeed at touchere noget Menneske, men at hjelpe nogle Efterretninger fra evig Ødeleggelse, og man vilde gjerne stræbe at giøre Skriftet saa behageligt for Læserne, som i dette Fag skee kunde.

Desuden veed jeg vel, hvad Ære man er skyldig et Lands Indbyggere, hvor Forsynet har undet Livets Ophold. Tag da alting, gunstige Læser, i den bedste Mening! 

Jacob Jørgen Friderik Friis (1815-1879) var født i Faaborg som søn af en prokurator. Han blev student i Odense og virkede i flere år efter sin teologiske embedseksamen som huslærer og senere andenlærer ved Nakskov borgerlige Realskole. Fra 1858-1871 var han sognepræst i Horne og Asdal ved Hjørring og fra 1871 i Veggeby og Bislev ved Nibe. Han er kendt for et ret omfattende folkeligt forfatterskab og har desuden fået udgivet flere lokalhistoriske bøger. Han påtog sig også at omskrive Rhodes bøger om Lolland og Falster. De udkom i 1859 med følgende forord (i uddrag):

Idet Undertegnede forelægger Publicum det første Hefte af nærværende Bog, er det nødvendigt saavel for selv den som for Læserne og Udgiveren at ledsage det med nogle Bemærkninger. Da det første Spørgsmaal, om det i og for sig var værd at udgive disse Samlinger, formeentlig er afgjort derved. at omtrent halvfemtenhundrede Beboere i det lille Laalands-Falsters Stift have ønsket at komme i Besiddelse af dem, vilde Bogen tidlig eller senere være blevet en Speculation, saasnart det var opgaaet for en driftig Boghandler, hvor velseet en ny Udgave vilde være, og han vilde da sandsynligviis blot have aftrykt Bogen, uden at bekymre sig i mindste Maade om de mange Feil, som endog den løseste Kundskab til Historien maate gjøre opmærksom paa. Om en Forlægger endog vilde, skulde han nemlig høit vanskeligt have faaet nogen "Historiker" til at overtage det Arbeide, at udgive en corrigeret Udgave af det foreliggende Værk; thi en saadan Mand vilde langt hellere foretrække, selv at skrive en Stiftets Historie, hvilket i flere Henseender ogsaa var lettere, og den eneste Udvei til at faae Bogen paa Ny blot i nogenlunde anstændig Dragt for Lyset maatte da blive den, at en Mand, der havde levet sig ind i Stiftet, vilde tage Bogen for sig, efter bedste Evne rette Feilene og med Omhu og Kjærlighed til den gamle naive Forfatter saa meget som mulig raade Bod paa hans ufuldkomne Kjendskab til Personalhistorien. Naar jeg nu, uagtet mit dybtfølte Savn af tilstrækkelig Indsigt i Historien, af god Villie for Rhode besluttede mig til at udgive hans Bog igjen, hellere end at see den engang i Tiden gjort til Gjenstand for en simpel Boghandlerspeculation, maatte det næste Spørgsmaal blive, hvorledes den skulde udgives. At lade den aftrykke heel og holden, blot ledsaget af berigtigende Noter, vilde alene af den Grund være mindre tilraadeligt, at disses Antal da vilde blive overmaade stort og forstyrre Læsningen for den menige Mand, hvis Tarv jeg ved Udgivelsen nærmest har haft for Øie. Desuden kunne Bogens bedste Venner heller ikke nægte, at der gives flere Stykker i samme, som ere aldeles overflødige og derfor ligefrem burde udgaae i den nye Udgave............. 

 

Vi må sige, at Friis ikke lægger fingrene i mellem. Hans omskrevne udgave indeholder vel knapt så mange anekdoter som originalen, men indleder med historiske oplysninger om Lolland og Falster i almindelighed og fortsætter med mange (forhåbentlig) korrekte data og oplysninger om personer, der har haft betydning for stiftet. Jeg har scannet begge bøger til søgbare PDF-filer, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via disse links:

Første bind med Lolland

Andet bind med Falster

Det Kongelige Bibliotek har scannet de originale udgaver fra 1776 og 1794 til søgbare PDF-filer, der kan downloades via disse links:

Første bind med Lolland

Andet bind med Falster

Titlen indgår i RAO's bogsamling.