Knud Bokkenheuser (1869-1936) kom til verden i København som søn af en viceinspektør. Som 18-årig blev han student fra Efterslægtselskabets skole, hvor han senere blev lærer. Han er kendt for et omfattende forfatterskab med hovedemne de borgerlige og kulturelle forhold i København i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet.

I 1908 fik han udgivet: "Kongelige Majest.´s Acteurs : Billeder af Skuespillerlivet paa Rahbeks Tid (Saa By som Borger II)", der indledes med:

Naar jeg har kaldt dette Arbejde »Saa By som Borger« II, er det, fordi det er et Led af de Arbejder, jeg stadig sysler med for at belyse borgerlige Forhold i Perioden 1770—1800. Jeg agter — om der gives mig Kræfter dertil — stadig at fortsætte disse Studier, men selv om der er en indre Sammenhæng imellem disse Bøger, danner de hver for sig et selvstændigt Hele, som kan læses uden Kendskab til de foregaaende Arbejder.

Jeg maa bringe min varmeste Tak til Hs. Excellence Kultusminister Enevold Sørensen for den mig tilstaaede Statsunderstøttelse, ligesom jeg skylder DIREKTIONEN FOR DET Raben-Lewetzauske Fond Tak for det Stipendium, jeg har nydt herfra.

Under Udarbejdelsen har jeg følt Trang til ogsaa at bringe Hr. Arkivar KRINGELBACH en Tak for hans beredvillige Assistance under min Syslen i Rigsarkivet, og endelig har Hr. Lærer Herbo i Ølby med enestaaende Gæstfrihed givet mig Lejlighed til under de bedste og roligste Forhold at udarbejde selve Manuskriptet.

 

          D. 25. Juli 1908.

                                                                                          KNUD BOKKENHEUSER

Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.