Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "LYNGBY SOGN i Fortid og Nutid" af Eiler Nystrøm, 1934

Frants Eiler Nystrøm (1874-1948), der var født i København som søn af en skomager, måtte tidligt sørge for sig selv ved kontorarbejde. Hans store interesse for historie førte ham til forelæsninger på universitetet. Som 23-årig lykkedes det ham at tage en studentereksamen. Efterfølgende var han i flere perioder tilknyttet Rigsarkivet, og samtidig fik han udgivet adskillige bøger om personal- og lokalhistorie.

I 1934 fik han udgivet den tredie af sine sognebeskrivelser: "Lyngby Sogn i Fortid og Nutid", som indledes med:

FORORD

 

Det foreliggende Bind om Lyngby Sogn i Fortid og Nutid slutter sig nær til de to tidligere om Gentofte og Søllerød, og udgør med dem en samlet Skildring af de nordsjællandske Egne, der er nærest knyttet til København og fra gammel Tid er præget af Hovedstadens skiftende Kulturforhold. Der er gaaet længere Tid end oprindelig tænkt, inden det er lykkedes mig at faa Rækken sluttet — mange andre Arbejder har trængt sig paa og har maattet skydes ind imellem — men det har intet Øjeblik været min Tanke at lade Opgaven staa ufuldendt, og adskillige af Bogens Afsnit har iøvrigt ligget færdige i flere Aar.

Da jeg i sin Tid begyndte denne Serie, var den historiske Udforskning af Hovedstadens Omegn saare lidet fremskredet, men siden er en righoldig Litteratur, mest Afhandlinger og Monografier, vokset frem. I de Aar, nærværende Bind har været under Forberedelse, er mine egne Samlinger i den Grad taget til i Omfang, at Stoffet til Tider har været ved at tage Modet fra mig, men jeg har i dette som i andre Tilfælde ved den endelige Udarbejdelse beslutsomt skaaret væk, for at ikke Detaillerne skulde faa Lov til at brede sig paa Helhedens Bekostning og Udviklingen derved tabes af Syne. At stille Udviklingen klart frem for Læseren, saaledes at man paa ethvert Punkt kunde se, hvorledes Lokaliteterne er vokset ud af hinanden, at skildre disse landskendte Steders og Ejendommes Opstaaen og Sønderdeling, Overgangen fra stort til smaat, sjældnere det omvendte, hyppigst Helhedernes Opløsning i Smaadele under de ændrede sociale Forhold — det har været min Opgave. Og Opgaven har ikke altid været let, da alle Spor af Fortiden i disse Egne i Reglen er udvisket, Navnene udslidte indtil Ukendelighed og al Tradition tabt under den stadige Skiften af Mennesker og Livsformer. Saa at mange af de Detailler, jeg nødvendigvis har maattet fremskaffe, blot har tjent til at identificere nuværende Lokaliteter med forsvundne, og er supprimeret i den endelige Skildring. Til Gengæld har jeg saaledes ikke opbrugt Stoffet for Lokalforskningen, som endnu vil kunne sanke mange Aks paa Historiens Agermark.

Maaske er Afsnittet om Kongens Lyngby blevet lidt mere vidtløftigt, end jeg oprindelig havde tænkt, men det er sket med velberaad Hu for een Gang for alle at faa en nogenlunde fyldig Fremstilling af den offentlig understøttede Fabrikvirksomhed, der for en Tid gjorde den gamle Landsby til et industrielt Centrum og gav den et vist købsladsmæssigt Præg. Disse Manufakturer i Kirkebyen og Værkerne langs Mølleaaen, hvoraf de fleste hører til Lyngby Sogn, havde større Betydning i Fortiden end man nu er tilbøjelig til at tillægge dem. Omvendt er andre Afsnit, som jeg har haft Lejlighed til at behandle i de to andre Bind, f. Eks. Dyrehaven, gjort mindre omfattende.

Jeg har Tak at bringe til mange, der har støttet mig under Arbejdet. Især maa jeg nævne Dr. phil. & theol. H. F. Rørdam, som før sin Død overlod mig sine Samlinger til Lyngby Sogns Historie, mest Optegnelser fra ældre trykt Litteratur og Statistikker eller Sognets Kirkebøger, og min Søn, Arkitekt Arne Nystrøm, der har ydet mig uegennyttig og kyndig Bistand ved Opmaaling og Korttegning. Lyngby-Taarbæk Sogneraad skylder jeg Tak for Tilskud til Bogens Udarbejdelse, ligeledes afdøde Overretssagfører Johs. Werner, der interesserede sig meget for Opgaven, og endvidere Den grevelige Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, hvorfra jeg i sin Tid fik en samlet Understøttelse til Bindene om Gentofte og Lyngby. Sluttelig bringer jeg en ærbødig Tak til Direktionen for Carlsbergfondet, der gennem en Aarrække har støttet mine kulturhistoriske Studier og tillige har ydet en meget kærkommen Bevilling til Udgifter ved Hjortholms Udgravning.

 

      1. Maj 1934.                                                                                                         E. N.

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link