Ferdinand Emil Hundrup (1808-1879) kom til verden i Slagelse som søn af en distriktskirurg. Han blev cand. philol. og underviste i Randers og Roskilde, indtil han p.g.a. sygdom måtte tage sin afsked og herefter virkede som bibliotekar. Mest kendt er han for sit store personalhistoriske forfatterskab.

"Lærerstanden ved Metropolitanskolen, efter trykte og haandskrevne Kilder" blev i årene 1872, 1873 og 1875 optaget i "Indbydelsesskrift til de offentlige Examiner i Metropolitanskolen". Det er 3 artikler på i alt 217 sider, der udgør et hele, da de er fortløbende sidenummereret. De afsluttes med  et navneregister og indledes med:

Metropolitanskolen.

 

Ligesom Kathedral- (eller Dom-) Skolerne her i Landet skylde Domkirkerne og de ved dem bestaaende Domcapitler deres Oprindelse, saaledes staaer ogsaa Metropolitanskolen eller vor Frue Skole i samme Forhold til vor Frue Kirke i Kjabenhavn, ved hvilken allerede Kirkens egen Stifter Peter Sune sen (Biskop 1191, † 29. Oct. 1214) havde oprettet et Collegium eller Capitel paa 6 Kanniker, hvorved Kirken som Collegialkirke altid har havt Forrangen for Kjøbenhavns andre Kirker og er derfor bleven kaldt ecclesia major Hafn. eller templum majus civitatis Hafn. Den kan dog ikke siges at have været sideordnet Roeskilde Domkirke (sml. Holger Fr. Rørdam Kbhvns Kirker og Klostere, S. 11), der indtil den Dag idag er Stiftets Hovedkirke, om end Roeskilde Biskop havde sin Bopæl paa Kbh.s Slot, og derefter paa Frue Capitels Grund, i den senere Studiigaard, hvoraf det saakaldte Consistorii Huus endnu er en Levning, og endelig i den nuværende Bisperesidents Vest for Frue Kirke. Af samme Grund maatte ogsaa vor Frue Skole ved kgl. Res. af 19. Sept. 1817 ombytte Navnet af Kathedralskole, som ved Reglement af 2. Oct. 1801 paa Roeskilde Skoles Bekostning urigtig var den tillagt, med Navnet Metropolitanskole. Sml. Engelstofts Efterretninger 1823, S. 355 flg. Skolen er da oprettet c. 1200, men først 1240 nævnes en af dens Rectorer, og i det Hele savnes næsten alle Efterretninger om dens Lærere i de første 3 Aarhundreder. Overhovedet maa det bemærkes, at der med Undtagelse af nogle Rector- og Conrectorrækker (Thura, valvæ scholarum apertæ, og Idea historiæ litterar. p. 29 — 32, hvor der opregnes 19 Rectorer og 23 Conrectorer, Jonge, Kbhvns Beskrivelse S. 253—55 og 256—58, N. L. Nissen, Skoleprogram fra 1813, S. 5—7), der hverken ere fuldstændige eller nøjagtige, kun haves enkelte, adspredte trykte Efterretninger om Lærerne ved denne Skole, saa at jeg, ihvorvel jeg i mange Aar har samlet paa disse Efterretninger og dertil har afbenyttet baade Skolens og Universitetets ældre Protokoller, samt er bleven understøttet bl. A. af min kjære afdøde Ven Th. Erslev og hans Fætter, Pastor Anders Hansen Nielsen i Skjæve, dog maa ansee det for et Held, at jeg har kunnet sammenstille saamange af Skolens tidligere Lærere, navnlig af dens Hørere. For Skolens ældste Tids Vedkommende kan jeg dog ikke undlade at omtale den udmærkede Hjælp, jeg har havt af H. Rørdams Kbhvns Universitets Historie I., S. 670—77 og S. 707—18. 

Det Kongelige Bibliotek har scannet et bind, der indeholder indbydelsesskriftet for de 3 år incl. Hundrups artikler. Jeg har efterbehandlet denne scanning og valgt at samle Hundrups artikler til en enkelt søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.