Anders Kristensen Uhrskov (1881-1971) kom til verden i Tørring som søn af en husmand. Fra 1907-34 var han højskolelærer ved Frederiksborg Højskole. Han er mest kendt for et omfattende forfatterskab af folkelivsbeskrivelser især fra Nordsjælland.
I 1929 fik han udgivet "Fynske Sagn med Tegninger af Kr. Kongstad og en Skildring af Kunstneren". Johan Kristian Kongstad (1867-1929) var tegner, træbilledskærer, bogtrykker og bogkunstner. Efter biografien over Kongstad fortsætter Uhrskov med:
INDLEDNING
Ved at arbejde med de nordsjællandske Folkesagn kom jeg til at føle en særlig Forkærlighed for denne Art af Folkepoesi. Mens Folkeviser og Eventyr nu almindeligvis kun kan hentes fra Bøger, findes Folkesagnet den Dag i Dag lyslevende paa Folkets Læber. Ganske vist er en Del Sagn gaaet i Forglemmelse, men til Gengæld er andre opstaaet, og nogle har antaget nyere Klædedragt. Det maa snarest siges at være forbavsende, at der i vor Tid med dens rastløse Liv og flimrende Fart endnu fortælles Folkesagn.
Gennem en længere Aarrække havde jeg blandt Frederiksborg Højskoles Elever indsamlet Sagn og Folketro fra Landets forskellige Egne og indsendt Stoffet til Dansk Folkemindesamling i København. Jeg fik nu den Tanke at udvide denne Indsamling og af det indkomne at udgive et lille Udvalg af de Sagn, der lever i Folkemunde den Dag i Dag. Jeg henvendte mig bl. a. til en Del Højskoler og Efterskoler og bad Lærerne forsøge at faa deres Elever til at skrive op, hvad de vidste af Folkesagn, og bagefter tilstille mig Afskrifter af disse Optegnelser. Resultatet blev egentlig over Forventning. I Løbet af seks Aar har jeg modtaget op mod to Tusind Bidrag, hvoraf de fleste indeholder flere Sagn og adskillige mange.
Som et første Forsøg paa at udgive de Sagn, der lever den Dag i Dag, foreligger Fynske Sagn. Alle Sagnene har jeg fra utrykte Kilder, men naturligvis kan der trods al Agtpaagivenhed være sluppet enkelte Sagn med, som Optegneren har modtaget fra trykte Kilder. Men i de allerfleste Tilfælde er Sagnene levende nok, hvad bl. a. kan ses deraf, at jeg i mange Tilfælde har modtaget et stort Antal Varianter af samme Sagn, ja, i nogle Tilfælde op til en Snes. I enkelte Tilfælde har jeg fundet det rigtigt at medtage en Række saadanne Varianter af samme Sagn for at vise, hvordan samme Motiv bearbejdes i meget forskellig Form.
Jeg skylder de forskellige Lærere ved Højskoler og Efterskoler samt enkelte Friskoler megen Tak for det Arbejde, de har gjort for at fremme Indsamlingen, og ikke mindre takker jeg de mange yngre og ældre Optegnere, og her kan jeg uden at gaa andre for nær fremhæve to. Den ene er Gaardmand Kristian Andersen, Kertinge pr. Kølstrup. Han er ikke ganske ung længere, idet han er født 1848 og altsaa 81 Aar gammel. Kristian Andersen sendte mig 1924 30 Sider Optegnelser af Sagn og Tro paa hans Hjemegn, hvoraf en stor Del er gengivet i nærværende Bog. Et meget betydeligt Arbejde har Frk. Agnete Hansen, Dømmestrup pr. Fangel, gjort for Indsamlingen af fynske Sagn. Som Elev paa Ollerup Højskole sendte hun mig 1923 13 Sider, og siden har hun med Energi og Interesse fortsat Indsamlingsarbejdet og sendt mig omfattende Bidrag fra Askov Højskole og fra Vinthers Seminarium i Silkeborg, hvor hun nu er Elev. Et levende Indtryk af, hvor Sagnlivet florerer den Dag i Dag faar man af følgende Linjer i et af hendes Breve: »Der er saa store Bunker af Sagn, navnlig om Gengangere og Spøgeri. Omkring mit Hjem, hvor jeg naturligvis ogsaa har faaet mest at vide, er der snart ikke et Sted, hvor der ikke knytter sig et eller andet til. Der gaar en Høne eller en Flok Kyllinger, der rider en Mand paa en hvid Hingst hver St. Hansnat, eller der gaar et eller andet hovedløst Dyr, et Sted ogsaa en hovedløs Mand, fordi der engang er begaaet et Mord, og Liget er kastet i en Mergelgrav. Som oftest ved man dog ikke Grunden, og mange Gange ved man heller ikke mere, hvad Spøgeriet er, saa hedder det bare »noget« ....«
Jeg beder disse to gamle Højskoleelever — Kristian Andersen har været paa Kolds Skole — modtage en særlig Tak for deres gode Hjælp i den fælles Sags Tjeneste, ligesom jeg ogsaa takker Frk. Marie Hansen, Birkum Mark, og Kandidat Jens Pilegaard for fyldige Bidrag.
En Tak skylder jeg ogsaa Lærer, Løjtnant Jakob Nielsen, der i Aarenes Løb med stor Interesse og Dygtighed har staaet mig bi med Registrering af de indkomne Bidrag, Afskrivning og meget andet.
Sagnene er saavidt muligt inddelt i Grupper efter deres Hovedtanke. Paa den Maade kan to Sagn, der knytter sig til samme Sted, findes to forskellige Steder. En Stedfortegnelse og en Sagfortegnelse, der findes i Slutningen af Bogen, vil bidrage til at orientere Læseren. I Noterne er af Pladshensyn i Almindelighed kun anført Optegnernes Navne.
Til Udarbejdelse og kunstnerisk Udstyr af nærværende Bind ydede Carlsbergfondet mig 1925 en Understøttelse, ligesom jeg 1928 fra Den grevelige Hjelmstjerne=Rosencroneske Stiftelse modtog en Understøttelse til Værkets Udgivelse. Jeg bringer herfor min ærbødige Tak.
ANDERS UHRSKOV
Forfatterens efterkommere har givet Slægtsforskernes Bibliotek tilladelse til at scanne forfatterskabet. Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades fra Slægtsforskernes Bibliotek via dette link.