Lauritz Schebye Vedel Simonsen (1780-1858) blev født på "Elvedgaard" på Nordvestfyn som søn af godsejeren. Han blev student som 18-årig og bestod medicinsk embedseksamen som 23-årig. Tidligt blev hans interesse vakt for historiske emner. I de unge dage var det medicinal-historie og senere arkæologi, oldtids- og lokalhistorie. Han rejste meget og samlede stof til sine senere mange historiske udgivelser.
I 1842 udgav han "Samlinger til Hagenskov Slots, nuværende Frederiksgaves, Historie", som han indleder med:
Forord til Læseren.
Som en ny Prøve af mine Samlinger til Fyens Historie, der nu i en Række af Aar have beskiæftiget mig, udgiver jeg herved den Deel af samme, der angaard Hagenskov eller Frederiksgave, Hans kongelige Høihed Kronprindsens Sommerresidents. Mine Samlinger, saavel dertil, som til Fyens Historie i Almindelighed, angaae egentlig blot den ældre Historie; hvad jeg derfor af den nyere ved denne Leilighed anfører, er blot for Fuldstændighedens Skyld tilføiet og formodentlig, i det Hele taget, meget ufuldstændig; thi havde den nyere Historie været mit Fag eller min Lyst, da vilde Samlingerne til Frederiksgaves Historie endnu have kunnet faae et langt større Omfang, da Gaardens Archiv er rigt paa Documenter fra den nyere Tid eller fra det 18de og 19de Aarhundrede. For mig var derimod den ældre Tids Historie den meest magtpaaliggende, og til samme fandt jeg blot nogle faa Pergamentsdocumenter i Archivet, der ved nærmere Eftersyn blot befandtes at angaae nogle Selveiergaardes Kiøb og Salg i Haarbye, og altsaa for mit Vedkommende vare aldeles ubrugbare. Stedets nyere Historie maae vi altsaa her, som ved andre lignende Leiligheder, overlade til Egnens Beboere selv, og jeg udgiver saavel disse som mine øvrige topographisk-historiske Samlinger, i det Haab, at Egnens Beboere, ved at læse samme, maaskee lidt efter lidt kunde have Lyst til det, hvortil de af alle bedst have Leilighed, nemlig saavel med Hensyn til den ældre, som især med Hensyn til den nyere Historie, at rette det urigtige og at supplere det manglende. I Aaret 1829 har jeg i et lille Skrift om Nytten og Nødvendigheden af historiske Topographier giort opmærksom paa Fædrelandets Krav til sine Sønner, med Hensyn til slige Samlinger for enkelte Steders, Byers, Sognes og Herreders Historie; thi vor Nationalhistorie trænger virkelig i høi Grad til alle de locale Oplysninger, der endnu kunde hentes paa Stederne selv, ved at sammenholde hvad vi allerede vide, med det vi paa Stedet selv, deels af Documenter, deels af Sagn og deels af andre Oldtids og Middelalders Levninger kunne erfare; og da ingen klog Bygmester opfører Huus og Gaard forinden han har indsamlet alle dertil henhørende og derhos paa det fuldstændigste tilberedede Stene, da han ellers vilde nødsages til i de manglende eller brøstfældige Stenes Sted at udfylde de ved sammes Savn eller Mangler fremkomne Huller med selvberedt Kalk, den Regn og Slud fra Tid til Tid saa let vil kunne opløse; saa anseer jeg ogsaa fuldstændige topographisk-historiske Samlinger for en nødvendig Betingelse, forinden man tænker paa at opføre nationalhistoriske Systemer. Desuden er det ogsaa min Formening, at Nationalhistorien vilde faae et langt friskere Liv, en større tiltrækkende Kraft og en langt indflydelsesrigere Indvirkning, naar den mere udgik fra Landets Beboere selv, end fra den Lærdes Studerestue, og saa at sige tog sin Begyndelse fra vor egen Egn og vort eget Hiem og vore Forfædres Livsvirksomhed i samme, og saaledes først lidt efter lidt, ikke som døde Aggregater, men som levende Bestanddele indlemmes i det alt omfattende Hele. Forresten har jeg af alle historiske Methoder med Hensyn til slige Samlinger foretrukket, og i en høi Grad foretrukket den chronologiske; thi den har den umiskendelige og saare vigtige Fordeel, at man ved samme faaer et langt klarere Overblik af den fra Decennium til Decennium og fra Aarhundrede til Aarhundrede fremskridende Cultur og Nationaludvikling; hvorimod Sindet afdrages alt for meget fra dette væsentlige Formaal, naar vi skulle betragte Statsbeskrivelse, Religionsvæsen, Kirkevæsen, Klostervæsen, Bondevæsen, Fattigvæsen, Politivæsen, Videnskaber, Sæder, Næringsveie, Folkemængde, etc. etc., hver for sig og i særskilte Rubrikker; thi Historien taber sit Liv ved enhver Sønderlemmelse og Udskiftning. Ja! selv den locale eller topographiske Bearbeidning af Historien vilde i høieste Maade være at fraraade, naar den ikke foretages idet uafladelige Øiemed for derved at forarbeide eller forberede en mere fuldstændig, mere sanddru, mere livlig og mere aandrig Composition af disse saaledes fra Død og Glemsel til nyt Liv opvakte og efter en lang og uforskyldt Tilsidesættelse til levende Medvirkning fremkaldte Bestandele.
Elvedgaard, den 20de December 1841.
Vedel Simonsen.
Jeg har scannet bogen til en (p.g.a. alder ikke søgbar) PDF-fil, der kan downloades via dette link.