Frederik Lauritz Moreau Andersen (1868-1917) kom til verden i Søndersø på Nordfyn som søn af en skolelærer. Som 18-årig blev han student fra Odense Katedralskole og gik straks militærvejen. I 1891 før udnævnelsen til premierløjtnant forlod han tjenesten for at gå over i journalistikken. Han blev ansat ved »Fyns Avis« i Odense og gik senere over til »Fyns Stiftstidende«, hvor han fra 1897 var redaktionssekrstær. Han er forfatter til en del lokalhistoriske skrifter, bl.a.: "Frederik den VII.s Stiftelse i Odense for gamle værdige trængende Haandværksmestre · gifte eller ugifte · og deres Enker : 1862 29. April 1912", som han indleder med:
I 1859 blev der paa et Bestyrelsesmøde i Haandværkerforeningen i Odense af Skomagermester Gredsted fremsat den Tanke at oprette en Stiftelse for gamle, værdige og trængende Haandværksmestre og deres Enker. Tanken vandt Bifald, og at det var en god Tanke med Livskraft i sig, ses af, at der nu — 50 Aar efter at Grundstenen til en Bygning blev nedlagt — staar 3 smukke Bygninger i Odense til dette Brug.
Meget Arbejde, meget Hovedbrud og personlige Ofre kostede det at faa Sagen i Gang, men der viste sig heldigvis — ved Siden af megen Skepsis — stor og varm Interesse for Planen. Der blev ydet frivillige Bidrag, skaffet Penge ved en Basar og skænket forskellige Gaver, saaledes at det blev muligt at rejse en Bygning, hvor hæderlige, gamle Haandværkere kunde vente at finde Husly paa deres gamle Dage.
Det var ikke blot i selve Odense og blandt Haandværkerne i Odense, at der var Interesse for Sagen. Interessen strakte sig langt videre, ja lige til allerhøjeste Steder. Kong Frederik d. 7de indvilgede i, at Stiftelsen maatte bære hans Navn, og hans Gemalinde, Grevinde Danner, nærede ogsaa varm Sympati for den Tanke, som Stiftelsen skyldte sin Oprettelse.
Og som det begyndte, saaledes er det, til Held for Stiftelsens Trivsel, vedblevet gennem Aarenes Løb. Stadig er der tilflydt Stiftelsen Gaver fra mange forskellige Sider; ved et fyensk Varelotteri skaffedes der i sin Tid flere Penge, og senere har Stiftelsen fra Industri- og Varelotteriet aarligt modtaget et betydeligt Tilskud. Dette i Forbindelse med klog og forstandig Økonomi har tilladt, at man har kunnet udvide Virksomheden et Par Gange og bygget nye Boliger, saaledes at der nu i Odense findes hele tre Bygninger, der bærer Navnet „Frederik d. 7des Stiftelse“.
Og som den Konge, der gav Stiftelsen Navn, omfattede den og dens Virksomhed med Interesse, er hans Efterfølgere traadte i hans Fodspor.
Kong Christian d. 9de overtog i sine første Regeringsaar Protektoratet, og da Kong Frederik d. 8de kom paa Thronen, fulgte han Skikken og sagde Ja, da Stiftelsens Bestyrelse bad ham overtage Protektoratet efter sin Fader.
I 50 Aar har Stiftelsen nu eksisteret, og den har i det forløbne halve Aarhundrede udrettet meget godt og beredt mangen gammel Haandværker eller hans Enke en nogenlunde sorgfri Alderdom. Et Hjem har den først og fremmest skaffet de gamle Haandværkere, hvem Værktøjet ikke mere faldt rigtigt i Haanden, og er end ikke Stuerne store Sale, kan der dog leves godt og lykkeligt indenfor Stiftelsens Vægge.
Stiftelsen kan da med Ære fejre sit 50 Aars Jubilæum, og den fortjener vel en Omtale, der i store Træk kan fremstille dens Historie for Nutiden og overlevere den til Fremtiden.
Det skal være Formaalet med det efterfølgende jævnt og stilfærdigt at fortælle om, hvorledes Stiftelsen blev til, og hvorledes den har virket.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloade via dette link.