John Madsen Møller (1847-1917) blev født på en gård i Vorbasse, men udførte det meste af sin gerning på Fyn, som kapellan i Verninge 1878-1880, dernæst som sognepræst i Brylle 1880-1892 og afsluttende som sognepræst i Kærum 1892-1911. Han var en meget aktiv lokalhistoriker og fik udgivet flere bøger og artikler. Hans bog om Brylle sogn udkom i 1919 efter hans død. Forfatterens hustru skriver i forord til bogen:

Hvis Forfatteren af nærværende Skrift havde levet længe nok til at selv at besørge det i Trykken, vilde han sikkert have gjort det mere udførligt og i det hele taget bedre. Jeg har dog ment, at det nok kunne være af Interesse, som det er, og jeg har da søgt at ordne det saa godt som muligt og har, navnlig efter spredte Optegnelser af min Mand tilføjet nogle Oplysninger. Jeg vil gerne her udtale min Tak til Hr. Underarkivar Seesten, som har ydet mig stor Hjælp ved Arbejdet.

Jeg ved, at min Mand med stor Glæde syslede med disse Oplysninger om det Sogn, hvor han i adskillige Aar havde sin Gerning, hvor han mødte megen Kærlighed, og hvor jeg er vis paa, han endnu mindes med venlige Følelser.

Odense i Januar 1919.

                                                                                SOPHIE MØLLER

                                                                                Forfatterens Hustru

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.