Tage Heft (1899-1944) kom til verden i Silkeborg som søn af en læge og kom i dåben til at hedde Tage Hansen. Han gik i sin faders fodspor og studerede medicin, men afbrød efter 3 år og blev bankassistent, bilsælger og sproglærer, og som 25-årig begyndte han som journalist. Han fik udgivet en del bøger, bl.a. i 1942: "Købmænd i 100 Aar : Elias B. Muus og Sukkergaarden i Odense". Bogen indledes med:
F O R O R D
I hundrede Aar har den stilfulde hvide Patricierbolig med de klassisk klare Linjer spejlet sig i den stille glidende Aa ved Frederiksbroen i Odense. Paa én Gang præget af prunkløs Jævnhed, blottet som den er for Forsiringer, Taarne og Spir, og samtidig vidnende om sin forlængst afdøde Bygherres solide Velstand og Sans for det storstilede, indgaar den i Gadebilledet som et Monument for fortidig Fornemhed. Kastanjen, hvis lyserøde Lys Foraarssolen har tændt Aar efter Aar gennem mange Menneskealdre, kaster en formildende Skygge over Facadens eneste Fejl: det blinde Vindue, som en Tid, der ikke taalte selv den mindste Afvigelse fra Symmetriens Love, har anbragt yderst tilhøjre i Stuen. En grøn Kappe af Vedbend slynger sig om Facadens Midte og slører de lineallige Linjers klassiske Strenghed. Sammen med den statelige Trappe og den kokette Altan i det høje giver det Huset Hygge. Indenfor den lange Række af høje Vinduer ligger en Rad af store Stuer fulde af gamle Møbler og med mange Malerier paa Væggene: Familieportrætter af Damer iført Fortidens Moder og Herrer i skiftende Tiders Dragter fra det sorte Halsbinds og Diplomatfrakkens Dage lige til Nutidens bramfri Jakkesæt. Men alle Slægtens Mænd er lige til Nutiden præget af et fysiognomisk Fællestræk: af samme danske Blondhed og det samme retskafne og rolige Blik i de lyse Øjne under de ejendommeligt fyldige øvre Øjenlaag. Det er en gammel Købmandsslægts Højborg.
Huset er Hovedbygning for en hundredaarig Købmandsgaard, hvis Kontorfløj og alderstegne bindingsværksbyggede Pakhuse lukker sig om en mægtig Gaardsplads. Det hele krones af en ældgammel tredelt Skorsten, hvis Vejrfløj har drejet sig for Vindene, der har blæst over Odense fra Kuglepostens til Flyvemaskinens Dage. Den bærer Aarstallet 1783. Den store Skorsten er en sidste Mindelse om et Sukkerraffinaderi, som engang har ligget her, og som har givet Stedet det Navn, som det bærer den Dag i Dag: SUKKERGAARDEN.
Man plejer at sige, naar man ser saadan en stor og statelig gammel Gaard: Tænk, hvad de Mure kunde fortælle, hvis de havde Mæle! Det er Hensigten med denne Bog at faa den gamle Sukkergaard til at fortælle — om sig selv og om de Mennesker, der har levet og virket i den. Takket være talrige Optegnelser, Regnskaber, omhyggeligt opbevarede Breve og mange mundtlige Traditioner i Slægten, som er udgaaet fra Sukkergaarden, kan det lade sig gøre at fravriste de tykke Mure i hvert Fald nogle af de Minder, de gemmer paa.
I 1929, da der var gaaet 100 Aar siden Elias B. Muus nedsatte sig som Købmand — i Kerteminde, udgav Firmaet et Mindeværk, skrevet af Børskommissær Jul. Schovelin. Den udmærkede Handelshistoriker fremdrog her et mægtigt Materiale af de gamle Købmandsbøger til en næsten videnskabelig Studie af den handelshistoriske Udvikling i Tidsrummet. Naar man nu, da Firmaet kan fejre 100-Aaret for Flytningen af Hovedkontoret til Sukkergaarden i Odense, har bedt mig skrive en Bog, der skal være en Hilsen til det gamle Købmandshus’ mange Venner og Forretningsforbindelser, har jeg set det som min Opgave først og fremmest at forsøge paa at give et Indtryk af de Mænd, som har ført det frelst frem til Nutiden gennem skiftende Kaar, og af den kulturelle Baggrund for de Personer, som har været Købmænd i hundrede Aar.
TAGE HEFT
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.