Christian Thorning Engelstoft (1805-1889) var dr. theol. og fra 1852 og til sin død biskop over Fyns stift. I en kort periode 1863-1864 var Engelstoft desuden kirke- og undervisningsminister i D. G. Monrads regering. Han er kendt for et omfattende forfatterskab både af teologisk og historisk art.
Fra 1852 var Biskop Engelstoft præsident for Fyens Stifts literaire Selskab. Efter hans død i 1889 blev selskabet opløst.
Fra 1861-1890 udgav selskabet 10 bind af "Samlinger til Fyens Historie og Topographie". Mange af artiklerne er skrevet af Engelstoft selv, herunder "Odense Byes Historie", der er eneste artikel i andet bind fra 1862 på 371 sider + flere gamle bykort.
I 1880 udkom som selvstændig bog 2. udgave af "Odense Byes Historie". Den indeholder 625 sider + 6 Odense-kort fra henholdsvis 1593, 1717, 1717, 1760, 1860 og 1877.
Bogen er trykt med gotisk skrift, så jeg har valgt at transskribere forord og indholdsfortegnelse.
Forord:
Når tilfældige Omstændigheder fremkalde et Skrift, kan det ikke være uden Indflydelse paa dets Form og Indhold, om de end ikke afgive noget Forsvar for Mangler og Misgreb i disse Henseender. Jeg kan derfor ikke undlade at meddele Læseren, at første Udgave af nærværende Skrift er fremkaldt ved den Beslutning, som Fyens Stifts literaire Selskab tog for 20 Aar siden, at udgive de Afbildninger af Odense, som haves for 3 Aarhundreder, nemlig fra 1593, 1660, 1760, tilligemed den nyeste Grundtegning, hvoraf Hr. Geheime-Etatsraad Trap tilbød Selskabet Aftryk til saadan Brug. Denne Beslutning fremkaldte naturlig det Ønske at ledsage Afbildningerne med en historisk Forklaring, og da jeg tidligere havde syslet med deslige Undersøgelser, blev det mig overdraget at udføre Selskabets Tanke. Det laae da som en given Forudsætning, at Arbeidet maatte anlægges historisk og navnligen mere historisk, end det almindelig er Tilfældet med de statistisk-topographiske Beskrivelser, som vor Litteratur har af mange Byer, men som Odense endnu savnede. Hertil kom endnu, at det betydeligste Forarbeide for et saadant Foretagende, Vedel-Simonsens Bidrag til Odense Byes Historie, er anlagt saa aldeles historisk, at det maatte synes, som om Odense allerede var forudbestemt til at fremstilles i dets historiske Gang gjennem Tiderne, uagtet vistnok denne Stofsamling lod et Stort Mellemrum mellem Nutiden og det Tidspunkt, med hvilket den slutter.
Jeg fulgte saameget hellere disse uvilkaarlige Anvisninger, som det synes mig baade en interessant og en betydningsfuld Opgave at forbinde det Historiske med det Topografiske, saaledes at Historien beholder den første Plads, (i hvilken Henseende jeg har gjort et tidligere Forsøg i min Thurøes Historie, 1859), og jeg har ikke fundet Anledning til at forandre denne Plan i den nye Udgave, men fremlægger saaledes atter en Odenses Historie og Beskrivelse paa eengang, i det Haab, at et levende Billede af Byen, saadan som den til forskjellige Tider har været, herved skal fremgaae ved Siden af de Omskiftelser og Begivenheder, som have betinget samme.
Det ligger i Ideen om en Byes Historie, at den hverken kan medtage det Meget, som skeer i Byen, om det end kunde i sig være mærkeligt nok, og ikke heller opbevare Mindet om de mange, maaskee ofte endog betydelige Personligheder, som have levet deri; men idet den fastholder Byen som Beretningens Gjenstand, maa den indskrænke sig til det, som har havt Betydning for Byen som By. Derfor vil man finde forholdsmæssig Lidet om Familier og deres Skjæbner, om Embedsmændene, de geistlige som de verdslige, og i det Hele Lidet om de kirkelige Forhold, angaaende hvilke jeg desuden har kunnet henvise til min Odense Byes Sognehistorie, 1854. Ikke heller kan Byens Historie optage de mange Stiftelsers, Bygningers og Institutioners særlige Historie og Beskrivelse, der have været eller endnu ere til; hvor nyttigt dette end kunde være for Nutidens Forvaltning, maa det dog erkjendes, at det langt vilde overskride een Bogs Omfang og meget mere kræve mange særlige Skrifter, som ogsaa enkelte allerede have fundet. Men forsaavidt deslige Stiftelser have havt Betydning for Byen, blive de at paavise paa det Sted, hvor denne fremtræder stærkest, og jeg troer overalt at have paapeget de Kilder, hvor de, som ønske nærmere Underretning, kunde finde, hvad der hidtil er samlet. Naar saaledes en eller anden særlig Gjenstand behandles, vil, uagtet Bogens historiske Anlæg, dertil undertiden slutte sig til Tilbageblik eller Fremblik, der gaae udenfor den Periodes Grændser, i hvilken ellers Fortællingen befinder sig; thi jeg har ligesaalidet i Tid som i Orden bunden mig strængt til et bestemt Schema (som. f. Ex. Pontoppidans Origines Haunienses), men bestræbt mig for at lade de mest constitutive Partier af det mangedeelte Stof fremtræde som saadanne i ethvert af de større Tidsafsnit, hvori Byens Historie naturligen deler sig. Vistnok er det deraf en Følge, at man i mangt et Tilfælde kunde søge forgjæves efter Oplysning om een speciel Gjenstand i et og andet Afsnit (saasom Skatter, Kirker, Skoler, Fattigvæsen), ligesom ogsaa, at man vil finde de samme Gjenstande behandlede med meget ulige Udførlighed og i forskjellig Orden i de forskjellige Afsnit; men jeg antager, at det udførlige Sag-Register, som er vedføjet, skal sætte enhver Læser istand til at finde Alt, hvad her forefindes, ligesom den foran aftrykte Indholdsfortegnelse ogsaa vil kunne vejlede til at finde de større Partier, som Læseren ønsker at opsøge.
De Kilder og Hjælpemidler, jeg har benyttet, ville - udentvivl meget fuldstændigen - findes angivne i Bogen selv. Jeg har vedblevet at følge denne lærde Sædvane, skjønt jeg har lagt an paa idetmindste i nogle Partier at skrive mere for Læsere, der søge Lecture, end for lærde Granskere; og jeg har ikke blot gjort det for at retfærdiggjøre, hvad jeg berettede, men især for at vise dem, der ønske nærmere Kundskab, hvor de kunne søge den. Det bliver derved overflødigt her at opregne de mangfoldige Kilder, jeg har benyttet, og som tildeels ogsaa have et langt videre Omfang, men forsaavidt som det kan være baade i sig selv af Interesse at kjende Byens Literatur og nyttigt for dem, der fremtidig ville granske i dens Historie, at kjende de Kilder, hvoraf der kan øses Mere, end hvad her er givet, har jeg anseet det passende i et Anhang, der er trykt som sidste Bilag, at give en Oversigt over de vigtigste Kilder og Kildesamlinger, hvori ogsaa vil findes den nærmere Forklaring om de Stentryk, som ledsage denne Historie og i den nye Udgave ved Forlæggerens Beredvillighed og Interesse for sin Fødeby ere mangfoldig forøgede.
En ny Udgave efter næsten 20 Aars Forløb er naturligviis ikke blevet en Fortsættelse af Historien, men Lejligheden er benyttet til at berigtige og fuldstændiggjøre paa alle Punkter, og da Mellemtiden og fortsat Forskning har fremdraget meget Nyt, er Udgaven for en stor Deel blevet en Omarbejdelse, hvilken Forfatteren anbefaler til samme velvillige og overbærende Modtagelse, som blev den første Udgave til Deel.
Odense Bispegaard i September 1880.
C. T. Engelstoft.
Indholdfortegnelse:
1ste Afsnit. Odense i den hedenske Tid. Byens Oprindelse og Navn - Beliggenhed - Odins Helligdom - Oldtidsminder.
2det Afsnit. Odense i Middelalderen
1. 1019-1250. Christendommens Indførelse - Knud den Hellige - St. Knuds Kirke - Andre Kirker og Klostre - Byens Ødelæggelser og Skjæbner
2. 1250-1536. Tiggerklostre - Hospitaler og Capeller - Skoler og Lærdom - Bøger - Fattigvæsen - Gjæstgivere - Møller - Gilder - Communalforfatning - Tydsk Indflydelse i 14de og 15de Aarh. - Byens Tilstand i Alm. - Adelen - Haandværker - Byskat - Senktus - Hof - Dronn. Christine og Kong Hans - Bymarken - Kirkens Grundeiendomme - Myntret
3. 1529. Byens Beskrivelse ved Slutningen af Middelalderen - Kongsgaard og Dronningegaarden - Secularisation
3die Afsnit. Odenses Historie fra Reformationen til Souverainitetens Indførelse, eller 1536-1658
1. Reformationen og Grevens Feide - Ildebrand - Plyndringer.
2. Handel og Søfart - Skibsmaen - Munkebo - Skibhuset - Kjøbmænd
3. Christian den Tredies og Frederik den Andens Forhold til Odense - Torb - Apothek - Kongsgaarden - Kongebegravelser - Lehnstagelsen - Vandledning - Oluf Bager - Odense Adel
4. Adelen og Videnskab - Landsthing - Adelens Gaarde og Stiftelser - Gymnasiet - Læger - Geistlighed
5. Kommunen - Magistraten og Borgerskabet - Bythinget - Handel - Haandværker - Fattigvæsen
6. Byens Udseende - Fugleperspectiver - Gaderne - Ramsherred - Bangsboder - Gaarde og Huse
4de Afsnit. Odenses Historie fra Souverainitetens Indførelse til 1790
1. Svenskekrigen og Regjeringsforandringen - Krigsaarene - Indqvartering - Adelens Bortgang - Garnison - Stiftøvrighed
2. Kingo - Kirker og Lærdom - St. Knuds Sognekirke - Hospitalet - Bogtrykkerie - Boghandel og Aviser - Lærde - Læger - Taxation
3. Stemninger og Tilstande - Embedsmænd og Rangspersoner - Næringsløshed - Tvedragt - Jordegodskjøb - det Tydskes Indtrængen - Slottet
4. Skolevæsenet - danske Skoler - de catechetiske Skoler
5. Byens Opkomst - Handel og Industrie - Odense Øl - Odense Handsker - Fabrikker - Tugt- og Manufakturhuset - Brændeviinsbrænding - Agerbrug
6. Bylivet - Borgercorps - Befolkning - Bogtrykkerie og Blade - Forfattere - Aviser - Boghandel
7. Kommunen - Magistrat - Eligerede Mænd - Knappe Kaar for Byen og Kirkerne
8. Locale Forhold - Boliger og Bygninger - Frøkenklostret - Udvidelse - Oversigt over Pontoppidans Grundtegning - Consumption
5te Afsnit. Odenses Historie fra 1790 til 1847.
1. Stiftamtmand Buchwalds Tid - Foranstaltninger - Kanalen - Adelen i Odense - Skuespil - Theatret - Klubben - Selskaber
2. Skole- og Fattigvæsen - Præsteembeders Nedlæggelse - Latin-Skolens Reform - Borgerskolerne - Realskoler - Fattigforsørgelsen i 18de Aarh. - Tugthuset - Jens Benzon - Daareanstalt
3. Byens Bygninger - Bispegaarden - Graabrødre Kirke - Huus's Boliger - Private Gaarde - Ringe Udvidelse
4. Gouvernementets Tid - Spanierne 1808 - Kirkerne - Videnskab - Pengeinstitutter - Foreninger
5. Stiftelser og Legater - Eilskov, Lahn, Bülov, J. Benzon o. fl.
6. Handel og Industrie - Haandværker - Fabrikker
7. Kommunen - Magistraten - de eligerede Mænd - Borgerrepræsentanter og borgerlige Raadmænd
6te Afsnit. Odenses Historie 1847 - 1878
1. Byens ydre Skikkelse - Udvidelse - Kongens Gade - Albani - Sortebrødre Løkke - Vindegadens Qvarteer - Kirkeløkken - Bygrændsen - Bygninger - Lyststeder
2. Næringsforhold - Folketællinger - Erhverv - Arbeider - Handel - Industrie
3. Stiftelser og Legater - Frederik den 7des - F. Jensens - Graabrødre Kloster - Legater
4. Den sidste Tids Foretagender - Byraadet - kommunale Forbedringer - Kanalen - Garnison - Markkjøb - Forskjønnelse - Kunstværker - Kirkernes Restauration
Bilag
1. Ældste Privilegium
2. Kongebrev om St. Knuds Kirkes Taarn
3. Af Graabrødre Hospitals Copibog
4. Braunii theatrum urbium
5. Udtegnelser af Magistratens Jordebog
6. Kongebrev om Bythinget 1643
7. Bevilling paa en Post 1654
8. Om Guldjord
9. Uddrag af Folketællingslisterne 1860 og 1878
10. Magistratens Medlemmer
Anhang. Om Odense Byes Historie
Rettelser og Tillæg
Sagregister
Navneregister
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.
Ove Jørgensen har i en artikel i "Fynske Årbøger" 1983 kommenteret Engelstofts brug af de gamle bykort. Du kan downloade artiklen her.