Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "HOLSTEBRO, en historisk, topografisk og statistisk købstadsbeskrivelse" ved L. Ch. Th. Frølund, 1871

Laust Christian Thomsen Frølund (1822-1877) kom til verden i Nørholm i Herning sogn som søn af en gårdmand. Han levede det meste af sit liv i Holstebro og tjente som skolelærer, kordegn og klokker. Han skrev en del bøger med personal- og lokalhistorisk indhold, bl.a. „Holstebro, en historisk, topografisk og statistisk købstadsbeskrivelse”, der udkom i 1871.

Bogen indledes med følgende forord:

Den by og det samfund, hvori jeg gennemlevede 24 af mine år, må jeg vel skylde kærlighed og taknemmelighed. Denne kærlighed og taknemmelighed forenede sig med en lyst og trang hos mig til at samle og frembragte nærværende arbejde. Oprindelig tænkte jeg mig min samling afbenyttet som bidrag til min embedsbog, byens avis og til mulig opbevaring i et af byens arkiver; men som samlingen voksede og kom til at indeholde oplysninger om flere og flere af byens forhold og som disse mere og mere for min betragtning kom til at danne et billede af byens for- og nutid, opstod ønsket om at lægge billedet frem for andre og sikre det for tilintetgörelse. At ønsket om arbejdets udgivelse i trykken modnedes til beslutning, hidrører fra et par omstændigheder. For det første antog jeg, at arbejdet kunde være af nogen fortjeneste for videnskaben også ved besvarelse af spörgsmaalet: bör stedsbeskrivelsen helst hvile på indberetninger eller på undersøgelser. For det andet antog jeg, at arbejdet foruden ved at vække, nære og tilfredsstille trangen til at høre og tale om godt gammelt og nyt kunde styrke kærligheden til hjemmet, tillige kunde være af ligefrem nytte for dette som en nogenlunde fuldstændig håndbog i byens historie og topografi eller en såkaldt jordebog. Det tevar i det hele taget hensigten med arbejdet. At det nu foreligger i trykken uden tab af penge for mig, derfor har jeg det jydske historisk-topografiske selskab og byens borgere, der have understøttet mig med en god subskription, at takke.

Nogen egentlig beskrivelse af byen havdes ikke forud. Af trykte kilder havde jeg kun Pontoppidan, og derfor måtte jeg ty til biblioteker, arkiver, skrifter, protokoller, mundtlige meddelelser osv. for at finde spredte efterretninger. Det første trykte bidrag til Holstebros beskrivelse, Erik Navrs „Ære- og takkedigt til Holstebro, Odense 1687”, som troedes tabt, men som dog fandtes i Karen Brahes bogsamling i Odense, gav ikke mange oplysninger. Rigere og derhos på få undtagelser nær troværdig viste Pontoppidan sig. Af skrevne hjælpemidler må jeg nævne Resens Atlas Danicus som fuldstændig troværdig, og Kyndes indberetning (Grönlundske Papirer) der, først kommen mig i hænde i den sidste time, blev en prøvesten for mit arbejde, idet han meddelte ting, nætop således som jeg ad möjsommelige omveje havde funden dem. Meldal, som begyndte med at sige: „Qvid loqvetur posteritas de avis, ubi desunt legenda nec non .......?” og endte med: „Nil nisi reliqviæ” (se s. 146) skal dog ikke forglemmes.

Af mænd, ved hjem jeg ligesom har gjort spörgsmål til de døde, må jeg især nævne gørtler Peder Villerslev, hvis klare hukommelse ved at føre mig tilbage gennem tiden til 1790 har ledet mig på mangt et spor.

Hr. overlærer Kinch i Ribe, der har ydet mig indsigtsfulde vink under udarbejdelsen, og hr. adjunkt Wulff i Ålborg, som har stået mig bi ved korrekturlæsningen, modtage herved min uskrömtede tak.

Idet jeg overgiver offentligheden denne lille frugt af mit arbejde, som altid har været mig som en kær syssel, hvorvel det ikke altid har været uden bryderier, beder jeg om overbærelse med hensyn til sproget og fremstillingen, medens jeg naturligvis ønsker, at de fejl, som monne have skjult sig for mig, må blive opdagede. Det samfund, for hvilket boget nærmest er skrevet, se til enhver tid på den med et venligt öje!

                                                                       L. Ch. Th. F.

Som det fremgår af forfatterens forord, var han langt forud for sin tid. Han skriver alle navneord med lille begyndelsesbogstav og benytter ofte (men ikke altid) bolleå. Man kan så undre sig over, at han nogle gange har anvendt ö i stedet for ø.   

Titlen indgår i RAO's bogsamling. Jeg har scannet den gamle men velbevarede bog fra 1871 til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.