Bogen indeholder 2 afsnit:
1. "Gamle Minder eller det Hammerum Herred, som forsvinder" af Helmuth Krarup, Justitsraad
2. "Et Bidrag til Herning Byes Historie" af W. T. Valeur, Prokurator
Hans Helmuth Krarup (1820-1899) kom til verden i Vejrup Præstegård som søn af sognepræsten. Han blev ejer af "Skibbildgaard" i Nøvling sogn, og ved sin død er han nævnt som justitsråd og branddirektør. Han indleder sit afsnit med:
En Skildring af Hammerum Herred i ældre Tider, Træk af Folkelivet og korte Beskrivelser af bekendte Mænd.
Mere interessant Opgave at skrive over kan vel neppe gives, da der vel ikke er den Egn i vort hele kære Fædreland, der har forandret sig saa meget, eller i det Hele er gaaet saa stærkt fremad i Udvikling, som Hammerum Herred i de sidste 50 Aar; og Overgangen er saa meget mere interessant, som der for 50 Aar siden neppe var nogen Egn i Danmark, der stod saa langt tillbage i næsten enhver Henseende som just Hammerum Herred. Ved denne Betegnelse tænkes dog ikke strengt paa de 18 Sogne, hvoraf Herredet bestaar; men Hedeegnen midt i Jylland; - den Egn i Landet der havde omtrent lige nær og lige langt til Horsens, Vejle, Varde, Ringkøbing, Holstebro, Viborg, til dels ogsaa Randers eller Ands samt Aarhus og Skanderborg. Fladeindholdet udgør c. 20 à 30 Kvadratmil, altsaa et større Omraade end Lolland og Falster, og var det, ad de i gamle Dage besværlige tunge og lange Veje, ulige besværligere og kostbarere at komme til og fra Midten af Hedeegnen, end at komme fra Sjælland til Jylland. Egnen var derfor heller ikke meget anset; thi tilsyneladende levede Beboerne da i stor Fattigdom og Elendighed - mere isolerede i mange Henseender end Øboerne paa Anholt og Læssø, og maatte endelig paa en Rejse bekendes, at man var fra Hammerum Herred, gentog næsten altid Spørgeren medlidende Svaret med „Jammerfuld Herred” osv.; men vilde Vedkommende være rigtig vittig, tilføjedes ironisk: „Hamborg Herred!”
Men fordi Opgaven er interessant, er den derfor ikke mindre vanskelig, da der stilles saadanne Fordringer om Kendskab til en saa lang Række af Aar, at ingen Nulevende kan opfylde dem, om han endog havde levet mere end 7 Gange 10 Aar. Om 100 Aar er jo alting glemt! Det vil derfor være nødvendigt, for at skildre Liven og Levemaaden her i vor Egn for c. 100 Aar siden, at ty til de Afdødes efterladte Skrifter, og af dem er der just ikke Mange, der særlig have beskæftiget sig med Hammerum Herred. Derimod er der flere Forfattere, som have leveret livlige Skildringer, som ere 60 à 70 Aar gamle - saaledes nogle faa Præster - endvidere afdøde Etatsraad Fjelstrup paa Sindinggaard; men dog have Ingen saa livlig, sand og træffende skildret Livet paa Heden som afdøde Steen Blicher. Læser man hans tilsyneladende simple, med naturtro Fortællinger, da er man straks midt inde i den forsvundne Tid - enten det saa er Prosa eller på Vers, se i hans Bindestuefortællinger - og man mærker, ved at han ofte lader Begivenhederne passere enten i Knudmose eller Sunds Præstegaard, eller han lader Kæltringelivet passere i Ørre eller Karup, at han nøje kendte vor Egn og havde det rette Syn paa den daværende Befolkning. Sammenligner man saa pludselig og ret levende den Tid med vor nuværende Tid og Tilstand, kan man nok fristes til med Steen Blicher at udbryde: „A k, h v o r f o r a n d r e t!”
De efterfølgende Meddelelser om den ældste Tid i vor Egn ville saaledes især komme til at støtte sig paa ældre statistiske og officielle Opgivelser - og i saa Henseende kan gaaes mere end 100 Aar tilbage, da den for Hammerum og Lysgaard Herred saa bekendte Begunstigelse til at forhandle uldne - Husflids-Varer - Bindtøj - jo er over 100 Aar gammel. Dernæst vil jo ogsaa mangen interessant Oplysning kunne faaes af ældre Dokumenter og gamle Protokoller, hvoraf desværre dog brændte en Del ved Branden paa Højriis i Kammerraad Møllers Tid. Dernæst forudsættes, at Læserne ville være tilfredse med, at der nu og da fremdrages og gentages Beretninger og Fortællinger om, hvad senere Forfattere have fortalt om Egnen. Mangfoldige gamle Sogn findes i Evald Tang Kristensens „Jydske Folkeminder, især fra Hammerum Herred”. Foruden værdifulde Bidrag fra Fjelstrup og Steen Blicher haves ogsaa flere interessante Oplysninger fra en Pastor Fabricius, der i sin Tid var Præst i Snejbjerg og Tjørring og boede i Gjødstrup Præstegaard.
Hvad Skildringer derimod angaar af omtrent de sidste 50 Aar, da maa disse jo i Hovedsagen refereres efter de Nulevendes - eller Øjenvidners - Beretning; thi de Kilder, som haves at øse af i saa Henseender ere kun faa og ikke meget tilfredsstillende.
Werner Theodor Valeur (1819-1896) blev født på præstegården i Mygind i Randers amt som søn af sognepræsten der. Han er kendt som prokurator og meget aktiv foreningsmand i Herning.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.