Albert Fabritius (1905-1976) kom til verden på Frederiksberg som søn af en fabrikant. Som 28-årig blev han student og påbegyndte historiestudiet på Københavns Universitet. Samtidig drev han genealogisk virksomhed. I 1946 blev han dr. phil. på afhandlingen "Danmarks Riges Adel. Dens Tilgang og Afgang 1536-1935". I flere år var han bibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek, og fra 1958 og til sin død var han kongelig ordenshistoriograf.

I 1957 lagde Albert Fabritius navn til "Frederiksberg kommunestyre 1857-1957", som han udarbejdede under medvirken af Sven Houmøller. Bogen indledes med:

Forord

 

På kommunalbestyrelsens foranledning fremkommer nærværende skrift i anledning af 1oo-årsdagen for Frederiksbergs kommunale forfatning den 29. december 1957.

Det har været hensigten gennem en række levnedsskildringer af de mænd, der i første række har ansvaret og æren for den kommunale forvaltnings varetagelse og dermed for kommunens udvikling fra landsby til storstad, at belyse hovedtrækkene i denne udvikling. Som andet og mere end et bidrag til kommunens historie tør nærværende dog ikke betragtes; dels har den tid, der har stået til forfatterens rådighed været for kort til en til bunds gående skildring af kommunens historie, dels vil meget af det for en dybere indtrængen nødvendige kildestof endnu ikke være tilgængeligt for eller modent til en historisk vurdering.

Det er også dette synspunkt, som betinger den stedfundne deling af det biografiske stof i to grupper. Tiden 1857-1908 har man søgt at behandle i form af bredere biografiske skildringer med hovedvægten lagt på den pågældendes kommunalpolitiske indsats og med forhandlingsreferaterne som hovedkilde - med alle de svagheder, dette indebærer. Tiden efter 1908, hvor det kommunalpolitiske arbejde i langt højere grad end tidligere skal ses i lyset af den almindelige politiske udvikling, og hvor de enkelte personer mere fremtræder som repræsentanter for en gruppe, har som følge heraf måttet anlægges anderledes; biografierne er her indskrænket til de nøgne data uden forsøg på en vurdering af den enkeltes virke og andel i de stedfundne begivenheder, og skildringen af udviklingen er samlet under de enkelte borgmestre og har nærmere karakter af en tidstavle, der endda kun medtager det udvalg af kommunalbestyrelsens beslutninger, som forfatteren har skønnet af betydning.

Trods denne blanding af personhistorisk vurdering og blot og bar redegørelse for fakta er det forfatterens håb, at skriftet må bidrage til at belyse og klarlægge kommunens enestående udviklingshistorie, som man måske kortest kan karakterisere ved dens to yderpunkter - den „Kirkeklokke - ej til Hovedstæder", som Grundtvig lyttede til i Bakkehuset’s have og lod sig inspirere af til et af sine mest ædle poetiske udtryk - og det klokkespil, som fra det nye rådhustårn lader sine toner klinge ud over den moderne by. Landsbysamfund og sommeropholdssted med villaer og haver og vidtstrakte marker - storstadskommune med de endeløse gaders lange opmarch, trafikårernes grå asfalt og gule blinklys og det kulturelle og administrative centrums opbygning og moderne udformning omkring den gamle bykerne. Frederiksberg Kommunes historie bliver da en beretning om spændingen mellem disse to poler, en skildring af, hvorledes man har søgt og formået at forlige fortids idyl med nutids tarv.

I disse bestræbelser har kommunen haft det held, at en række betydelige mænd af høj dannelse, bred social interesse og fin human indstilling har sat et stort og personligt arbejde ind på at fremme samfundets vel. Derfor vil kommunens borgere i hundredåret for den lov, der oprettede Frederiksberg som en selvstændig administrativ enhed, mindes denne række af mænd for deres uselviske indsats for samtid og fremtid.

For den støtte og hjælp, som Frederiksberg Kommunes Forvaltning og Frederiksberg Kommunebiblioteker har ydet, står forfatteren i taknemmelighedsgæld til kommunaldirektør C. F. Gerner Andersen og stadsbibliotekar J. Lehm Laursen. En tak skal også rettes til den kreds af privatpersoner, som på forskellig måde har meddelt oplysninger til værket, og til afdelingsbibliotekar Sven Houmøller, som har fremskaffet en række detailoplysninger fra arkivalske kilder og har haft det ikke ubetydelige arbejde med at tilvejebringe billedmaterialet, hvor man i så stor udstrækning, som det har været muligt, har ønsket at bringe gengivelser af kunstnerisk udførte portrætter.

 

                 Frederiksberg i oktober 1957.

Albert Fabritius

Med tilladelse fra forfatterens efterkommere har jeg scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link