Jørgen Valdemar Christensen (1876-1934) kom til verden i Vollerup, Gimlinge sogn syd for Slagelse som søn af en boelsmand. Efter præliminæreksamen indledte han sin karriere som journalist. Han blev senere redaktør af Ringsted Folketidende og var samtidig en meget aktiv foreningsmand, bl.a. som byrådsmedlem og landstingsmedlem. Som skribent var han meget flittig og dyrkede bl.a. sin lokalhistoriske interesse.
I 1932 påtog han sig at skrive jubilæumsskriftet: "Sparekassen for Ringsted og Omegn 1832 - 2. Maj - 1932". Bogen indledes med:
Om Hundrede Aar er alting glemt —. Disse gamle Ord skal gøres til Usandhed paa de følgende Blade.
For Hundrede Aar siden var Danmark paa Vej ud af en Krise, der natten havde slaaet Folk og Rige til Jorden, men dog ikke taget Handlekraften mere af Folket og Riget, end al dette 16 Aar efter 1832 kunde deltage i et dybtgaaende Opgør baade indadtil og udadtil.
Naar Ledelsen af Sparekassen for Ringsted og Omegn har bedt mig om at give en Skildring af Sparekassens Historie i de Hundrede Aar, har det selvfølgelig været mig en Ære at gøre dette. Men Opgaven har ikke været let. Thi er det sandt, at den lever lykkeligst, der lever tyst, saa har Sparekassen for Ringsted og Omegn levet et usædvanlig lykkeligt Liv.
Ringsted Sparekasse har grumme lidt ydre Historie. Men alligevel vil man paa de følgende Blade, hvis Indhold i Hovedsagen er hentet paa Sparekassens „indre Linier“, finde et Stykke af denne Bys og denne Egns, ja ogsaa af en videre Kreds’ Historie, som vil interessere.
J. V. CHRISTENSEN
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.