Jørgen Valdemar Christensen (1876-1934) kom til verden i Vollerup, Gimlinge sogn syd for Slagelse som søn af en boelsmand. Efter præliminæreksamen indledte han sin karriere som journalist. Han blev senere redaktør af Ringsted Folketidende og var samtidig en meget aktiv foreningsmand, bl.a. som byrådsmedlem og landstingsmedlem. Som skribent var han meget flittig og dyrkede bl.a. sin lokalhistoriske interesse.
I 1930 påtog han sig at skrive historien om Banken for Ringsted og Omegn i anledning af bankens 40-års jubilæum.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.