Peder Christensen Nedergaard (1868-1945) kom til verden i Bording i Midtjylland som søn af en gårdmand. I kirkebogen for Gierslev sogn fremgår det ved hans død, at han var forhenværende sognepræst i Gierslev. 

I 1943 fik han udgivet "Løve Herreds Historie", som indledes med disse forord:

En Menneskealders Livsgerning har ført mig i nøje Forbindelse med omtrent alle Sogne i Løve Herred og med mange af dets kendte Mænd. En Sag om Kirkens økonomiske Organisation gennem Tiderne gav mig Anledning til at se Tingstedets Betydning for Udviklingen i de første kristne Aarhundreder.

Alt dette fik mig til at se saaledes paa Herredet, at jeg gerne vilde dele baade mit Kendskab og min Kærlighed til det med andre.

Jeg prøvede saa dels at skildre Herredet, dels at faa rejst en Mindesten ved Tingstedet for Mænd, som har haft særlig Indflydelse paa Herredet og ud over Landet i de sidste Menneskealdre.

Naar de unge fik Lejlighed til her at se disse Mænds Navne, er det mit Haab, at de vil føre Udviklingen videre i det gode Spor, som er lagt. Jeg haaber desuden, at Læserne af min lille Bog vil fuldende, hvad der endnu mangler af Mindesten ved Tingstedet.

 

     L ø v e,  i  November 1943.

                                                                                   P. C. Nedergaard.

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.