Lars Frederik Barfod Dornonville de la Cour (1869-1951) kom til verden på Lyngby Landboskole som søn af forstanderen. Som 19-årig blev han student fra Schneekloths skole og cand. mag. 8 år senere. I mange år underviste han på højskoler og Lyngby Landboskole. Fra 1916 var han tilknyttet Sorø Akademi. Samtidig var han en meget anerkendt lokal- og personalhistoriker med flere udgivelser, bl.a. artikler til Årbøger for Historisk Samfund for Sorø Amt, som han tog initiativet til at stifte og var formand for 1911-32.
I 1938 var han selvskreven til at være den, der for Sorø byråd skulle beskrive byens historie i forbindelse med 300-års jubilæet. Den velillustrerede bog afsluttes med et register over byens kendte ejendomme, deres ejere gennem tiderne samt et navneregister. Bogen indledes med:
Det er Sorø By, hvis Historie skal skrives paa de følgende Sider, Sorø By, der, hvad Alder angaar, er temmelig ung, hvad Udstrækning angaar, er ret begrænset, og hvad Indbyggertal angaar, hører til Landets mindre Købstæder. Men blandt de relativ set faa Mennesker, som i Tidernes Løb har levet og virket i Sorø, har der utvivlsomt været et større Procenttal, end i nogen anden Købstad af samme Størrelse, af saadanne, der har skrevet deres Navne ind ogsaa i Landets Historie og hvis Minde, selv om det er glemt af mange, dog lever ikke blot her, men ogsaa andetsteds.
Det er altsaa Byens Historie, der skal skrives, ikke Klostrets, ikke Skolens eller Akademiets. Men ligesom det var umuligt, da gamle Soranere for nogle Aar siden udgav et stort og betydningsfuldt Værk: Sorø, Klostret, Skolen, Akademiet gennem Tiderne, helt at undgaa at nævne Byen og fremdrage enkelte Træk fra den, saaledes lader det sig, selvsagt, heller ikke gøre at give en blot nogenlunde tilfredsstillende Skildring af Byen, uden at man jævnlig støder paa Skolen, og ikke kan komme udenom at nævne den, dens Virken og adskillige af dem, som har arbejdet i dens Tjeneste. Men vi er os bevidst at ville indskrænke dette til det mindst mulige, det uundgaaelige, idet vi fastholder, at det først og fremmest er Byens Historie, der skal gøres til Genstand for den følgende Skildring, og man derfor skal vogte sig for at sprede sig mere end nødvendigt.
Og dertil kunde der maaske fremføres endnu en Grund. Om alt, hvad der ligger indenfor Klosterporten, er der mange Gange og paa mange forskellige Steder skrevet, snart Afhandlinger i Tidsskrifter, snart Dele af saadanne Afhandlinger, snart selvstændige Arbejder. Derimod er den Litteratur, der foreligger om Sorø Købstad, i høj Grad indskrænket, ja man kan vel med Rette sige, at der aldrig før er gjort Forsøg paa ved i al Fald delvis Gennemgang af det Arkivstof, som findes, at søge samlet Materiale til en fyldigere Skildring af denne Bys Tilbliven og Udvikling, og det kan derfor ikke siges at være urimeligt, at det forestaaende 300-aarige Jubilæum tages som Opfordring til at samle, hvad der kan samles, og prøve paa at give det en tilgængelig Form. Men her støder man paa den sørgelige Kendsgerning, at meget af det, som man skulde bygge sin Fremstilling paa, er uhjælpelig gaaet tabt. Akademiets Brand (11/6 1813), Raadhusets Brand (11/12 1879) og andre Forhold har været Skyld i, at man ikke længere har, hvad man gerne skulde bruge, under Udarbejdeisen af en saadan Fremstilling, og dette medfører, at mange Spørgsmaal maa forblive ubesvarede, og at der er Tidsrum og Tildragelser, hvorom der saa at sige intet kan meddeles. Vi har derfor tænkt os at vælge den Fremgangsmaade, at vi kun i mindre Grad dvæler ved de ældre Tidsafsnit, men søger at give en fyldigere Skildring af det sidste Aarhundrede, den Tid, i hvilken Sorø By fra at være en lille, ubetydelig Stad, der fra det ene Aarti til det andet ikke i nævneværdig Grad ændrede Udseende eller Størrelse, begyndte at »bryde Voldene« og ved gentagne Indlemmelser øgede sit Flademaal, saa nye Veje og Gader fremstod, og efterhaanden blev en By, som — skønt lille — ikke hører til de allermindste i Landet.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.