Jacob Kornerup (1825-1913) var født i Roskilde som søn af en købmand. Som 20-årig dimitteredes han fra Roskilde Katedralskole. Han valgte at følge sin interesse for tegne- og malerkunst og blev elev på Kunstakademiet. Han blev kendt for sit omhyggelige arbejde med restaurering af vore gamle domkirker, og på sine ældre dage spillede han en rolle som lokalhistoriker.
I 1892 fik han udgivet sin beskrivelse af fødebyen, som han indleder med:
Forord.
At skrive en fuldstændig Roskilde Historie og paa Papiret ligesom gjenopbygge Middelalderens Roskilde i dets fordums Herlighed, kunde synes en fristende Opgave, men den støder paa de største Vanskeligheder. Stadens Blomstring i det 12te og 13de Aarhundrede ligger saa langt tilbage i Tiden, og Sporene af den gamle Kongsgaard, Kirkerne og Klostrene ere for største Delen forlængst udviskede og udjævnede ved Tidernes Omskiftelser og mangfoldige Ildebrande, saa at der nu over meget af alt dette hviler ligesom et tykt Mørke. De roskildske Archiver, af hvilke dog en mindre Del er bevaret i den Arnamagnæanske Diplomsamling i Univ. Bibliotheket samt i Rigsarchivet, have lidt store Tab, som f. Ex., da Biskop Worm lod en Del af Stiftsarchivet bringe til Kjøbenhavn, hvor det kort efter brændte med hans Bibliothek 1728. I 1731 brændte det gamle Raadhus i Roskilde og med det næsten hele dets Archiv, de gamle Kongebreve, Dokumenter fra Middelalderen, Protokoller m. m. Det var et uerstatteligt Tab; men ogsaa til Oplysning om Byens gamle Topografi er meget gaaet til Grunde. Præsident Resen omtaler saaledes i Noterne til sit Kort over Roskilde fra 1677 »et Afrids af den ganske By, som Hr. Niels Trolle fik af Landsdommer Christen Stensen, som i Hr. Niels Trolles Gaard i Kjøbenhavn blev opbrændt«. I det hermed følgende Kort har jeg imidlertid med Benyttelse af ældre og nyere Kort samt støttende mig til egne Undersøgelser søgt at give et Grundrids af det gamle Roskilde som et nødvendigt Hjælpemiddel til at finde de i denne Bog omtalte Kirker, Klostre og Gader, som nu ere helt forsvundne.
Først fra Begyndelsen af forrige Aarhundrede findes i Raadhusarchivet i Roskilde mere fyldige, men hidtil ikke benyttede Kilder til Byens Historie. Fra Branden 1731 ere enkelte Protokoller reddede: en gammel Grundtaxt fra 1682, Raadhusprotokoller fra 1717, Bythingsprotokoller fra 1716, Copiprotokoller fra 1717, Skifteprotokoller fra 1729, medens Politiprotokollerne først begynde ved 1735. Med Benyttelse af disse Kilder har jeg i Bogens første og største Afsnit stræbt at fremstille Træk af Livet i Roskilde i forrige Aarhundrede, idet jeg mere har samlet, hvad der kunde skildre Menneskene og Tidsalderen end give statistiske Oplysninger. Der er her taget meget med, som kunde synes ringe og ubetydeligt og kun af lokal Interesse, men disse Uddrag, som med nogle nødvendige Forkortelser ere givne i deres originale Form for ikke ved Omskrivning at tabe i Værdi, ere smaa Virkelighedsbilleder, der male hin Tids Mennesker med meget levende Farver. Da en stor Del af Materialet til Skildringen af Borgernes Liv er hentet fra Politiprotokollerne, har det ikke kunnet undgaas, at Farven er bleven noget mørk; men man maa dog ingenlunde tro, at Tilstanden var saa forfærdelig raa. Der levede naturligvis mange høist hæderlige Borgere i Byen, om hvilke man kan anvende det latinske Ord: »qvi bene vixit, bene latuit« — de kom aldrig til at staa i Politiprotokollen.
I Beretningen om den mærkelige Episode i Roskildes Historie, de spanske Troppers Ophold i Byen 1808, har jeg været saa heldig at kunne benytte adskillige Øjenvidners Fortællinger til mig saavelsom de i Septbr. 1808 paa Kong Frederik d. 6tes Befaling i Roskilde afholdte Forhør til Oplysning om det Drab, som de spanske Soldater forøvede paa en fransk Officer.
For imidlertid ikke alene at skildre Byen i dens Tilbagegang, men ogsaa medtage den berømmelige Fortid uden dog at hengive sig til Fantasier, har jeg. dernæst givet en Aarbog fra ældste Tider og til 1800, i hvilken de vigtigste Kildesteder til Roskildes Historie ere samlede og hist og her ledsagede af antikvariske Oplysninger. Til Slutningen følger et Udvalg af interessante Brevskaber, Dokumenter m. m., som kaste Lys over lokale Forhold og meddele mangt et Træk saavel af Middelalderens som senere Tiders Væsen og Tænkemaade.
Jeg aflægger min forbindtligste Tak til den ærede Bestyrelse af den Raben-Levetzauske Fond, der har støttet Udgivelsen af dette Skrift. Ligeledes takker jeg Borgermesteren i Roskilde for den Velvillie, hvormed han har aabnet mig Adgang til Byens Archiv.
1892.
Forfatteren.
Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Jeg har efterbehandlet denne scanning til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.