Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "Lærerstanden ved de nedlagte lærde Skoler i KJØGE m.fl." af F. E. Hundrup, 1870

Ferdinand Emil Hundrup (1808-1879) kom til verden i Slagelse som søn af en distriktskirurg. Han blev cand. philol. og underviste i Randers og Roskilde, indtil han p.g.a. sygdom måtte tage sin afsked og herefter virkede som bibliotekar. Mest kendt er han for sit store personalhistoriske forfatterskab.

I 1870 fik han udgivet "Lærerstanden ved de nedlagte lærde Skoler i Kjøge, Holbek, Kallundborg og Ringsted" som en del af "Indbydelsesskrift til de offentlige Examina i Roskilde Kathedralskole i Juni og Juli 1870".

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.