Peter Jensen (1846-1921) kom til verden i Vejlø sogn som søn af en indsidder. I mange år var han førstelærer ved Snesere skole. I 1883 fik han udgivet "Optegnelser om Snesere Sogn (navnlig i de sidste 2 Aarhundreder)" og i 1902 fulgte "Gavnø Kloster og Herregaard fra Aar 1402-1902 : En historisk-topografisk Beskrivelse : Et Jubilæumsskrift". Han indleder bogen med disse forord:
Det Ønske, at skrive en udførlig og sammenhængende Fremstilling af del gamle Herresæde Gavnøs Historie, har i mange Aar været levende hos mig, og det blev mig mere og mere magtpaaliggende, alt eftersom Tiden skred mod det 19de Aarhundredes Slutning, da det med Aaret 1902 blev 500 Aar siden, at Gavnø gamle Hovedgaard omdannedes til et Nonnekloster af Dronning Margrethe ved Fundats af 23/6 1402. De Grunde, som drev mig til dette Arbejde, var ikke faa. Dels syntes jeg, at det lidet, som kendtes om Gavnø gennem hidtil trykte Skrifter, var for lidt for Yndere af vor Historie, og alt for lidt for Godsets Beboere, hvoraf tilmed kun faa har Lejlighed til al gøre sig bekendt med, hvad Literaturen har frembragt derom. Dernæst fandt jeg, at Gavnø baade i Klostertiden og senere som Herregaard havde været styret eller ejet af flere af vort Fædreland højt fortjente Mænd, og at deres Virksomhed, saavel den offentlige som Statstjenere og den private som Godsejere, kunde fortjene at være kendt i videre Omfang end hidtil. Endelig var min Interesse for vort Fædrelands Historie i Almindelighed særlig stærk og levende overfor det Gods, hvorpaa mine Forfædre gennem flere Aarhundreder havde levet og virket, og hvortil min Slægt paa flere Maader var knyttet ved Taknemmelighedens Baand — en Følelse, som ogsaa deles af mangfoldige Beboere rundt om paa Godset, hvorfor jeg fra flere Sider er bleven tilskyndet til at gøre Alvor af mit Forsæt: at samle, hvad jeg kunde overkomme, om Gavnø i Forlid og Nutid, for at de derigennem kunde erholde den ønskede Efterretning. -- Af nævnte Grunde tog jeg derfor fat paa mit Arbejde og har i en ikke kort Aarrække anvendt min Fritid til at samle Materiale dertil, dels i Rigs- og Provinsarkivet i Kjøbenhavn, dels i Matrikulskontoret sammesteds, og ikke mindst i selve Gavnøs betydelige Godsaikiv, der især for de sidste 250 Aar har leveret det væsentligste Materiale, om end dette flere Steder er suppleret ved Efterretninger, hentet andet Steds fra. Disse utrykte Kilder har jeg søgt at fuldstændiggøre ved trykte Efterretninger, og har nu samlet og sammenarbejdet dette saa godt, som det har været mig muligt. Men det et en Selvfølge, at de saa mange Steder fra hentede Optegnelser ofte har været vanskelige at samle til et saa tiltalende og læseligt Hele, som jeg gerne ønskede; og ligeledes vil jeg indrømme, at jeg flere Steder har „malet med en bredere Pensel“, end Emnet egentlig tillader, f. Eks. i Omtalen af Klosterforstanderne og flere Steder i den topografiske Del af Bogen; men hertil skal jeg bemærke, at Kilderne om Gavnø Nonnekloster kun er faa og tørre, og derfor har jeg været fristet til at give Klosterets Forstandere, — hvoraf flere have været fortjenstfulde Mænd, — en udførligere Omtale end nødvendigt; og med Hensyn til den topografiske Behandling maa jeg anføre, at Bogen særlig er tænkt skrevet for Godsets Beboere, der som Regel alle er meget interesserede i en udførlig Stedbeskrivelse af deres eget Sogn og By. Kun det tør jeg paastaa, at jeg har taget min Opgave med Kærlighed baade til Sted og Personer og stræbt at gennemføre den saa historisk rigtig som mulig. Skulde der alligevel være Unøjagtigheder og Fejl i mit Arbejde, skriver disse sig fra manglende Evne, men ikke fra Mangel paa Vilje til at finde det rette.
Endelig maa jeg bemærke, at Bogen var bestemt til at udkomme 1901, da jeg maa antage, at Gavnø Nonnekloster er traadt i Virksomhed i Efteraaret 1401 (se Sd. 23), men da der ikke foreligger absolut sikre Vidnesbyrd, men kun Antydninger om Klosterets Stiftelse før 1402, foretrak jeg at holde mig til Fundatsens Dato 1402, hvorfor Bogen af denne Grund først nu fremkommer.
Idet jeg nu tillader mig at forelægge Offentligheden mit Arbejde, gør jeg det med Ønsket om, at den Interesse, hvormed jeg har omfattet det, maatte vække dog nogen Interesse for dets Emne, især hos Godsets Beboere, af hvilke manges Forfædre i de forløbne 500 Aar, som her særlig er omhandlet, har hørt under Gavnø og delt dets vekslende Skæbne i det henrundne halve Aartusind. Maatte det kunne bidrage til at vække Interesse i videre Kredse for et af Danmarks ældste Herresæder, der har fostret ikke faa af vort Fædrelands fremragende Mænd og Kvinder, vilde det glæde mig.
Sluttelig er det mig en kær Pligt at bringe de mange, som paa forskellig Maade har støttet mig i mit Arbejde, min forbindligste Tak. Særlig maa jeg takke Hr. Arkivar Thiset i Rigsarkivet for hans Ulejlighed ved Gennemlæsningen af den historiske Del af Bogen og for hans vejledende Raad under Udarbejdelsen heraf, samt min Sognepræst, Hr. Pastor Paludan-Miiller, der paa mange Maader har interesseret sig for mit Arbejde og ydet mig megen Hjælp.
Men først og sidst bringer jeg Hs. Excellence, Lensbesidderen af Gavnø, Hr. Gehejmekonferensraad, Lensbaron Reedtz-Thott, min varmeste Tak baade for den Interesse, hvormed han har fulgt mit Arbejde og for den store Velvilje, han har bevist mig ved at bekoste det udgivet i Trykken.
Snesere Skole, den 7. December 1902.
Forfatteren.
Det er et omfattende værk, der bl.a. indeholder en stort afsnit om godsets embedsstand: Godsforvaltere, skytter, sognepræster, sognedegne, skolelærere, lærerinder og gartnere.
Jeg har benyttet mig af Det Kongelige Biblioteks DOD-service og fået dem til at scanne bogen. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.