Frederik Poulsen (1865-1930) kom til verden i Brundby på Samsø som søn af en garver. Ved hans død fremgår det af kirkebogen, at han var cand. phil. og literat.

Bogen indledes med:

Det kunde efter hosstaende Litteraturfortegnelse synes unødvendigt at udgive en ny »Samsøbeskrivelse«, og et Par Ord, som kan forklare Læseren denne Bogs Fremkomst, vil derfor ikke være af Vejen.

To Mænd, der begge i en Aarrække stod Samsø Landboforening nær, Dyrlæge Andreas Petersen og Redaktør Jørgen Sørensen, efterlod ved deres Død, henholdsvis i 1885 og 1899, en Del Optegnelser og Samlinger om Samsø, hvoraf den sidste før sin Død udgave en lille Prøve: nemlig: Samsø af J. S. Da Landboforeninen følte det som sin Pligt at udgive hvad der havde Værdi af de efterladte Samlinger, som imidlertid henlaa uafsluttede og uden nogen Orden og Plan, thi ingen af de to Samlere var naaet saa vidt med deres Arbejde, sendte Formanden M. S. Holm en Opfordring til mig om at ordne og supplere Værket, for at det kunde blive udgivet, hvortil Øens Haandværkerforening og Foredragsforening ogsaa tilsagde deres Støtte. Denne Opfordring har jeg herved efterkommet, men da det ved Ordningen viste sig, at de to Samleres Optegnelser væsentlig kun bestod af Afskrifter af ældre Samsøbeskrivelser, en Samling af Folkeminder fra Øen og adskillige gamle Skøder, Kontrakter o. l., saa har jeg, da man ønskede en »historisk-kulturhistorisk Skildring af Samsø«, eftersøgt alle Dokumenter, der fandtes i de forskellige Arkiver og Samlinger og desuden gennemgaaet Øens Thingbøger og Skifteprotokoller for deraf at faa Oplysninger om dens indre Historie og det daglige Liv i Fortiden. I det historiske Afsnit har jeg væsentlig fulgt Professor Werlaufs Fremstilling og kun suppleret denne med at anføre de historiske Dokumenter i deres Helhed, samt alle andre Steder, hvor det lod sig gøre, citeret de ældre Forfattere og derefter tilføjet det ny, jeg selv har fundet blandt de utrykte Kilder, hvorhos jeg har benyttet, hvad der var brugbart af Andreas Petersens og Jørgen Sørensens Samlinger.

Værket er altsaa et Samlerarbejde, hvori Vægten er lagt paa at give en ordnet Fremstilling af de Vilkaar, hvorunder Samsingerne baade udadtil og indadtil har levet gennem Tiderne, og hvis Bogen skulde falde en Fremmed i Hænde og han maaske kan finde, at der er medtaget for meget, som kun har Interesse for Øens egne Beboere, da er det min Bøn, at han vil betænke, at dette netop har været Arbejdets Maal: at fremdrage saa meget som muligt om vore Forfædres Liv og Forhold paa Øen: thi Bogen er skreven af en Samsing om Samsinger og for Samsinger, og hos dem haaber jeg at finde Forstaaelse.

    

     Juledag 1901.

                                                                    FREDRIK POULSEN.

Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link