Ferdinand Emil Hundrup (1808-1879) kom til verden i Slagelse som søn af en distriktskirurg. Han blev cand. philol. og underviste i Randers og Roskilde, indtil han p.g.a. sygdom måtte tage sin afsked og herefter virkede som bibliotekar. Mest kendt er han for sit store personalhistoriske forfatterskab.
I 1871 og 1872 fik han i "Indbydelsesskrift til de offentlige Aarsprøver i Randers lærde Skole" optaget "Lærerstanden ved Randers lærde Skole efter trykte og utrykte Kilder" i to artikler. Der afsluttes med en navnefortegnelse og indledes med:
Denne Skoles Oprindelse er ubekjendt. At den har existeret før 1542, sees af Chr. III’s aabne Brev: „Viborg, Lørdag efter Pintse1542“, hvori han skjenkede Lem og Hald Sogns Kongetiende til Skolemesters Løns Forbedring. Foruden af Skolemesteren besørgedes Underviisningen i den ældste Tid, saaledes som det sees af Frederik II’s aabne Brev, dat. Skanderborg 20de Juli 1573, af 2de Hørere (Locater). Skolen havde altsaa 3 Lectier, thi hver af Hørerne besørgede den fuldstændige Underviisning i sin Lectie, ligesom Skolemester i Mesterlectien. Senere kom hertil en 4de Lectie, thi af Skolens Regnskabsprotocol, der begynder med Aar 1740, sees det, at Skolens Lærerpersonale indtil 1770 bestod foruden Rector af 3 Hørere, saaledes at 2den Lectiehører tillige var Cantor. 1770 bortfaldt 3die Lectiehører, og hans Part af Degnepensionerne, tillagdes 2den Lectiehører, foruden hvad han havde som Cantor. Dette vedblev saaledes til 5/1 1776, da den daværende 2den Lectiehører blev kaldet til Præst. Nederste Lectie blev da nedlagt, der blev ansat en særskilt Cantor, der ikke regnedes med blandt Hørerne. Fra 1776 til 1781 bestod det hele Lærerpersonale saaledes af Rector, den forrige 1ste Lectiehører, der nu kaldtes 2den Lectiehører, og en Cantor, der blot var Syngelærer. 1781 fik Skolen en Conrector og en ny Hører, og Lærerpersonalet bestod indtil 1806 af Rector og Conrector samt 2de Hørere, af hvilke den ene kaldtes 3die Lectiehører, den anden 1ste og 2den Lectiehører. Ved Reformen 1806 fik Skolen 4 Classer, og Lærerpersonalet kom til at bestaae af Rector, Overlærer og 4 Adjuncter; 1842 ansattes en af Skolens Adjuncter tillige som Inspecteur ved Skolen; 1/10 1843 ansattes en 5te Adjunct, hvorved det muliggjordes at dele navnlig de to nederste Classer under den latinske og græske Underviisning, i 1846 fik Skolen 6 Classer og efter Afholdelsen af 1ste Deel af Afgangsexamen 1851 en 7de Classe og det dertil nødvendige forøgede Lærerpersonale.
En ny fortrinlig Skolebygning og Rectorbolig, der er opført paa Randers Byes Bekostning, og kostede Communen benved 47000 Rd., toges i Brug i Slutningen af Aaret 1857. Sml. Programmet for Randers f. 1858 S. 32—37 med tilføiede Lithographi.
Sml. Thura, valvæ scholarum apertæ (Mskrpt. paa Universitetsbibliotheket, der pag. 588 sqq. til Aar 1727 indeholder Efterretninger om 28 Rectorer). Hofman, Fundationer II, 366—382. Stadfeldts Beskrivelse over Randers S. 212—14. H. M. Flemmer, Historiske Efterretninger om Randers 1. Skole, 1—2 H. Randers 1833—34 (der her har været en Hovedkilde).
Jeg har benyttet mig af Det Kongelige Biblioteks DOD-service og fået dem til at scanne bøgerne. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en samlet søgbar PDF-fil med de 2 artikler, der er fortløbende sidenummereret. PDF-filen kan downloades via dette link.