Kristen Kold Thomsem (1877-1954) kom til verden i Vodstrup, Tødsø sogn som søn af husfolk. Ifølge kirkebogen ved hans død blev han førstelærer i Sønder Draaby, sparekassedirekør samme sted og Ridder af Dannebrogsordenen.
I 1942 fik han udgivet sin beskrivelse af Sdr. Draaby sogn, der indledes med:
FORORD
Naar jeg efter Opfordring fra flere Sider har bestemt mig til at skrive S. Draaby Sogns Historie, saa er det ikke, fordi jeg har troet at kunne aflokke de gamle Dokumenter, der har staaet til min Raadighed, mange interessante Oplysninger. S. Draaby er, som det hedder i en gammel Beskrivelse, en ubetydelig By. Den er ikke som Nabosognet Flade fra Naturens Haand udstyret med topografiske Ejendommeligheder. Der findes ingen Bakker, der taaler Sammenligning med Salgjerhøj, og ingen fossende Vandfald, der har kunnet drive en Vandmølle.
Rige Adelsslægter, hvis Færd og Skæbne kan give et Sogns Historie Perspektiv, har aldrig haft Hjemsted i S. Draaby. Jorden og de Slægter, som har dyrket den, har fra tidlig Tid været under Herremandsvælde, og de faa Slægter af Lavadel, der i den sene Middelalder kan have boet her, har sandsynligvis ikke efterladt sig andet Minde i Historien end et Navn paa et eller andet gulnet Pergamentblad.
Men Byen har sin Historie. Den har lige saa vel som andre Landsbyer været Arnested for utalte Generationer, og det har da været min Opgave, med de beskedne Midler, der har staaet til min Raadighed, at give en fordringsløs Fremstilling af alt, hvad jeg har kunnet efterspore om S. Draabys Fortid.
Søren Søndergaard, fhv. Gaardejer i Outrup, har sendt mig flere værdifulde Oplysninger fra Rigsarkivet, og Flade-S. Draaby Sogneraad samt Flade-S. Draaby Sparekasse har ydet væsentlig Støtte til Bogens Udgivelse.
Herfor bedes de paagældende modtage min bedste Tak.
S. Draaby, d. 1. August 1942.
K. Thomsen.
Jeg har scannet bogen til en søgbnar PDF-fil, der kan downloades via dette link.