Josef Christensen (1802-1891) kom til verden i Gullev sogn, Viborg amt som søn af en gårdmand. Fra 1834-1850 kan vi finde ham som kirkesanger og skolelærer i Sall sogn. Senere blev han gårdejer i Iller, der ligger i Grønbæk sogn, og i kirkebogen ved hans død i Vejerslev sogn er han nævnt som aftægtsmand.

Han har skrevet nogle interessante artikler til "Samlinger til jydsk Historie og Topografi", bl.a. i 1878-79 artiklen "Et Bøndergods's Tilstand for 150 Aar siden. Uddrag af Friisholt Birkethings Protokol". Artiklen indeholder mange navne på gårde og deres fæstere i sognene Gerning, Gullev og Sall.

Jeg har scannet artiklen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.