Hans Erichsen Leerbech (1774-1834) blev født Juleaftensdag i Roskilde som søn af en købmand og døbt Nytårsdag i Domkirken. Ifølge Wiberg var han sognepræst på Færøerne 1800-1807, hvorefter han blev kaldet til Ringe menighed. Her døde han i embedet som 60-årig.
I 1826 sagde han ja til opfordringen om at beskrive Ringe sogns historie. Bogen indledes med denne forerindring:
Sikkert havde Hans Exellence Hr. Geheimeconferentsraad v. Bülow, da han anmodede mig om at udarbejde en Beskrivelse over Ringe Sogn ventet noget Bedre og Fuldkomnere, end nærværende Forsøg, hvis Ufuldkommenhed ingen føler bedre end jeg selv; og ikke uden Grund kunde man spørge, hvorledes jeg, som ukjendt i den litterære Verden, kunde findes villig til at paatage mig et Arbeide, som jeg selv maatte føle, at jeg ikke var voren, og paa en Tid, da videnskabelige Arbeider finde saa liden Afsætning, nære Haab om Afsætning af et Skrivt af saa liden videnskabelig Værd, som en Sognebeskrivelse, der dog ikkun for faare faa kunde have nogen Interesse.
Hertil finder jeg fornødent at erindre, at jeg ved at paatage mig dette Arbeide, aldes ikke tænkte paa dets Offentliggjørelse. Min Hensigt var blot den, at jeg, ved at bestræbe mig for at opfylde Hans Exellences Ønske, kunde samle undet eet nogle hist og her adspredte og tildeels saalet forkommelige Beretninger, som opbevarede ved Embedet, kunde tjene mine Eftermænd til Efterretning og Veiledning.
Hans Excellences uegennyttige Tilbud, efter at han havde gjennemlæst mit Arbeide, at ville paa egen Bekostning lade det trykke, sikrede mig vel for Tab, men det Værd, hans syntes derved at tillægge det, skulde dog, under Følelsen at mit Arbeids Ufuldkommenhed, ikke have været mig nogen afgjørende Bevæggrund til dets Offentliggjørelse, naar jeg ikke selv havde erfaret, at en sandfærdig Beskrivelse af et Land eller Sted ikke vilde være uden Nytte.
Ved min Ansættelse som Sognepræst for Nordstrømøens Præstegjeld paa Færøerne, fandt jeg i Landts Beskrivelse over dette fjerne og lidet bekjendte Land, en Veiledning som gavnede mig meget og sikkert fremdeles vil gavne enhver did reisende Præst. Veiledet af den gjorde jeg Forberedelser for min tilkommende Bestemmelse, jeg ellers ikke kunde have tænkt paa, og dog vare disse mig for min huuslige Stilling ligesaa tjenlige, som dens Veiledning under min Embedsførelse siden var mig nyttig.
Forgjeves søgte jeg ved min Ankomst til Ringe en saadan Veiledning. Flere Gange maatte jeg i Begyndelsen bøde for min Uvidenhed. Det Haab at kunde, for Eftermænd i Embedet, afværge det Tab og de Ubehageligheder, min Ukyndighed forvoldte mig, bidrog da til at jeg gav mit Løfte til Udarbeidelsen af dette Forsøg, hvori jeg da tillige kunde samle Alt det jeg kunde overkomme, som det kunde være en Eftermand gavnligt at faae Kundskab om, og til dets Offentliggjørelse bestemtes jeg af den Grund, at de opsamlede Efterretninger da ikke saa let kunde tabes. Flere Efterretninger savner jeg, som ere gaaen forloren og hvis Tilværelse ikke vilde have været uden Nytte.
Beretninger om Naturrigerne hørte vel med til en Beskrivelses Fuldstændighed; men da jeg ikke fandt noget Særdeles ved dem at bemærke, ere de med Forsæt forbigaaede.
Siden 1824, da jeg overleverede Hans Exellence Manuskriptet, ere adskillige Forandringer foregaaede. De vigtigste af disse ere tilføiede i et Tillæg, og paa sit Sted ved smaa latinske Bogstaver henviist til samme; det vil desuagtet under Læsningen blive fornødent at erindre sig, at Arbeidet fra min Haand er afgivet for 2 Aaar siden.
Skrevet i October 1826.
F o r f a t t e r e n.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.