Henrik Nicolai Clausen (1793-1877) kom til verden i Maribo som søn af en residerende kapellan. Han blev teologisk kandidat som 20-årig og var i adskillige år professor ved Københavns Universitet. I sine unge år var han på en længere udlandsrejse, hvor han førte en rejsedagbog. Clausens barnebarn J. Frimodt overdrog i 1918 til bibliotekar Carl S. Petersen at bearbejde og udgive dagbogen, der indledes med: 

Fortale.

 

Min Morfader, H . N . C l a u s e n, foretog, efter at han 24 Aar gammel ved Universitetets 300 Aars Reformationsfest i Efteraaret 1817 havde forsvaret den filosofiske Doctorgrad, i Aarene 1818 — 1820 en stor Udenlandsrejse til Tyskland, Østerrig , Italien, Schweitz og Frankrig.

Paa denne skrev Han en udførlig og interessant Dagbog, som efter Hans Død opbevaredes af Hans yngste Datter, B e t t y  C l a u s e n. Om denne Dagbogs Existens blev jeg tilfældigt sat i Kundskab ved at Bibliothekar C a r l   S.  P e t e r s e n for en halv Snes Aar siden spurgte mig, om der efter min Bedstefader henlaa nogle Manuscripter, og hvis det var Tilfældet, om jeg da kunde foranledige, at de havnede paa det kongelige Bibliothek.

Ved Henvendelse til min Tante erfoer jeg da først, at hun var i Besiddelse af denne omfangrige Dagbog, ført med hans sirlige og fine Haandstrift. Af hende laante jeg den, og med største Interesse læste jeg nu om alle de fremragende Personer, C l a u s e n  paa denne Rejse var kommen i Forbindelse med.

Han havde allerede dengang ved sine glimrende Examiner henledet Opmærksomheden paa sig, og af Datidens hjemlige Berømtheder faaet Anbefalingsskrivelser med til alle Stormænd i Videnskabens og Kunstens Verden. Navnlig har Biskop  M ü n t e r, som havde litterære og personlige Forbindelser over hele Europa, medgivet Ham Breve til Personer, der fik stor Betydning for C l a u s e n.

Iøvrigt har Forfatteren i „Optegnelser af mit Levneds og min Tids Historie" Pag. 61 — 104 selv givet en livlig og fængslende Skildring af sit Rejseliv. Som Supplement hertil var Dagbogen særdeles værdifuld.

Stor var derfor min Skuffelse, da jeg, efter min Tantes Død i Foraaret, kun fandt ganske faa Brudstykker, idet hun i Angst for Indiscretioner havde tilintetgjort Størsteparten.

Heller ingen Breve til og fra  C l a u s e n  var at finde. Min Tante, der var en særdeles velbegavet og meget belæst Dame, har gjentagne Gange udtalt sig stærkt imod det Misbrug, der ofte har fundet Sted med bekjendte Mænds og Kvinders litterære Efterladenstaber. Desværre har denne i og for sig rosværdige Egenskab forledet hende til det triste Skridt: at brænde det allermeste af Rejse-Dagbogen, skønt den ikke indeholdt Intimiteter eller personlige Hjerte-Udgydelser, som havde været i Stand til at krænke noget Menneske.

Kun endnu denne Oplysning: Til at foretage denne, navnlig paa den Tid særdeles bekostelige, Rejse, modtog  C l a u s e n  Understøttelse af Fonden ad usus publicos samt Universitets-Stipendier, men fik endvidere — uden Henvendelse — Tilsagn om et større Beløb fra Geheimeraad  J o h.  B ü l o w paa S a n d e r u m g a a r d, som bekjendt dengang Danmarks Mæcenas.

Bülow indbød ham tillige til paa Udrejsen at bessge sig, hvad  C l a u s e n, som det fremgaar af efterfølgende, med Glæde har benyttet sig af.

 

Efter min Anmodning forelægger Bibliothekar C a r l   S . P e t e r s e n  Offentligheden disse ikke altid lige let læselige Brudstykker, selvfølgelig med Bibeholdelse af Forfatterens datidige Ortografi; et Par Noter har jeg tilføjet, men ellers maa Dagbogsoptegnelserne tale for sig selv.

Maatte denne lille Brøkdel af det omfangsrige Manuscript, som nu udsendes hundrede Aar efter at det er skrevet, bidrage til endnu engang at bringe H. N. C l a u s e n s  Gjerning og Virksomhed i Erindring hos det danste Folk!

                 J . Frimodt.

Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen, der er trykt med gotisk skrift. Denne scanning har jeg efterbehandlet til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.