Nicolaus Ludvig Helveg (1818-1883) kom til verden i Odense som søn af en amtskirurg. Han blev student som 17-årig og cand. theol. 5 år senere. I en periode var han huslærer på Margård ved Odense. Derefter opholdt han sig i en årrække i København, hvor han var optaget af studier, litterært arbejde og kirkelig virksomhed. I 1857 blev han res. kapellan ved Skt. Knuds Kirke i Odense og præst ved Hospitalskirken (Gråbrødre Klosterkirke). Han var hele sit voksne liv stærkt påvirket af Grundtvig og formåede med sin forkyndelse af samle en meget stor menighed omkring Hospitalskirken. Ved hans død i 1883 blev menigheden splittet og Odense Valgmenighed dannet.

Helveg fik optaget mange artikler i Kirkehistoriske Samlinger, bl.a. i 1864-73: "Utrykte Pavebreve angaaende danske Kirkeforhold". Han indleder med:

Den berømte norske Historieforsker Prof. P. A. Munch tilbragte de sidste af sine Leveaar paa en videnskabelig Reise i Udlandet, og sysselsatte sig i den Tid fornemmelig med at gjennemgaae Vaticanets Bibliothek i Rom. Hans nærmeste Formaal var at samle Materiale her til sit omfattende Værk »Det norske Folks Historie«, men ved samme Leilighed afskrev han tillige, hvad han fandt vedrørende Danmarks Historie, og oversendte disse sine Afskrifter til det kongelige Geheime-Archiv i Kjøbenhavn. Ved at gjennemgaae denne Samling af Pavebreve, der selvfølgelig nærmest maatte have Interesse for Kirkehistorien, fandt jeg, at de indeholdt mange værdifulde Bidrag, og da Geheime-Archivaren Hr. Conferentsraad Wegener med stor Forekommenhed tillod mig at tage Afskrifter af disse Breve for at lade dem aftrykke her i »Kirkehistoriske Samlinger«, traf jeg strax Foranstaltninger for at sætte det i Værk.

Det viste sig imidlertid snart ikke at være saa ganske let. Munch’s Afskrifter ere tagne bogstavret efter Registranten og altsaa med alle de Afkortninger og Afkortningstegn, som der forekomme. Fremdeles viste det sig ved nærmere Gjennemsyn, at ingenlunde alle af Munch afskrevne Breve vare forhen ubekjendte og utrykte, saa at der altsaa maatte gjøres et Udvalg. Ved Hr. Archivsecretær Matthiessens Interesse for Arbeidet fik jeg en dygtig Medhjælper i Hr. Student A. Larsen fra Christiania, der kunde paatage sig Afskrivningen, og som med stor Flid har røgtet dette ikke ganske lette Arbeide. Ved Afskrivningen er da her den Regel fulgt, at alle de Breve ere forbigaaede, der findes anførte i Regesta diplomatica som tidligere trykte. Munch har selv tidligere benyttet nogle af disse Breve og ladet dem aftrykke i en Afhandling om Ærkebiskop Jens Grand i Tidsskrift for nordisk Oldkyndighed. Disse ere naturligviis her forbigaaede, ligesom ogsaa enkelte Smaabreve, som angaae norske Forhold og som ere trykte i Norsk Diplomatarium. For at lette Læsningen ere som bemærket de af Munch anvendte Forkortelser udfyldte; har Udtydningen været tvivlsom, er dette bemærket, ligesom ogsaa hvor Læsningen af andre Grunde har været usikker. En saadan Usikkerhed finder især Sted ved Navne, fornemmelig de danske Stednavne, der ofte ere meget utydelige, undertiden aldeles forskrevne, men Skylden derfor ligger neppe hos Munch; rimeligviis ligger den i, at man i det pavelige Cancelli kun havde ringe Kjendskab til danske Navne eller i ethvert Fald havde Vanskelighed ved at forstaae dem og gjengive dem rigtigt. Det gjælder ikke blot Navne paa Byer og Sogne, men stundom endog paa Bispedømmer, skjøndt man dog skulde mene, at de derom havde paalidelig Underretning. — Navnene paa de Personer, til hvem Brevene ere stilede, ere sædvanlig udeladte, rimeligviis fordi Afskrifterne ere tagne efter en Registrant, der selv kun har Copier af de afsendte Breve. I de fleste Tilfælde er dette nu uden Betydning, da de sædvanlig ere stilede til Konger og Biskopper, og man sædvanlig andenstedsfra veed hvem der dengang var Biskop i det paagjældende Stift; i enkelte Tilfælde kunde det nok have været af Interesse om Navnet var nævnet. Naar det andenstedsfra er bekjendt, vil man sædvanlig finde det anført i Overskriften, medens det naturligviis er forbigaaet i selve Aftrykket, hvor ogsaa Stednavnene ere gjengivne saaledes som de forefindes. Hvad der iøvrigt kunde være at bemærke om enkelte Breve, vil findes antegnet ved disse.

Samlingen, hvis Trykning saaledes hermed er begyndt, er af temmelig betydeligt Omfang. Foruden et enkelt Brev fra det Ilte Aarhundrede, nemlig et Brev fra Gregor VII., som ikke særlig angaaer de danske Forhold, begynder den med Pave Honorius III.’s Breve fra Begyndelsen af det 13de Aarh. og fortsætter sig lige til Reformationen. Om jeg end maa beklage, at jeg ikke har kjendt den ved Udarbeidelsen af det 13de Aarhundredes Kirkehistorie, anseer jeg det dog for et stort Held, at den netop nu er kommen mig til Hænde, fordi det fornemmelig er mod Slutningen af Middelalderen, at vore indenlandske Kilder blive meget tarvelige og ufuldstændige. For det 14de og tildeels for det 15de Aarhundrede giver Munchs Samling størst Udbytte, men derfor har dog ogsaa hvad der her meddeles som Begyndelse sin store Betydning. Det er ikke saameget om de langvarige Kirkeprocesser mellem Kongerne og de lundske Ærkebiskopper man her vil finde nye Oplysninger — endskjøndt de Breve, der angaae Cardinal Guido’s Sendelse til Norden tilligemed enkelte andre ogsaa i den Henseende give værdifulde Bidrag; men hvad Samlingen fornemmelig giver, er et langt sikkrere og klarere Indblik i den Tids kirkelige Forhold, end man tidligere kunde faae. Den bidrager saaledes til at oplyse adskillige mørke Punkter i de enkelte Stifters Bispekrønike, og det under Forhold, der ere af historisk Interesse, fornemmelig Børglum (Nr. 28, 30, 33, 81) og Viborg (Nr. 63, 65, 66, 83), foruden andre personal-historiske Oplysninger. Af Interesse er f. Ex. de mange Dispensationer for Præstesønner til at forfremmes til kirkelige Embeder, med Hensyn til Coelibatslovens Gjennemførelse; Dispensationer for Klerke til at besidde flere Præbender o.desl. Af de Breve, der høre til Kong Valdemar II.’s Tid, seer man, at allerede dengang tvistedes der om den kongelige Patronatsret (Nr. 6), om Kirkelovenes Forhold til de gamle Vedtægtslove (Nr. 9, 10), Stridsæmner, som siden traadte saa stærkt frem med Jacob Erlandsen, foruden mangfoldige Enkeltheder, som det vilde blive for vidtløftigt at udpege. Vor Middelalders Historie er i det Hele i alle Forhold saa ufuldstændig og mangelfuld, at alle Bidrag til at udvide og berige den uden Tvivl ville være Forskerne kjærkomne. Af Interesse vilde det saalbdes være, om f. Ex. min Formening skulde vinde Kyndiges Samstemning, at vi her i en pavelig Dispensation til Ægteskab (Nr. 74) faae Oplysning om Marsk Stigs fra Folkeviserne saa berømte landflygtige Døttre, hvis Spor i Historien ellers ikke skulde være til at opdage.

Det er en Selvfølge, at historiske Aktstykker kun rettelig kunne vurderes og bruges af selve Forskerne, men for at gjøre Brevenes Læsning tilgjængelig for en større Kreds, har jeg til hvert Brev føiet en kort Angivelse af dets væsentlige Indhold, og derhos henviist til min Kirkehistorie, hvor enten den samme Sag er omtalt eller et lignende Forhold behandlet. Jeg meente derved paa bedste Maade at sætte Læseren istand til at bedømme Brevets Betydning, og fik derved tillige Ledighed til at gjøre opmærksom paa de Feiltagelser eller (Unøiagtigheder, som efter de her meddeelte Breve kræve Berigtigelse.

Afskrifterne omfatter 220 breve fra perioden 1220-1622. De er omtalt i 3 artikler i 1864-66, 2 artikler i 1867-68, 1 artikel i 1869-71 og 1 artikel i 1872-73. Jeg har scannet artiklerne til 4 søgbare PDF-filer, der kan downloades via disse links: 

Første Samling (1220-1324)

Anden Samling (1326-1356)

Tredie Samling (1358-1391) 

Fjerde Samling (1420-1622)