Danske Domme 1375-1662 : De private domssalinger blev udgivet i 1978-87 i 8 bind af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Erik Reitzel-Nielsen påtog sig at transskribere de mange domme. Bind I indledes med:
Selskabets forord
Det danske Sprog- og Litteraturselskab har gennem årene udsendt flere store udgaver af retshistorisk betydning: Danmarks gamle Landskabslove l-Vlll 1933-61 (hvortil slutter sig Danmarks gamle Love paa Nutidsdansk I—III 1945-48), Danmarks gamle Købstadlovgivning I-IV 1951-61 og Den danske Rigslovgivning indtil 1400, 1971. Hertil kan i 1978 føjes Nordens ældste kirkeretlige dokument: Consuetudines Lundenses, regler for kannikesamfundet i Lund c. 1123.
Som et naturligt led i denne udgaverække må man betragte den samling af gamle danske domme, hvis første bind nu ser lyset. Der er gået over 30 år, siden planen blev fremsat af professor, dr. jur. Stig luul, og flere sagkyndige har i forskelligt omfang udført forberedende arbejde med den, delvis med støtte af mindre bevillinger fra Det Finneske Legat, Tipsmidlerne og Carlsbergfondet. Som udgaven nu fremkommer, er den imidlertid fuldtud de tre på titelopslaget angivne medvirkendes arbejde i henhold til aftaler og vedtagelser i året 1972; samme år modtog DSL med tak en honorarbevilling fra G. E. C. Gads Fond.
I forbindelse med fremstillingen skylder DSL tak til Statens humanistiske Forskningsråd og Statens samfundsvidenskabelige Forskningsråd, der har bevilget midler svarende til offsetreproduktion af udgiverens trykmanuskript, og C. A. Reitzels Boghandel og Krohns Bogtrykkeri, der begge aktivt støttede Selskabets ønske om at lade en udgave af denne karakter fremtræde i mere traditionelt udstyr. En særlig tak gælder også de subskribenter, hvis interesse for tilbudet muliggjorde udgaven i dens foreliggende form.
Danske Domme 1375-1662 vil fylde 6 å 7 bind incl. et tillæg med Rigens Ret (c. 1450) og udførlige registre; foreløbig meddeles et lille realregister bag i hvert bind.
De her udgivne - hidtil stort set utrykte og utilstrækkeligt udnyttede - domme findes i en lang række private håndskrifter, som blev samlet i 16. og 17. århundrede for i den praktiske retsudøvelse at tjene som retsskabende præjudikater og således udfylde lakuner i lovgivningen mellem landskabslovene og Danske Lov 1683. Udgivelsen og kommenteringen er derfor først og fremmest retshistorisk. Men en væsentlig kultur-, samfunds-, personal- og sproghistorisk interesse knytter sig til disse meget livsnære dokumenter om menneskelige konflikter i alle stænder i landets forskellige byer og egne. DSL glæder sig derfor over udgavens påbegyndte og forventelig stabile offentliggørelse og håber på dens udbredelse og nytte.
Selskabet bringer sin bedste tak til de personer og institutioner, der har fremmet arbejdet.
Foråret 1978.
DET DANSKE SPROG- OG LITTERATURSELSKAB
Mogens Brøndsted F. J. Billeskov Jansen Iver Kjær
Poul Lindegård Hjorth Jan Pinborg /Erik Dal
Med tilladelse fra Det Danske Sprog-og Litteraturselskab har jeg dannet 8 søgbare PDF-ffiler, der kan downloades via disse links:
Bind I: 1375-1553 (nr. 1-198)
Bind II: 1554-1569 (nr. 199-346)
Bind III: 1570-1581 (nr. 347-489)
Bind IV: 1582-1589 (nr. 490-620)
Bind V: 1590-1596 (nr. 621-756)
Bind VI: 1597-1608 (nr. 757-855)
Bind VII: 1609-1662 (nr. 856-911) samt Rigens Ret
Bind VIII: Registre samt Supplement 1298-1651 (nr. 912-1202)