Vilhelm Lütken (1857-1931) var født i Nykøbing F som søn af en overlærer. Han fik en teologisk uddannelse og var i flere år fængselspræst i Vridsløselille og senere sognepræst i Simmerbølle på Langeland. Ved siden af præstegerningen var han en aktiv foreningsmand og flittig skribent og fik i 1909 udgivet "Bidrag til Langelands Historie". Det er et imponerende værk, der indledes med en beskrivelse af oldtiden og fortsætter op gennem tiderne for at slutte i 1840. Fra side 519 er der oplysninger om noter og bemærkninger, og fra side 548 gengives en del breve og diplomer fra middelalderen med det ældste af 23. juli 1456. Der er desværre ikke noget navne- og stedregister i bogen. Forfatterens forord lyder:
At jeg fra først af halvt tilfældig som Hvile fra anden Gjerning kom ind paa at studere Langelands Historie, skete derved, at de efterladte Frugter af en anden Mands Arbejde faldt i mine Hænder. Afdøde Registrator i Geheimearkivet Chr. U. A. Plesner, som var født og opvoxet her paa Øen og altid følte sig som en god Langelænder (f. 1826 i Humble Præstegaard, † 1882 i Kjøbenhavn), havde i sin Tid den Agt at udgive et langelandsk Diplomatarium, og med det for Øje tog han Afskrifter eller Uddrag af en Masse Dokumenter, dels i sine unge Dage her paa Øen, dels siden i Geheimearkivet. Han fik ikke udført sin Plan, og hans Samlinger laa glemte hen, indtil hans efterlevende Søster, som vidste Besked dermed, henledte min Opmærksomhed paa dem; og hans tidligere Kollega i Arkivet, Registrator Fr. Krarup, som havde opbevaret dem, da hans Tanke om at supplere og udgive en Del deraf til Plesners Minde ikke havde ladet sig udføre, overgav dem saa efter hendes Anmodning i mit Værge. De ældste dele deraf, omtrent til 1480, var ved forskjellige sammenstødende Uheld, især en Laaners Upaalidelighed, gaaede tabt, og Fuldstændighed havde Samlingen heller ikke for nogen følgende Tid naaet. Meget havde Plesner desværre kun gjemt i sin nøjagtige Hukommelse - sikkert har intet Menneske vidst saa meget om Langeland, som han. Men der var dog endnu, især fra det 16. Aarhundrede, et stort og værdifuldt Stof samlet, som giver Plesners Navn Ret til en hæderlig Plads i de langelandske Ihukommelses-Bøger, og som i høj Grad har jævnet Vejen for mig. Ved at gjennemgaa det vaktes efterhaanden min Interesse, saa jeg gav mig til at undersøge videre og samle, hvad jeg nu i 6-7 Aar har kunnet, til Øens Historie. Og jeg skylder her at udtale min Tak for den Velvillie, jeg derved overalt har mødt, her paa Øen, i Bibliothekerne i Kjøbenhavn og Odense, Rigsarkivet i Stockholm og især atter og atter i Grevskabets Langelands Arkiv, Landsarkivet i Odense og Rigsarkivet i Kjøbenhavn, hvor jeg efterhaanden har faaet et rigtignok meget ujævnt, men saa rigt Materiale, at en af mine Hovedvanskeligheder er bleven dets Begrænsning.
Da der tilsidst blev Tale om det samlede Stofs Bearbejdelse og Udgivelse og om enten at søge Understøttelse dertil andetsteds fra eller faa en Historiker af Faget til at paatage sig det, afgjorde Lensgreve Ahlefeldt Sagen med det Ord: Hvorfor skal vi gaa til andre, saa længe vi kan selv? Og saaledes er denne Bog helt og holdent bleven et langelandsk Foretagende.
Om Arbejdet og dets Plan har jeg ikke stort at sige. Jeg maa nøjes med at give, hvad jeg kan. Naar man kun i Ny og Næ kan faa en Uge eller to til Arkiv- og Bibliotheksarbejde, ikke er overdaadigt forsynet med literære Hjælpemidler og ofte for lang Tid maa lægge Arbejdet helt Tilside, saa brudte Traade næsten ikke er til at faa knyttede igjen, vil Kyndige sagtens se Mærker deraf. Maaske det dog ogsaa vil ses, at jeg har hjort mig en Del Ulejlighed for at kunne give saa god Besked som muligt. Heldet til at finde interessante og værdifulde Ting frem kan man jo ikke give sig selv. Paa en fuldstændig Langelands Historie har jeg ikke kunnet tænke. Den vilde i alt Fald kræve endnu et Bind, især med By-, Herregaards-, Præste- og anden speciel Historie, idet disse Bidrag med al Gaaen i Enkeltheder væsentlig holde sig til de mere almindelige Sider af Øens Historie indtil 1840. Mere end dette faar jeg sikkert aldrig skrevet; men baade Plesners og mine egne Samlinger ville saa i sin Tid og Brug for andre blive afleverede til Landsarkivet i Odense.
Godt og vel, om nu nogen vil finde det værd at vide lidt mere om Øen, end at her plejede J. A. Hansen at blive valgt, og her var engang nogle grimme Usædelighedssager, og her var Grundtvig Huslærer og Brødrene Ørsted fødte. Og vil ellers ingen læse Bogen, godt og vel, hvis blot Langelænderne vil. Det blev mig sagt, før jeg kom hertil, at Folk her havde tre Yndlingsord for det, de syntes om, menlig »oplivende«, »pudsig« og »behagelig«; hvad der ikke var det, brød de sig ikke om. Det er deres egen Historie nu just ikke altid. Men maa mit Arbejde med den blot befindes at være paalideligt, haaber jeg, at det dog er den Egenskab, der her vil blive spurgt mest efter, og at Arbejdet saa nok kan blive til at bruge. Maaske det da tillige maa være som en Smule Tak for de 15 Aar, i hvilke ogsaa jeg har lært at kjende denne Øs underlige Evne til at liste sig ind i Ens Hjerte.
Simmmerbølle i Juni 1909.
Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.
I 1979 fik Chr. Kiilsgaard og Ulrik T. Skafte udgivet et samlet personregister til "Bidrag til Langelands Historie og "Oplysninger betræffende Rudkjøbing Kjøbstad". Jeg har scannet registret til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.