Oldefar Frits Rønlev (famors far) kom til verden 8.6.1865 i "Uglehuset", Rørup Sogn vest for Odense (nu Hækkebøllevej 15, 5560 Aarup). Det ligger der endnu:
Hans mor var Lovise Caroline Brautsch, født 21.4.1836 i Augustenborg og hans far Hans Peter Rasmussen, født 30.1.1839 ved Ejby Mølle i Odense. Hans Peter arbejdede som sadelmager på Erholm Slot, der også ejedede "Uglehuset". Der boede 2 familier i huset. Frits var Lovise og Hans Peters første fælles barn. Senere kom der yderligere 7 børn til, og Lovise havde et barn fra et tidligere forhold.
I 1866 flyttede de til Fjelsted, hvor de blev boende indtil først i 80'erne. Frits blev konfirmeret 5.10.1879 i Fjelsted kirke. Præsten vurderede hans kundskab og opførsel til 2 mg'er. Frits' søn Otto skrev om sin far:
Læreren i Fjeldsted var den landskendte lærer Holm, som havde en stor indflydelse på børnene. Fars smukke håndskrift er grundlagt her. Far lærte håndværket (sadelmager) hjemme, og fik senere pladser i Odense og Ryslinge. I Ryslinge blev han vakt ved at høre Vilhelm Birkedal, og i Odense fik kordegn Nielsen afgørende betydning for fars åndelige indstilling. I to vintre 87/88 og 88/89 finder vi far på Nissum Højskole under pastor Hansen. Pastor Hansen sendte far ud til høfdearbejderne ved Harboøre som en slags sygepasser og åndelig modvægt mod drikkeriet.
Jeg kan tilføje, at Frits aftjente sin værnepligt 30.1.1887-29.8.1887 som sygepasser ved Sundhedstropperne. I Harboøre lærte han Kirstine at kende. Kirstine var født 24.6.1872 på "Knoppergården":
Kirstines mor var Maren Eriksen, født 3.7.1846 i Langerhuse ved Harboøre. Kirstines far var strandfoged, gårdejer og fisker Christen Christensen Knopperhus, selv født på "Knoppergården" 23.10.1834. "Knoppergården" er der ikke mere. Den lå, hvor der nu er fuglereservat i området vest for Rønland, hvor Cheminova i dag ligger.
Deres bryllup stod i Harboøre kirke 5.2.1891. Efter den tids skik kørte man til kirke i 14 vogne med forriddere. De boede i Harboøre, da de 29.12.1891 blev forældre til Thora Louise (min farmor). Deres næste barn Mary kom til verden i Årup 1.12.1893. Frits ernærede sig som sadelmager og tapetserer. Holger Emanuel kom til 7.12.1895 i Nørre-Åby. En kort overgang boede de i Lunghøj ved Gelsted, hvor Olga kom til verden 15.2.1898. Frits havde arbejde på R. Nielsens Piske- og Stokkefabrik i Lunghøj, hvor også hans far var ansat. 7.8.1898 fik Frits skøde på ejendommen Søndergade 36 i Gelsted. De blev naboer til Frits' forældre. Da Otto Christian kom til 19.11.1901, fremgår det af kirkebogen, at Frits var kolportør. Frits' barnebarn Vagn Rønlev har skrevet:
Farfar var en pæn rank mand med en god og myndig stemme, som alle andre ældre på den tid talte han ikke meget med børnebørnene, men udadtil fejlede snakketøjet ikke noget. Han drog land og rige rundt som en ivrig agiator i kampen mod alkoholisme. Denne kamp blev først og fremmest ført af foreningen Blå Kors, som vistnok støttede Farfar økonomisk. Samtidig blev han også konsulent i Dansk Biavlerforening.
Deres sidste barn Agnes Kirstine blev født 31.3.1904. I folketællingerne fra 1906-1925 står Frits opført som cykelhandler. Der er et billede her af Søndergade 36, som den så ud i 1950'erne:
19.10.1911 blev de bedsteforældre for første gang. Thora Louise nedkom med Viggo (min far). Han blev født på et Indre Missionsk fødehjem i Århus og boede der sammen med sin mor i sit første leveår. Derefter kom han i pleje hos Kirstine og Frits indtil 1916, hvor hans mor og far etablerede sig i Svendborg. I 1914 anmodede Kirstine og Frits om at måtte tage efternavnet Rønlev for sig selv og deres børn:
Det står hen i det uvisse, hvorfor de valgte netop dette navn. Måske var det på grund af et rønnebærtræ i haven, og måske var navnet inspireret af mange Røn'er i Harboøre og i slægten.
21.8.1928 blev Frits enkemand. Kirstine åndede ud på Amtssygehuset i Middelfart. Efter den tid flyttede Frits en del rundt. Han besøgte sine børn rundt i landet og ernærede sig bl.a. som biavlslærer samtidig med, at han solgte religiøse bøger. Han transporterede sig rundt på en motorcykel og skrev i et brev i 1938 til datteren Thora Louise:
Ja, det er vanskeligt med Færdslen i vore dage. Endnu er jeg sluppet godt igennem, men bare jeg ikke bliver mulkteret for min langsomme Kørsel. Det er af og til, at Drengene raaber efter mig: Kan det ikke gaa raskere "Bessefar", og saa spurter de deres Cykel og kører rask forbi mig.
De sidste år af sit liv boede Frits mest hos sønnen Otto i Ginnerup. Barnebarnet Vagn Rønlev har skrevet:
Farfar tøffede stadig rundt i landet på sin uundværlige gode, gamle B.S.A. motorcykel, hvor benzintanken var udformet som et kakkelovnsrør. På venstre side af den sad der en gedigen messingoliepumpe, som skulle aktiveres med passende mellemrum. På højre side sad gearstangen, som aktiverede de tre fremadgående gear. Fodhvilerne var udformet som to brædder, og der var naturligvis forkromet karbidlygte, for og bag. Men så kom Anden Verdenskrig, og den satte ret snart en stopper for enhver form for privat motorkørsel. Da blev den gode gamle B.S.A. klodset op ovre i garagen, ved siden af vores næsten nye D.K.V., model 1939. Efter krigen kom der atter gang i motortrafikken. En dag fortalte farfar, at han skulle til læge i Grenå, for at få en helbredsattest til fornyelse af kørekortet, der dengang skulle fornyes hvert femte år. Da farfar på dette tidspunkt var over 80, og ikke havde kørt i de fem onde år under krigen, var denne meddelelse ikke just noget, der huede far. Derfor blev der ringet til familielægen, og holdt rådslagning. Farfar var ret tunghør, og var ret stolt af en helt serie forskellige høreapparater, som blev brugt på skift. Far og lægen blev derfor enige om at lade den gamle dumpe til høreprøven. Da han senere kom hjem, meddelte han uden bitterhed dette resultat. Han havde haft sin sidste tur på den gamle skærveknuser, som han kort tid efter forærede min bror og jeg. Den endte desværre på smedens skrotbunke, for i dag ville den havde været et klenodie.
Sønnen Otto får det sidste ord om min Oldefar Frits:
Far havde uden tvivl visse evner, som hvis de var blevet grundigt dannet og skolet, kunne have ført ham vidt. Indenfor biavl vidst han alt. Han hold af at synge og høre musik. I søndagsskolen udfoldede han rige evner. I Ginnerup var han velset i samfundet. Han havde i livets skole fået en vis indsigt i åndelige spørgsmål, og fik en velgørende ro over sig, så det virkelig var en berigelse at lytte til hans indlæg i samtalen. De sidste år i Ginnerup fik hans læsning mere plan og sigte, hvilket gav ham en vis ligevægt i sindet. Hans tanker gik stadig til Fyn og vennerne der.
De sidste år var tit præget af svaghed, og til sidst satte sygdom sin hånd på ham, så han kun fik lidt honning og vand ned. Maven var efterhånden lukket af en knude. Han er nu stedt til hvile ved siden af vor moder på Gelsted kirkegård. Han døde den 5. maj 1953 og blev begravet den 10. maj.
Kirstine og Frits
Kilde: Claus Rønlevs slægtsforskning på kiwitrees/Frits Rønlev