Johan Christian Klein (1748-1817) var væver og husfæster under "Bramstrup Gods". Han blev i 1813 gift med min 3xtipoldemor (på min farmors side) Anna Andersdatter (1776-1851). De havde begge været gift før. Anna Andersdatter med min 3xtipoldefar Jørgen Rasmussen, som var født i 1776 og døde allerede som 36-årig, da han blev rendt ihjel af 2 løbske heste på markerne mellem "Boltinggaard" og Gestelev. Men vi skal lidt tilbage i tiden til 1790, hvor der i Volderslev syd for Odense blev begået en uretfærdighed mod Johan Klein.
En stor tak til bachelor Ulla Hansen ved Syddansk Universitetsbibliotek, som er stødt på denne "gode" historie i en bog af Lotte Dombernowsky: "Slagsmaale ere nu om Stunder langt sjældnere... - Retsopfattelse og adfærd hos fynsk landalmue omkring år 1800". Ulla intereserer sig for slægtsforskning og gjorde mig opmærksom på, at hovedpersonen i denne historie optræder i mine anetavler.
Jeg måtte en tur på Rigarkivet i Odense, hvor jeg under Odense Amts arkiver fandt følgende:
Det er da forholdsvis let læseligt, men jeg vil nu alligevel tydeliggøre her:
Underdanigst Pro Memorica
i forrige Aar ved Julle Tider fandt min Søn
Hans Johansen; et hvidt Faar og et Lam, som
paa Søbye Marker havde gaaet en Tid af en 12.
Uger, og ingen vidste hvem tilhørte, min
Søn tog disse Faare med sig hiem og indsatte Dem
hos Huus Mand Peder Ladefoged i Søebye, for at
lade Dem Oplyse; Men da denne ikke havde
Foering til Dem, saa overtalte min Søn mig
til at tage imod Dem, som og skete; Ieg
lod dem da strax oplyse, ved Sogne Stævnerne i
Dalum, Sanderum, Steenløse, i Søebye, og Heden,
Kirker, og kom ad efter 10. Dages Forløb, en Mand
fra Staden ved Navn Jørgen og ved kiente sig
Faarene, hvorfor hand og strax bekom samme;
Herefter er indløbet den ubehagelig for mig
at endel af mine med Bye Mænd her i Wullerslef
i sær Huus Mændene, tillægger mig herfor adskillige
haarde og imfindtlige Beskyldninger, nemlig: at
siden ieg havde taget Faarene fra Søebye og
til Wullerslef, saa havde ieg begaaet Tyveri,
og til saadan ende adskillige Gange har paastaa-
et at jeg skulle Betale Drikke til Byen, og
siden ieg ikke vil det, saa har de viis mig
fra Deres Forsamlinger, og udgydet mod mig
mang foldige utaalelige Ord og Tale Maader,
en. v:; Naadigste Herre! Jeg kand
ingenlunde indse at have gjort mig skyldig
i nogen forbrydelse, hvorefter ieg burde
Straffes, fordi ieg efter min Søns Begiering
næste side:
tog disse fremmede eller som de kaldes Forvilde
Faar til mig, lod dem oplyse, og skaffede Eieren
igien samme; herved har ieg jo ikkuns allene
efterkommet de Pligter ieg skylder min Næste, og
ikke i mindste maade fornærmet Regienten, Pub-
licum, eller mine Byemænd. Min under-
danigste Bøn og Begiering er derfor at Deres
Høyvelbaarenhed Høinaadigst vil anmode Godsets
Forvalter hr Clausen paa Bramstrup at
skaffe mig Fred i blandt Dem, og fritagelse
for at blive udviist af Deres Samlinger, samt
at de under en hvis mulit maatte blive paalagt
at entholde Dem, fra alle Deres uanstændige
og usømmelige Tale Maader, hidsvarende fra for-
bemelte Faar; Men ifald ieg ikke paa
denne Maade skulde kunde erholde Fred, bedes
lige underdanigst, at Deres Høyvelbaarenhed
vil have den naade for mig, at forsiege mig
til Beneficium Saupertativ og skrive
Procurator imod de skyldige.-
Wullerslev den 22de Octobr 1790
Underdanigst
Jørgen Klein
Til
Høyvelbaarne hr Kammerherre
og Skyttebefalngsmand von
Buchwald paa Odense Slot.
og sidste side:
Herved og med Tilbagesendelse heraf ville Hr For=
=valter Clausen paa Bramstrup svare, muelig
medsende sin Erklæring.-
Odense Slot d 22de October 1790-
J S. T. hr. Stiftamtmand Buchvalds
Fraværelse som Fuldmægtig
.. Dall
Underdanig Erklæring!
I Følge forestaaende har ieg haft samtlige
Vullerslev Gaard og Huusmænd for mig
som aldeeles benægtede indbemelte
Johan Kleiners Klage imod dem
og Declarerede at De hverken
har beskyldt ham for Tyverie
ihenseende til det af ham ind=
=tagne Faar og Lam, og ej heller
derfor har ham mistænkt; med
hvilken Declaration bemelte Johan
Kleiner ogsaa erklærede sig fornøyet,
saa at denne Sag saaledes i mindelig=
=hed er bleven bilagt. Bramstrup
d 24 Novembr 1790.
J. Clausen
Som Lotte Dombernowsky nævner i sin bog, var det ikke nogen ærefuld afslutning for bystævnet i Volderslev. De har været lige lovligt hurtige til at dømme Johan Klein, og overbevist om sin uskyld var han ikke til sinds at føje dem. Forhåbentlig har Johan Klein og hans familie herefter kunnet leve i fordragelighed med de andre bysbørn.
Kilde: Claus Rønlevs slægtsforskning på kiwitrees/Johan Christian Klein