Johan Christian Klein (1748-1817) var væver og husfæster under "Bramstrup Gods". Han blev i 1813 gift med min 3xtipoldemor (på min farmors side) Anna Andersdatter (1776-1851). De havde begge været gift før. Anna Andersdatter med min 3xtipoldefar Jørgen Rasmussen, som var født i 1776 og døde allerede som 36-årig, da han blev rendt ihjel af 2 løbske heste på markerne mellem "Boltinggaard" og Gestelev. Men vi skal lidt tilbage i tiden til 1790, hvor der i Volderslev syd for Odense blev begået en uretfærdighed mod Johan Klein.

En stor tak til bachelor Ulla Hansen ved Syddansk Universitetsbibliotek, som er stødt på denne "gode" historie i en bog af Lotte Dombernowsky: "Slagsmaale ere nu om Stunder langt sjældnere... - Retsopfattelse og adfærd hos fynsk landalmue omkring år 1800". Ulla intereserer sig for slægtsforskning og gjorde mig opmærksom på, at hovedpersonen i denne historie optræder i mine anetavler.

Jeg måtte en tur på Rigarkivet i Odense, hvor jeg under Odense Amts arkiver fandt følgende:

johan klein 1

johan klein 2

johan klein 3

Det er da forholdsvis let læseligt, men jeg vil nu alligevel tydeliggøre her:

Underdanigst Pro Memorica

i forrige Aar ved Julle Tider fandt min Søn

Hans Johansen; et hvidt Faar og et Lam, som

paa Søbye Marker havde gaaet en Tid af en 12.

Uger, og ingen vidste hvem tilhørte,   min

Søn tog disse Faare med sig hiem og indsatte Dem

hos Huus Mand Peder Ladefoged i Søebye, for at

lade Dem Oplyse; Men da denne ikke havde

Foering til Dem, saa overtalte min Søn mig

til at tage imod Dem, som og skete;   Ieg

lod dem da strax oplyse, ved Sogne Stævnerne i

Dalum, Sanderum, Steenløse, i Søebye, og Heden,

Kirker, og kom ad efter 10. Dages Forløb, en Mand

fra Staden ved Navn Jørgen og ved kiente sig

Faarene, hvorfor hand og strax bekom samme;

Herefter er indløbet den ubehagelig for mig

at endel af mine med Bye Mænd her i Wullerslef

i sær Huus Mændene, tillægger mig herfor adskillige

haarde og imfindtlige Beskyldninger, nemlig: at

siden ieg havde taget Faarene fra Søebye og

til Wullerslef, saa havde ieg begaaet Tyveri,

og til saadan ende adskillige Gange har paastaa-

et at jeg skulle Betale Drikke til Byen, og

siden ieg ikke vil det, saa har de viis mig

fra Deres Forsamlinger, og udgydet mod mig

mang foldige utaalelige Ord og Tale Maader,

en. v:;        Naadigste Herre!   Jeg kand

ingenlunde indse at have gjort mig skyldig

i nogen forbrydelse, hvorefter ieg burde

Straffes, fordi ieg efter min Søns Begiering 

næste side:

tog disse fremmede eller som de kaldes Forvilde

Faar til mig, lod dem oplyse, og skaffede Eieren

igien samme; herved har ieg jo ikkuns allene

efterkommet de Pligter ieg skylder min Næste, og

ikke i mindste maade fornærmet Regienten, Pub-

licum, eller mine Byemænd.       Min under-

danigste Bøn og Begiering er derfor at Deres

Høyvelbaarenhed Høinaadigst vil anmode Godsets

Forvalter hr Clausen paa Bramstrup at

skaffe mig Fred i blandt Dem, og fritagelse

for at blive udviist af Deres Samlinger, samt

at de under en hvis mulit maatte blive paalagt

at entholde Dem, fra alle Deres uanstændige

og usømmelige Tale Maader, hidsvarende fra for-

bemelte Faar;        Men ifald ieg ikke paa

denne Maade skulde kunde erholde Fred, bedes

lige underdanigst, at Deres Høyvelbaarenhed

vil have den naade for mig, at forsiege mig

til Beneficium Saupertativ og skrive

Procurator imod de skyldige.-

              Wullerslev den 22de Octobr 1790

                            Underdanigst

                            Jørgen Klein

 

Til

Høyvelbaarne hr Kammerherre

og Skyttebefalngsmand von

Buchwald paa Odense Slot.

 

og sidste side: 

Herved og med Tilbagesendelse heraf ville Hr For=

=valter Clausen paa Bramstrup svare, muelig

medsende sin Erklæring.-

     Odense Slot d 22de October 1790-

                J S. T. hr. Stiftamtmand Buchvalds

               Fraværelse som Fuldmægtig

                                          .. Dall

Underdanig Erklæring!

I Følge forestaaende har ieg haft samtlige

Vullerslev Gaard og Huusmænd for mig

som aldeeles benægtede indbemelte

Johan Kleiners Klage imod dem

og Declarerede at De hverken

har beskyldt ham for Tyverie

ihenseende til det af ham ind=

=tagne Faar og Lam, og ej heller

derfor har ham mistænkt; med

hvilken Declaration bemelte Johan

Kleiner ogsaa erklærede sig fornøyet,

saa at denne Sag saaledes i mindelig=

=hed er bleven bilagt.   Bramstrup

d 24 Novembr 1790.

                 J. Clausen

  

Som Lotte Dombernowsky nævner i sin bog, var det ikke nogen ærefuld afslutning for bystævnet i Volderslev. De har været lige lovligt hurtige til at dømme Johan Klein, og overbevist om sin uskyld var han ikke til sinds at føje dem. Forhåbentlig har Johan Klein og hans familie herefter kunnet leve i fordragelighed med de andre bysbørn. 

Kilde: Claus Rønlevs slægtsforskning på kiwitrees/Johan Christian Klein