I min søgen efter vidnesbyrd om Faber-slægten fra Kerteminde "faldt" jeg over en af Wads sedler. Gustav Ludvig Wad (som i øvrigt er gift ind i min slægt) var den første landsarkivar i Odense. Han oprettede et seddelarkiv med oplysninger om diverse arkivalier, som han syntes var interessante. Disse sedler er fotograferet af DIS-Odense, og navnene fra sedlerne er lagt i en søgbar database. 

Wads sedler

Jeg fandt ud af, at det omtalte sørgedigt var en del af Karen Brahes håndskriftsbibliotek. Karen Brahes Bibliotek er det eneste danske privatbibliotek fra det 17. århundrede, som er bevaret samlet og nogenlunde intakt frem til i dag. Fra 1907 til 2010 blev det opbevaret på Landsarkivet i Odense. Siden er det blevet opbevaret i Roskilde Bibliotek på vegne den nuværende ejer Roskilde Kloster. En kontakt til Roskilde Kloster blev besvaret meget positivt. Jeg fik rent undtagelsesvis lov til at komme på klosteret og se håndskriftet, som i dagens anledning var hentet fra Roskilde Bibliotek. Efter at have vasket hænder grundigt fik jeg lov til at tage billeder:

Sorgedigt 1

 

 Sorgedigt 2

 Med stor hjælp fra Jørgen Thue Pedersen i DIS-Danmarks forum er sørgedigtet tydet sådan:

        Graf=schrift
Der kastet Neer sin Vandre=Staf
Een Hiertens Mand og i sin graf
   Needbøyer sig til Liise.
Hvis Lefnet Her Var ald for Kort
Hvis Lefning Vy Maa giemme bort
   Med Sorg til Orme=spiise.
Hans ærlig Nafn opschreefven er
J æreminde Hoes Een Hver
   Som lidt paa Dyden schiønner
Hans Siel Tilfalden arvelig
Er allereede i Himmerig
   Blandt Guds Vdvalde Sønner.


Her Staar Jeg Hierte=Klemt Nep Veed et ord at tale
Mig Sorgen Legger Snart i Sorte Muld og dvale
   thi dødsens dobbelt Mord, dybt i mit Hierte=schier
Slet ingen Veed dend sorg, Jeg om Mit Hierte bær
Ej under om Jseer Mit ansicht slet at falme
Og Kroppen segne Neer, thi Sorgens Hierte=qualme 
Intager sind og Sands, hvert Lem og Leede Moed
Ded Størchnet i Mit Liif Staar snart mit Hierte bloed.
Thi see om nogens Sorg Mod Min Kand achtes liige
Jeg fattig unge Barn, ey andet schal Jeg siige
   Med 8te faderløs Min Moder Enche er
   Og ald Vor Haab og trøst i dag Needmuldes her.
Toe gange faderløs i 2 Aar Nu er blefvet
Min Salig Fader først af døden blef bortrefuet
   Jeg Miste Maa i dag een anden Vel saa huld
   Og smerte fuld see til hand settes Neer i Muld.
Er det ej Saar i Saar,? Maa sligt en Steen ej Smerte
Maa det ej Krenche mig og gaae mig Ner til Hierte,
   Endnu i Blodig Kiød sad snart det første Saar
   Og med sin giftig Neil giør døden end et schaar.

 

Nep Var mit øye tørt, nep sindet blefuet roelig
Nep Sorgen dolmet hen i traurig hierte=boelig
  før taare=queld igien af øyetz huule Vraa
   Vdbrast i Strømmetal og Striidig græde Aar.
Dog Hvad? Hvad hielper det Med taare sig at plage
De begge borte er, ej Kaldes Kand tilbage
   Ved Mit og Mines Such det maa io aldt gaa til
   Som dend trofaste Gud Hans forsiun hafue Vil.
Eet da tilbage Staar! Vil sorgen Hiertet Krenche
Dog scham Var det af Mig om Jeg Mig ej omtencher
   At priise til Valeet det fromme Hiertelaf
   Som du Nu Salig Siæl bar for Mig til min graf
Tach Hierte Farbror tach, tach tusind tach Vy sige
Min Moder Sødschende, Vj Huer og een tillige
   For tusind Nyd og Naad Vy oppebaaret har
   Af din Veldelig Haand, Men du i lifve Var

Tach for dend Arfvedeel du til os effterladte
Har schiencket, Gud igien dig tusind fold erstatte
   Af ævig Engle fryd af  ævig Siele=roe
   I Mens Hand har een dag i Himmel æres Boe.

 

Eet Høybedrøfvelig og derfor Høybeklagelig
              Mande Miste
                     til
       Manges Hierte sorrig
          alt for tiilig scheet
                    udj
Dend Høyachtbare Vel Viise og fornemme Mand
    Sl: Niels Hansøn Faber,
Fordum Høybetroede Kongl: Mayets Ofver-
forMynder og Høyfornemme Negotiant udj
   Odense, Hans Dødelig afgang fra Verden,
Betrachtet og bejamret i Hans Legems
Sørgelige dog Hæderlige hen fart til sit
Sofue=kammer udj Sanct: Hans Kirche
   udj Odensee   Dagen d: 27 feb: 1711
                              af een
                        Dybsørgende
                                Broder Søn
                 Jacob Rasmusen Faber
    

Jacob Rasmussen Faber var, som det fremgår, nevø til overformynder og storkøbmand Niels Hansen Faber i Odense. Overformynderens børn af første ægteskab var alle døde, og der var ingen børn i andet og sidste ægteskab, så i 1710 havde han sammen med sin hustru oprettet et testamente, der i særlig grad tilgodeså Jacob og nogle af hans søskende. Jacobs fader døde i 1709, og den da 20-årige Jacob har tilsyneladende knyttet sig til sin farbroder, som døde som en meget velhavende mand. Så midt i sorgen over tabet af ham, kunne Jacob lune sig ved at skulle modtage en stor arv. Du kan læse mere om Faber-slægten fra Kerteminde i min beretning her.

Kilde: Claus Rønlevs slægtsforskning på kiwitrees/Jacob Rasmussen