Hans Jacobsen Kleinsmed og Applone Nielsdatter er Karnas 8xtipoldeforældre (på farmors side). De boede i Kerteminde og blev stamforældre til en Faber-slægt, der forgrenede sig ud over landet. Såvel Hans som Applone menes født omkring 1610. Hans var uden tvivl kleinsmed og havde også tilføjet Kleinsmed til sit navn. Måske havde han arvet både profession og navn efter sin far. Vi kender dem fra: "Schifte efter Hans Jacobsøns Kleinsmeds Sl: Hustru Applone Nielsdatter" 1.8.1670 ved Kerteminde Byfoged. I skiftet har man ikke været så nøjeregnende med at opremse alle børnene, men boet blev opgjort til brutto 777 Daler. Med fradrag af enkemandens lod og diverse reguleringer var der godt 332 Daler til deling mellem børnene: 5 brødrelodder på hver godt 60 Daler og 1 søsterlod på godt 30 Daler. Fra senere kilder kender vi børnenes navne:

Anne Hansdatter Kleinsmed (1632-1666)

Jacob Hansen Faber (1635-1722)

Peder Hansen Kleinsmed (1638-?)

Rasmus Hansen Kleinsmed (1644-1708)

Hans Hansen (1645-1725)

Niels Hansen Faber (1650-1711)

Men hvorfor har nogle af børnene skiftet faderens navn Kleinsmed ud med Faber? Det skyldes ganske enkelt en tradition i senmiddelalderen blandt den akademiske del af borgerstandens ungdom, at de tog lærde efternavne. Og Faber (eller Fabricius) er blot den latiniserede form for Smed. Såvel Jacob som Niels studerede og blev henholdsvis sognepræst og overformynder.

Hans Jacobsen Kleinsmed må være død i tiden efter Applones død i 1670 og inden 1677, hvor kirkebogen i Kerteminde er påbegyndt. Men hvordan gik det børnene:

1. Anne Hansdatter Kleinsmed ved vi ikke meget om. Ifølge Family Search (Mormonkirkens store slægtsdatabase) er hun født i 1632 og døde i 1666, det vil sige inden moderens død og skifte. I så fald må det være Annes datter Ellen, der modtog moderens søsterlod. Ellen kender vi fra et skifte i 1711 efter Niels Hansen Faber.

2. Jacob Hansen Faber er et velbeskrevet blad. Hans fødselsdag 2.2.1635 fremgår af Wibergs Præstehistorie, og det er også i dette værk, jeg første gang stødte på hans forældres navne. Han studerede i Odense og Sorø og blev i 1666 sognepræst i Haslev og Braaby på Sydsjælland og beholdt stillingen indtil sin død i 1732. Han indgik 3 ægteskaber og fik efter sigende 9 børn. Jeg har kun kunnet finde 4 børn. En søn blev sognepræst i Aversi på Midtsjælland, 1 datter blev gift med faderens eftermand, og 1 datter blev gift med en sognepræst i Taars på Lolland. Den sidste søn residerede i 1722 i Kappendrup øst for Odense, derefter forsvinder hans spor. Jacob er begravet sammen med de 3 hustruer i selve Haslev Kirke. I 1759 er der nævnt en gravsten lige ved alterfoden med følgende indskrift:

Her hviler under denne Steen

En Mand med trende Side Been

Inger, Else og Kristine

Dyd-ærbaarne Hustror mine

samt 4 Børn, som dem er fødde

Intil Gud wil wek' op fra Døde.

3. Peder Hansen Kleinsmed menes født i 1638 og er måske den, der har overtaget faderens profession. Det fremgår af skiftet i 1670 efter moderen, at han som en del af sin arvelod modtog en ambolt, der var vurderet til 14 Daler. Ellers har jeg ikke fundet noget om hans liv.

4. Rasmus Hansen Kleinsmed (der er Karnas 7xtipoldefar) menes født i 1644, Han forblev i Kerteminde, hvor han levede som skipper og boede på Torvet på hjørnet af Vestergade. Med 2 hustruer fik han 9 børn. Den ældste datter blev gift i borgmester Johan Glysings Hus i Kerteminde med en feldbereder, der også drev noget handel. De øvrige 8 børn kendes kun fra deres dåb i kirkebogen. Ifølge et skifte hos Kerteminde Byfoged døde Rasmus i 1708.

5. Hans Hansen menes født i 1645. I 1679 ses han som kornmåler i Nysted på Lolland og i 1688 som byskriver samme sted. Han blev gift 2 gange og fik 7 børn. En søn, der fik faderens navn, blev sognepræst i Søllested på Vestfyn. Hans døde i 1725 i Nysted.

6. Niels Hansen Faber blev født 24.4.1650. Det er før kirkebogens tid, men hans fødselsdag fremår af kirkebogen ved hans begravelse. Niels fik en profession som overformynder og negotiant i Odense. I senmiddelalderen var stillingen som overformynder forbundet med at udpege værger og føre tilsyn med disse. Negotiant dækker over storkøbmand og grosserer, men sådanne betegnelser var ikke fine nok. Der skulle helst et tvist af fransk eller latin ind over. Han blev gift 2 gange. Med sin første hustru fik han 5 børn, der alle døde. Med den anden og sidste hustru fik han ingen børn. Han døde i 1711 som en meget velhavende mand. Der er hos Odense Byfoged et meget omfattende skifte, der indleder med at omtale et testamente, som han i 1710 havde oprettet sammen med sin anden hustru. Det fremgår af testamentet, at der skal hensættes 150 Rigsdaler til Sankt Hans Kirke i Odense, og der nævnes specielt, at en del af beløbet skal anvendes til:

det Jern Værchs Vedligeholdelse som vi selfinge haver ladet bekoste og opsætte om Alteret.

Der er tale om en alterskranke, som de lod bekoste i 1698. I testamentet har ægteparret valgt at tilgodese 7 personer: De seks er børn af Niels' broder Rasmus, og den sidste er barnebarn til den afdøde søster. Det må jo være denne personkreds, de har følt sig mest knyttet til. Ved boudlodningen i 1711 fik de tilsammen 749 Rigsdaler oveni den almindelige udlodning. Boets nettoformue beløb sig til 2.996 Rigsdaler, hvilket var et anseeligt beløb dengang. Halvdelen var enkens, en fjerdedel var der som nævnt disponeret over i testamentet, og den sidste fjerdedel blev udloddet til afdødes søskende/søskendebørn. For en slægtsforsker kan et skifte efter barnløse være en guldgrube. Også i dette tilfælde, da vi her får bekræftet alle søskendes/søskendebørns navne.    

En af de særligt tilgodesete nevøer skrev et sørgedigt, som jeg har skrevet en særskilt beretning om. Du kan læse den via dette link.

Overformynderen blev gravsat i Sankt Hans Kirke i sit eget gravsted, her var også børnene og den første hustru begravet og i 1713 også den anden hustru. Gravstedet var placeret i søndre sideskibs 2. fag. Nationalmuseet har i 1981 fotograferet gravstenen, der da bestod af 55 fragmenter med dybe hugspor og flere manglende partier. Ifølge Nationalmuseet kunne dele af Niels Hansen Fabers og hans hustruers navne læses. Jeg er ikke klar over, om resterne af gravstenen er bevaret.

Efter Niels Hansen Fabers død lod enken fremstille og opsætte et epitafium. Det hænger nu på sydmuren øst for vinduet i søndre sideskibs 2. fag. Det er meget svært at tage et ordentlig foto af det, men teksten får I her:

HER NEDEN FOR LIGGER-

BEGRAFVEN OG HVILER:

DEN HØYAGTBAR OG FORNEME NU SALIGMAND

NIELS HANSØN FABER

FORDUM OBERFORMYNDER OG HANDELSMAND

HER UDI STADEN-

FØD OG BAAREN I KIERTEMINDE AF ÆRLIGE

FORNEMME ÆGTE FORÆLDRE-

DØD OG BEGRAFVEN ANNO 1711 DEN 27 FEBR:

I SIN ALDERS 61 AAR:

MED BERØMMELIGE EFTERMÆLE-

I LIFVET WAR HAND ÆGTE OG HIERTE SAMLET

MED TVENDE DYDIGE HUSTROER:

FØRST

DEN ÆRBAARNE OG DYDIGE MATRONE

ANNA MATHISDATTER GRØNHOLT

SOM DØDE OG BLEF HER BEGRAFVEN

AAR 1684 I SIN ALDERS 32 AAR

OG WAR HUN MODER TIL 4 SØNNER

OG EN DATTER - DER ALLE ERE DØDE

OG HER NEDSATTE-

DER NEST

DEN HÆDERBAARNE DYD OG GUDELSKENDE MATRONE

MAREN ANDERDATTER BAY

SOM HAFVER LADET DENNE STEEN TIL

ALMINDELSE OG PRYDELSE BEKOSTE OG OPSÆTTE

OG DØDE HUN AAR 1713 DEN 29 SEPTEMB

UDI SIN ALDERS 73 AAR-

I GRAFVEN ERE DE HER ALLEREDE ASKE

SAMLEDE MED HUER ANDRE-

DERES SJÆLE GLAÆDE GUD EWINDELIG

SAA SOFVER SØDELIG I FROMME ÆRLIG' SJÆLE

OG NØYES ALLE MED LOFVÆRDIG EFTERMÆLE

SELF SANCTE HANS TIL PRIIS SIST TEGNER

PAA JER GRAF-

TACK FOR DEN GODE SKIENCK

I TIL MIN TEMPEL GAF

 

Her slutter så min beretning om Faber-slægten fra Kerteminde. Måske der en dag bliver tid til at forske yderligere i efterslægten. 

Kilde: Claus Rønlevs slægtsforskning på kiwitrees/Hans Jacobsen Kleinsmed