Claus Rønlev

Slægtsforskning

Byfoged og birkedommer MARTINUS HOLST (1694-1773) og hans familie

Martinus Holst (Karnas 5xtipoldefar på farmors side) blev født 1694 i Jenstrup ved Næstved og blev døbt 18.3.1694 i Hyllinge Kirke med navnet Morten. Forældrene var Christen Pedersen Holst og Bodil Lauritszdatter.

I 1726 finder vi ham som fuldmægtig ved byfoged Albert Sørensen Friis i Bogense. Alberts Friis var i konflikt med stiftamtmand Sehested, der ikke ville acceptere byfogedens eneråden i Bogense Købstad. Sehested ønskede udpeget 4 "eligerede" mænd, der skulle bistå Friis med styringen af byen. Byfoged Friis beklagede sig til regeringen og slap for at skulle dele ud af magten i Bogense, som også dengang var en af landets mindste købstæder.

Sideløbende med at Martinus var fuldmægtig for byfogeden i Bogense, bestred han stillingen som forvalter på Oregaard Gods. Fra 1729-1735 ses han som underskriver af mange fæstebreve i godsets fæsteprotokol. 

Martinus Holst overtog byfogedembedet i 1737 og fik en gratulation fra stiftamtmanden:

....... at han maa fortjene sig nogen bedre Ros end hans Formand Albert Friis. 

I 1737 overtog Martinus Holst tillige embedet som birkedommer for Gyldensteen Gods. Men det hele gik ikke op i arbejdsliv. Omkring 1716 blev han gift med Anne Dorthea Jørgensdatter, født 1692 i Kerteminde. Jeg har fundet frem til 7 af deres børn, der er født i periden 1717-1732.

1.5.1754 afgav han fæstet af Maderupgaard til en datter og svigersøn. Jeg har ikke kundet finde, hvornår han selv fæstede gården, som i 1754 var en ret stor gård med hartkorn: Ager og eng 15 tønder, 1 skæppe, 3 fjerdingkar og 1 album samt skovskyld 3 fjerdingkar og 1 album. Det var et led i overdragelsen af fæstet til næste generation, at Martinus og Anne Dorthea fik friboligret i deres livstid på gården, der ligger der endnu små 10 km. sydøst for Bogense.

Anne Dorthea døde i 1763. Fællesboet blev i skiftet opgjort til netto 550 Rigsdaler, hvoraf halvdelen blev udloddet til livsarvingerne.

Martinus beholdt sine embeder som byfoged og birkedommer indtil sin død i 1773. Efter ham er der et meget omfattende skifte, der er behandlet i en særskilt skifteprotokol på hele 1.030 sider. Martinus var en holden mand og havde et meget stort antal tilgodehavender hos folk i lokalområdet. Der var jo hverken banker eller sparekasser dengang, så enten skulle formuen anbringes i løsøre og fast ejendom eller lånes ud. Det tog 2 år at få boet afviklet, og det skete med en udlodning af 666 Rigsdaler og også denne gang med dobbelt så meget til sønnerne som døtrene. Jeg slutter denne beretning med 2 billeder af den gamle skifteprotokol: 

Martinus Holst skifteprotokol 1 

 

Martinus Holst skifteprotokol 2  

 

 

Kilde: Claus Rønlevs slægtsforskning på webtrees/Morten Christensen Holst