Claus Rønlev

Slægtsforskning

Smugleren tryglede Kongen om at måtte slippe for skubkærren - en beretning om PEDER JENSEN BUCH (1671-1759) og hans familie

Peder Jensen Buch eller Peder Kræmmer, som han kaldtes (min 6xtipoldefar på farfars side) blev født i 1671. Hans fødested kan ikke bestemmes med sikkerhed, men vi ved, at han var søn af ridefoged Jens Pedersen Buch og Karen Mortensdatter og dermed 4xtipoldebarn til Buch-slægtens stamfader: selvejerbonde Niels Buch, der var født omkring 1390 og ejede "Nagbølgaard" i Skanderup. Peder Kræmmer var en formuende mand og regnes for at være anset i sognet i Hvejlsel lidt norvest for Kolding. Men han var ikke helt fin i kanten, for 31.1.1739 blev han grebet på fersk gerning i smugleri. 3 toldbetjente konfiskerede både heste, vogn og smuglervarer, der bestod af 2 sække tobak, der vejede 170 pund, 44 pund humle og 28 skæpper salt, svarende til 1.008 pund, d.v.s. en last på ialt 1.222 pund eller 611 kg. 

Peder Kræmmer blev stævnet til at møde i Kolding Byting 11.3.1739, men han udeblev fra retsmødet og afskar sig således fra at kunne forklare sig. Vi ved ikke, om han tidligere havde smuglet, men det står fast, at Kolding Byting idømte ham dobbelt told og konsumption af de indsmuglede varer samt en bøde på 35 Rdl. Heste, vogn og varer blev konfiskeret. Subsidiært idømtes han 12 ugers færstningsarrest i Fredericia, hvor han skulle gå med skubkærren.

Peder Kræmmer foretog sig tilsyneladende intet, men henimod sommer er han nok blevet presset til handling, for den 15.6.1739 skriver han en ansøgning til Kongen om at blive benådet. Jeg har fundet ansøgningen og andre dokumenter i sagen på Rigsarkivet, og ansøgningen får I her:

Brev 15.6.1739 1

 

Brev 15.6.1739 2

Den er jo ret læsbar, men alligevel vil jeg tydeliggøre her:

Stoermægtigste

            Allernaadigste Arve Konge og Herre!

For Deres Kongl: Maists Naade Trone nedkaster jeg mig

underskrefne gamle fattige Bonde Mand boende i Hveisel

Sogn og Bye Coldinghuus Amt og i Støvet for Deres Maists

Fødder beklager min nød og store anliggende i det

Jeg for at vinde en scilling til Min og min hustrue

og smaa børns underholdning, den 31te January sidst til

kiøbte mig nogle faa vahre i Haderslef bestaaende af

19 ruller gemeen spunden Tobak, 14 Skp. smaa Salt og 1

liden Sæk humble, hvormed ieg paa min hjemrejse af

Vadstedsridderne blev optagem, til Colding Toldsted indbragt,

og der af Toldbetiendterne blev søgt og saggiven saa at

ieg ved ergangen Byetings Dom den 11te Marty nestefter

foruden Vahrerne samt Heste og Vogns Confiscation

er tildømt at betale af Tobaket og Humlen dobbelt

Told og Consumption og af Salted den dobbelt Told

og Consumption samt i Mult 35 Rdl.: hvilket i alt

kand beløbe sig over 80 Rdl. og i mangel seig betaling

at arbeide i Fredericia Fæstning 12 Ugger - 

         Allernaadigste Konge! Jeg bor vel her i Coldinghuus Amt

 

men dog langt inde i landet 6 Miile fra Toldstedet og derfor

ikkun veed lidet eller intet af hvis forordninger som udgaar

Toldvæsenet vedkommende; Jeg er desværre fattig, og der til med

gamel,  vanfør og skrøbelig, saa at ieg den i dømte mult med

videre aldrig kan betale, og om Deres Kongl. Mayts. ei i

Naade vil befrie mig fra Skubkahren saa maa ieg i

min 69de Aars Alderdom visselig derudi crepere.

Derfor bønfalder ieg i dybeste allerunderdanighed til Deres

Kongl. Mayts. store Naade at Deres Mayts. vil bevise Naade

og Miskundhed mod mig gamle, vanføre og skrøbelige Mand

saavel som min Hustrue og 4re smaa Børn at straffen

maate blive formildet til den enkelte Told og Consumption

erliggelse. hvilken ieg dog af egne Kræfter ej formaar

at betale, Men ved Medlidende Menneskers Laan og Hialp

haaber at kunde tilveje bringe, Jeg sukker atter om

Naadig Bønhøring og forbliver

                 Deres Kongelig Mayestets

                                        Allerunderdanigste undersaat

                                        og ringeste Tiener

Hveisel den 15de Juny

             Anno 1739           

                                                  Peder Jensen

                                                     Buch    

                                                                                                                                                                           

 

Peder Kræmmer hørte tilsyneladende intet og valgte 27.7.1739 at lade skrive et nyt næsten ligelydende brev, der blev sendt til Amtmanden på Koldinghus. Det var så hans håb, at Amtmanden ville videresende brevet og anbefale en benådning. Først den 22.8.1739 videresender Amtmanden Peder Kræmmers brev og 9.9.1739 et nyt brev med anbefaling om benådning. Kongen valgte at følge Amtmandens indstilling og benådede Peder Kræmmer ved Kongelig resolution af 20.10.1739.

Vi kan se, at Peder Kræmmer ikke selv har skrevet brevene, men han har dog egenhændigt underskrevet. Han har formentlig ikke for alvor følt, at skubkærren truede ham på livet. Men "een gang kræmmer - altid kræmmer", så det var ham magtpåliggende at søge den idømte bøde samt den dobbelte told og komsumption reduceret mest muligt. Han skriver selv, at beløbet er over 80 Rdl. Til sammenligning kan jeg nævne, at en 5 år gammel hest ved skifte efter svigerdatteren i 1738 blev ansat til 12 Rdl.

Som vi så, besluttede Amtmanden at anbefale Peder Kræmmer til benådning, uanset at Amtmanden må have gennemskuet, at Peder i sine breve havde omgået sandheden noget lemfældigt. Vi vælger at tro på, at Peder Kræmmer havde fortjent denne støtte. Amtmanden har jo nok modtaget en stor tak "med mere" for sin støtte.

Sagen mod Peder er vel beskrevet i en artikel af Arne Sundbo "Peder Buch i Hvejsel og hans samtid", trykt i Vejle Amts Aarbog, årgang 1954. Arne Sundbo redegør detaljeret for, at Peder Kræmmer aldeles ikke var fattig. Han drev flere landejendomme med ret så meget hartkorn. Og så er der hans udtalelse om 4 små børn: Han havde 4 børn, men de to var voksne. Den ældste var Hans (min 5xtipoldefar), der var født ca. 1716, var gift og boede på "Hvejsel Lundgaard", som han havde overtaget efter faderen i 1736. Den næstældste var Karen, der var født 1717. De to yngste var Peder Møller Buch, født i 1728 og Peder Ahrensberg Buch, født i 1735. Der var selvfølgelig en moder til disse børn. Hun hed Anna Hansdatter.

Peder Kræmmer var nok ikke så skrøbelig som påstået, for han opnåede at blive 88 år gammel og blev begravet 14.1.1759 på Hvejsel kirkegaard. Anna Hansdatter døde 64½ år gammel og blev 15.9.1757 begravet på Nørup kirkegaard.

 

Kilde: Claus Rønlevs slægtsforskning på webtrees/Peder Jensen Buch