Min tipoldefar (farfars farfar) Jeppe Knudsen blev født i Borris 11.9.1821 som søn af husmand Knud Nielsen og Magrethe Jeppesdatter. Han voksede op i Borris og blev konfirmeret 10.4.1836 i Faster Kirke. Præstens dom angående kundskab og opførsel var: Meget god.

I folketællingen i 1840 finder vi ham som skolelærer i Faster biskole, og hans bopæl er hos gårdmand Peder Jensen. I 1850 er han skolelærer i Gamst ved Ribe. Næste gang, vi støder på ham er 31.5.1856 i Viuf Kirke, hvor han bliver viet til Mette Marie Pedersdatter fra "Kuglegård" i Viuf. Deres første barn Knud kommer til verden i Lejrskov i 1857. 

Fra 1859-1863 er den lille familie flyttet til Virring ved Skanderborg, hvor Jeppe er skoleholder ved rytterskolen der. I rytterskolen kommer Peter Jesenius til i 1860 og Peter Andreas Frederik (min oldefar) i 1863. Rytterskolen ligger der endnu og er i dag indrettet til ældreboliger. Meget er forandret fra den gang, men Frederik d. 4's tavle på gavlen er intakt:

 

Virring Rytterskole 2        

Under den latinske tekst med årstallet 1721 står så dette vers på dansk:

Halvtredssindstyve Aar, GUD har DU mig opholdet.

At Sygdom, Kriig og Pest mig intet ondt har voldet

Thi yder ieg min Tack, og breeder ud dit Navn,

Og bygger Skoler op, De Fattige til Gavn.

GUD lad dette Værck Din Naades Fylde kiende;

Lad denne min Fundatz bestaa til Verdens Ende:

Lad altid paa min Stool een findes af min Ætt

Som meener DIG MIN GUD, og DISSE SKOLER Rætt.  

Over døren til skolestuen kunne følgende vers læses:

Forsøm ey Skolegang i dine Ungdoms Dage,

Tænk pa dend leve-tiid, du har endnu tilbage.

Hav ingen ting så kær, som Herrens sande frygt,

Tak dend Konge, som har disse skoler bygt.

Over spisekammerdøren stod dette vers: 

Lyster du Postey og Tærter,

Udad sligt vi intet har;

Landsby-Rætter, Kaal og Ærter

Staa udi hver andet Kar.

Det var så Virring. Fra 1864 og indtil sin død i 1886 var Jeppe førstelærer på Brakker skole ved Vejle. I Brakker kom der yderligere 5 børn til: Ane Margrethe i 1866, Theodor i 1870, Ellen Katrine Marie i 1871, Jørgen Ravn i 1872 og Emma Knudine Nørregaard i 1873. Udover disse fødsler og nogle folketællinger har vi ingen vidnesbyrd om familiens liv i Brakker. Jeg har været i kontakt med Egtved Lokalhistoriske Arkiv og forhørt, om de skulle have noget på skolelærer Jeppe. Men han har ikke efterladt sig spor. Så måske har han ikke være så slem, som det ellers i min barndom hed sig om vores tiopldefar: Han rev øret af en elev!

Min farbror Helge har talt med sin far Jeppe om sagen:

Fars farfar var skolelærer i Brakker Skole, og han gav børnene en streng opdragelse. Der er blevet fortalt, at han engang skulle have straffet en dreng og var herved så uheldig at rive øret af drengen - imidlertid tør Jeppe ikke sige god for den historie. Skolelæreren kunne godt lide en kaffepunch, når lejlighed gaves...

Mette Marie døde 5.9.1874, og skolelæreren stod nu alene med 7 ukonfirmerede børn. Han fik tilladelse til at sidde i uskiftet bo, men valgte 7.6.1875 at anmode Jerlev-Brusk Herredsfoged om skiftebehandling. Han opgav selv sine aktiver til 400 kr. men også en gæld af samme størrelse, så der blev ikke noget til deling med børnene. 

3.7.1875 stod den 36-årige Maren Johansen så brud i Øster Starup Kirke og blev viet til den 54-årige skolelærer. Det fremgår af kirkebogen: Skolelærer Knudsen har forsikret sit liv i Livrenteanstalten for 2.100 Kr. Måske var det præstens opgave at sikre sig, at den nye frue havde et økonomisk sikkerhedsnet, hvis skolelæreren pludseligt skulle dø fra sine mange børn.

8 måneder efter brylluppet nedkom Maren så med en pige Mette Marie, og i 1878 fulgte Karen Petra Højrup.

Der er bevaret 2 breve, som Jeppe i 1884 skrev til sin søn (Peter Andreas) Frederik. Her er et lille uddrag:

 

Min Helbred er nu meget god, men Gigten plager mig endnu, saa der slet ikke er at tænke på Rejse i Sommer. Hele Familien er ellers meget rask, hvad der jo ogsaa er godt, da Høsten er begyndt. Vor 11 1/11 Trave Rug, som vi høstede i Lørdags, skal ind i Morgen. Jeg tror, at jeg aldrig har avlet saa meget Rugstraa, som i Aar. På Lørdag har jeg tænkt, at Bygget, der saavel som Havren er godt, skal falde...

Vi kan læse, at skolelæreren også drev landbrug i mindre målestok. Der har sandsynligvis også været nogle få husdyr i bruget. Det var andre tider, hvor det at være selvforsynende gav sikkerhed og god økonomi. 

Skolelæreren nåede ikke den 3. alder. Han døde på skolen 27.1.1886.

Jeppe var nok bedre end sit rygte. Det gik iøvrigt rigtig godt for hans børn i skolen. De scorede langt over middel ved præstens "dom" i forbindelse med deres konfirmationer, når lige bortses fra Jørgen Ravn, der kun fik g+ i kundskab. Drengebørnene (undskyld piger) fik gode håndværkeruddannelser og blev alle selvstændige: Peter Jesenius som bygmester i Aagaard, Peter Andreas Frederik skomagermester i Smidstrup, Theodor som smed, købmand, cykel- og bilforhandler i Kolding (under Th. Knudsen A/S, der stadig eksisterer), og Jørgen Ravn som skræddermester i Sønder Stenderup. Skolelæreren blev iøvrigt æret ved, at 3 af hans børnebørn fik navnet Jeppe Knudsen. 

Jeg vil slutte med et billede af ham. Jeg synes ikke selv, jeg ligner.  

 

Skolelaerer Jeppe 

 

Kilde: Claus Rønlevs slægtsforskning på kiwitrees/Jeppe Knudsen