Anton Klinge (min 7xtipoldefar på farfars side) var fra Jever i Østfrisland (nordvest for Bremen). Det antages, at han var søn af rektor for latinskolen i Jever Friedrich Klinge (1568-1637) og Wibeke Wardenburg (-1652). Hans fødsel fremgår ikke af kirkebogen i Jever, men der er i kirkebogen "eine Lücke" 1613-1619, og det antages, at han er født i denne periode. Anton havde 3 brødre: Friedrich (født 1612), der blev bysekretær i Flensborg, Johannes (født 1613-1619), der blev sognepræst i Süderbrücke og Henrich (født 1620).
Om Antons opvækst og uddannelse ved vi intet. Vi finder ham i 1654 i Haderslev som byskriver, og dette embede beklædte han indtil 1671. Præst og lokalhistoriker P. Rohde har omtalt Anton Klinge i 1775 i sit omfattende værk: "Samlinger til Haderslev-Amts Beskrivelse forestillende dette Amts, Herreders, Sogners og Byers ældre og nulevende Tilstand med historiske Efterretninger om de i dette Amt hidindtil værende Herrer Amtmænd og Geistliges Liv og Levned samt andre Familier":
Anthon Kling, Byskriver, anføres, fordi han var den første, som blev af hans Stand udnævnt til at være Consistorii Secretair under Eed, saaledes: "at han pro examiniatione skulde have tertium, pro qvoliber 24 Skl., pro interlocutorio 24 Skl., pro fententia 1 Rdlr., in caufis arduis mere, og efterdi citationes altid være udgivne af Provsten, skulde det og derved forblive, dog, at deres Navne, som blev citeret, maatte strax overleveres Secretairen, at han altid kunde have en fuldstændig Protocol, og saasom Fogederne og andre forhen havde understaaet sig at forlige slige Sager, så skulde dertil nu altid tages Constistorii Secretarius, og skulde alting flittig protocolleres, og Kongens Interesse agtes..
Haderslev den 26 Maji 1657 Kai v. Ahlefeldt."
Der er vel her tale om, at Amtmanden Kai von Ahlefeldt autoriserede Anton Klinge til notarius publicus, så der hos Klinge kunne indgås retsgyldige dokumenter som f.eks. testamenter.
Anton beklædte stillingen som byskriver indtil 1671. I 1659 var han tillige byfoged, og i 1661 blev han rådmand. 9.9.1675 kom så udnævnelsen til borgmester, men hvervet varede kun kort, idet Anton døde 15.12.1676. Han døde som en velhavende mand og blev stedt til hvile i sit eget gravkapel i Vor Frue Kirke i Haderslev. Men inden da var han da nået at blive gift med Anna Elisabeth Greve, der var født i 1624. De fik sammen 9 børn, hvoraf 2 døde som små. Tre sønner fik gode embedsmandsstillinger, en søn blev præst (min 6xtipoldefar) og 3 døtre blev viet til henholdsvis en rådmand, en præst og en farver.
Det Anton Klinge er mest kendt for, er hans ejerskab af ejendommen Slotsgade 20 i Haderslev. Byhuset blev bygget i 1570'erne af Philip Schiuerdecker. Der var efterfølgende forskellige ejere, og ifølge en jordebog fra 1662/63 var Anton Klinge nu ejer. Anton ombyggede ejendommen og lod den udsmykke med loft- og vægdekorationer. Vi ved alt dette fra en bog: "Et hus i Haderslev Slotsgade 20 gennem 400 år", der i 1980 er udgivet af Fredningsstyrelsen og Haderslev Museum. På grund at byudviklingsplaner og tidens tand var huset tæt på nedrivning. Haderslev kommune havde købt det i 1970 med henblik på nedrivning, men byudviklingsplanerne blev ændret, huset reddet og i 1976 påbegyndte kommunen med støtte fra fredningsstyrelsen en omfattende restaurering. Med hjælp fra Nationalmuseet blev loft- og vægdekorationerne afdækket og restaureret. Huset, der i dag danner ramme om et lertøjsmuseum, anses for at være et i Danmark unikt eksempel på et gennemrestaureret borgerhus fra renæssancen.
Karna og jeg fik en aftale med museumslederen om en rundvisning i huset, der i dag indeholder en lertøjssamling. Vi fik taget nogle gode billeder:
Billederne taler for sig selv. Jeg kan kun anbefale at besøge museet og se det selv.
Da Karna og jeg nu var i Haderslev, skulle vi da også på besøg i Vor Frue Kirke og se det gravkapel, som vi fra bogen om Slotsgade 20 havde set og læst om:
Vi fandt ikke gravkapellet, men tog et billede af samme sted:
Med lidt god vilje kan man godt se, at det er samme sted i kirken, nemlig indgangen til den nordre processionsgang. Det er nu nedgangen til en udstilling af nogle af HM Dronningens messehagler.
Vi måtte på besøg på kirketjenernes kontor, hvor vi fik fortalt, at Klinges gravkapel var sløjfet i 1942 under en større restaurering af Vor Frue Kirke. En kirketjener var så venlig at finde nogle gamle avisudklip frem, hvoraf det fremgik, at der den 28.4.1942 meget højtideligt var sket en genbegravelse af 20 kister, herunder kisterne for "Borgmester Anthoni Klinge og Børnene Petrus og Friderica". Karna og jeg måtte jo så en tur til Klosterkirkegaarden og se fællesgraven, hvor vi så håber, at Anton og børnene nu må hvile i fred.
Kilde: Claus Rønlevs slægtsforskning på kiwitrees/Anton Klinge