Min 5xtipoldemor (på farfars side) Johanna Christine Klinge kom til verden i 1696 i Præstegården i Halk ved Haderslev. Hun blev døbt 15.11.1696 i Halk Kirke:
Jeg zoomer lige ind:
Johannas forældre var sognepræst Friedrich Klinge og Christine Ludwigsdatter Harboe. Johanna voksende ikke op som enebarn. Det gjorde præstedøtre sjældent. Jeg har fundet fire andre af Friedrich og Christines børn, og der er formentlig flere, der venter på at blive fundet. Det kunne være interessant at vide, hvordan Johannas opvækst og voksentilværelse udspillede sig. Den oplysning kan jeg ikke give. Vi må nøjes med at se på nogle af de mange interessante personer i slægten, som hun har været i kontakt med eller måske har hørt om:
Hendes farfar var Anton Klinge, der var født i Jever i Østfrisland, der ligger i området mellem Weserens og Emsens udmunding i Nordsøen. Anton blev gift med Anna Elisabeth Greve og etablerede sig i Haderslev, hvor han var byskriver fra 1654 til 1671. I 1661 blev han rådmand, og fra 1675 og indtil sin død året efter var han borgmester. Han døde som en velhavende mand, der blev stedt til hvile i sit eget gravkapel i Vor Frue Kirke i Haderslev. Han er mest kendt for, at han fra omkring 1660 til sin død ejede ejendommen Slotsgade 20, som var bygget omkring 1580. Anton Klinge satte ejendommen i stand og fik den udstyret med nogle flotte loft- og vægdekorationer. Ejendommen står der endnu og er flot renoveret af Haderslev kommune og Nationalmuseet. Især er de istandsatte loft- og vægdekorationer helt unikke.
Johannas morfar var sognepræst i Halk Ludwig Nielsen Harboe, der var født ca. 1635 i præstegården i Ringe på Fyn. I april 1660 blev Ludwig i Halk Kirke viet til Johanne Hansdatter Høyer. Vores hovedperson Johannna er nu sat i forbindelse med to i Sønderjylland meget kendte præsteslægter: Harboe og Høyer.
Johannas fætter (mors brorsøn) var den meget anerkendte kirkemand Ludwig Harboe, der var født 1709 i Broager på Als og som i 1757 blev udnævnt til Sjællands biskop og i 1766 til kgl. konfessionarius. Ludwig havde den ære 8.11.1766 at vie Christian 7. og Caroline Mathilde, som han også salvede 1.5.1767. Ludwig døde 15.6.1783 og blev begravet i kapellet i Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke).
Vi fortsætter med en kusine (fars søsterdatter) Anna Catharina Monrad. Hun kom til verden 31.7.1680 i præstegården i Aastrup ved Haderslev. Og hermed har vi knyttet forbindelse til endnu en (i Sønderjylland) kendt præsteslægt: Monrad. Anna blev 7.6.1708 i Arrild kirke viet til herredsfoged i Nr. Rangstrup Lorentz Bertelsen. De fik 5 drengebørn, herunder Bartholomæus, der blev født 19.1.1715. Han gik i en god skole hos sin far herredsfogeden og blev selv embedsmand: 1742 præsident og amtsforvalter i Aalborg, 1746 amtsforvalter i Nyborg og Tranekær amter samt proviant-, ammunitions- og materialforvalter i Nyborg Fæstning. I 1742 blev han udnævnt til kancelliråd. I 1749 fulgte titlen justitsråd og den 25.5.1759 kronen på værket: Han blev adlet med navnet de Cederfeld. Han er hermed stamfader til vores slægts adelige forbindelse. 8.9.1745 var han blevet viet i Aastrup kirke til Catharine Marie Brandt. De fik 6 børn sammen, heraf Lorenz Christian Ernst Bartholomæus, der som en del af en aftale 4.10.1776 blev viet i Rørup kirke på Fyn til Anna Sophia Simonsen. De overtog stamhuset Erholm og blev tillagt navnet Cederfeld de Simonsen. Deres efterkommere sidder den dag i dag som stamherrer på Erholm Slot.
Vi skal tilbage til vores hovedperson Johanna, der blev viet til Peter Nielsen Hörlöck 12.11.1723 i Gramgaard ved Haderslev. Peter var født 4.5.1701 i den vestre Hörlöckgaard i Skrydstrup. Peter overtog gården efter sin far Niels Persen Hörlöck, der havde overtaget den efter sin far Peder Hansen Hörlöck, der blev dømt til døden for mordet på sin svoger ved et bryllup i Skrydstrup 1685. Du kan læse om ham i "En morder i familien".
Johanna og Peder fik 8 børn, herunder min 4xtipoldemor Frederica Louise Pedersdatter, der kom til verden i 1737 og 22.6.1756 blev gift med Hans Jessen Friis på Bastrupgaard i Vamdrup. Hermed blev blodet fra Hörlöck blandet med blodet i Bastrup og slægtens videre beståen sikret.
Jeg vil slutte med et uddrag fra "To Brylupper" af pastor emer. M. H. Nielsen (sognepræst i Skrydstrup 1921-1934), der har forsket i Peder Hansen Hörlöcks ugerning ved brylluppet i 1685:
I Maj Maaned 1766 afstaar Peder Hørlyk sin Gaard til en Datter og Svigersøn. De andre Børn har i Forvejen faaet deres Arvepart udbetalt. Nu overlader han de to unge Gaarden med alt Tilbehør ude og inde - "undtagen alle de Bitrær, som han haver udstaaen Halvt, og den halve Part af alle de Bistader, som staar hjemme ved Gaarden". Desuden skal de unge udrede 200 Rdlr. Cour. i rede Penge. Det skal være som "en Haandskilling" til de gamle. Saa skal de endelig nyde frit Ophold og Pleje paa Gaarden, saa længe de lever. Skulle det ske, at Forholdet mellem de gamle og unge i Gaarden ikke blev godt, skal der opføres et 5 Fags Aftægtshus til de gamle i "den vestre Kaalgaard", og der skal ydes dem en anseelig aarlig Aftægt i Naturalier. Dette Hus er sikkert ikke blevet bygget. Peder Nielsen dør nemlig samme Sommer i en Alder af 65 Aar, og 3 Aar senere dør hans Hustru Johanna Christina "i hendes Alders 72½ Aar". På sine gamle Dage nævntes Peder Hørlyk flere Gange med Titlen Seigneur. Denne Titel betyder betyder vel ikke særlig meget, men den vidner dog om, at Peder Hørlyk har indtaget en fremskudt Plads blandt sine Standsfæller. Det ser næsten ud til, at han har været Slægtens Kronskud.
Kilde: Claus Rønlevs slægtsforskning på kiwitrees/Johanna Christine Klinge