Johannes Buchholtz (1882-1940) kom til verden i Odense som søn af en dentist. Som 20-årig fik han arbejde i Struer som trafikassistent ved Statsbanerne. I 1915 indledte han et betydeligt forfatterskab, og nogle år senere var det muligt for ham at opgive arbejdet ved jernbanen og leve af bøgerne. Indtil sin død var Buchholtz en af Danmarks mest læste forfattere.
I 1937 udkom romanen "God lille By", der er en fortsættelse af "Dr. Malthes Hus". Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.