"En Dødsnat" af Marie Bregendahl

Marie Bregendahl (1867-1940) kom til verden på gården "Bregendal" i Fly sogn ved Skive som datter af en gårdmand og kom i dåben til at hedde Marie Sørensen. Hun tog senere navnet Bregendahl efter sit fødested. Som den ældste i en stor søskendeflok kom hun efter moderens tidlige død til at forestå arbejdet i hjemmet. På et ophold på Vrigsted Højskole mødte hun Jeppe Aakjær. De rejste til København, hvor hun drev et pensionat. Fra 1893-1900 var hun gift med Jeppe Aakjær, og de fik sammen den senere rigsantikvar Svend Aakjær. Under ægteskabet med Jeppe Aakjær begyndte hun så småt at skrive og fik sit gennembrud i 1912 med romanen "En Dødsnat".

Det Kongelige Bibliotek har scannet bogen. Jeg har efterbehandlet denne scanning til en pæn og søgbar PDF-fil, der kan downloades via dette link.