Steen Steensen Blicher(1782-1848) kom til verden i Vium Præstegård som søn af sognepræsten. Han fik embedseksamen i 1809 og virkede senere som præst i Thorning og Spentrup. Ifølge Wibergs præstehistorie: "Meget berømt som Digter, men havde neppe nogensinde et sandt indre Kald til præstelig Virksomhed; ulykkelige ægteskabelige Forhold joge ham ud, snart i Verdens vilde Tummel, snart paa de eensomme Hedejagter". Blandt hans hovedværker fremhæves novellerne: "Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog", "Sildig Opvaagnen", "Hosekræmmeren" og "Præsten i Vejlby".
Jeg citerer fra Wikipedia:
E Bindstouw med undertitlen Fortællinger og Digte i jydske Mundarter, er en novelle af Steen Steensen Blicher fra 1842. I novellen er skolestuen i Lysgård syd for Viborg stedet, hvor en gruppe mennesker mødes til bindestue og "binder" hoser og andet tøj og deler digte og fortællinger på forskellige øst- og vestjyske dialekter. Selve inspirationen til E Bindstouw er kommet mens Blicher var præst i Lysgård og Thoning fra 1819 til 1825.
E Bindstouw er grundstenen i al dansk dialektdigtning og fortsat hovedværket i den. Samtidig er værket et både nationalt, lokalpatriotisk og demokratisk monument over Blichers folkelige indsats i en gæringstid i dansk historie.
Jeg har scannet en udgave af bogen fra 1882, der afsluttes med P. Hansens oversættelse af den originale tekst. Bogen er trykt med gotisk skrift og kan downloades som delvis søgbar PDF-fil via dette link.