Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "Valdemar Sejrs sønner og den store ærkebispestrid. Danmarks historie 1241-1274" af J. Olrik, 1906-08

Jørgen Olrik (1875-1941) kom til verden på Frederiksberg som søn af en maler. Som 23-årig blev han cand. mag. med historie som hovedfag og var allerede da tilknyttet Nationalmuseet og Dansk folkemuseum. Han er kendt for et meget omfattende historisk forfatterskab. 

I 1906-06 fik han udgivet: "Valdemar Sejrs sønner og den store ærkebispestrid : Udvalg af kilder til Danmarks historie i aarene 1241-1274", som han indleder med: 

FORORD.

 

Nærværende samling oversættelser er udarbejdet efter opfordring af professor Kr. Erslev med A. D. Jørgensens »Valdemar Sejr« som forbillede, idet Selskabet for historiske kildeskrifters oversættelse har ønsket også de følgende afsnit af Danmarks Middelalder oplyste ved et lignende fyldigt udvalg af samtidige kilder som det A. D. Jørgensen har givet for Valdemar Sejrs tid. Hvor ulige de to lidsrum end er i hele deres præg — hist den store konges harmoniske skikkelse som tidsalderens midtpunkt, her kiv og ufred mellem magtsyge høvdinger, blandt hvilke kun Jakob Erlandsøns myndige og stridbare prælatskikkelse rager kendelig op — så har deres kildestof dog mange indbyrdes ligheder. Fælles for dem begge er den fuldstændige mangel på sammenhængende skildringer af fædrelandets historie, der står i så mærkelig en modsætning til den forholdsvis rige og fyldige historieskrivning i 12. århundrede; men i begge tidsrum kaster heldigvis både pavebreve og udenlandske krøniker lys over mange sider af Danmarks historie. De to samlinger er derfor byggede op på omtrent samme måde, om end jeg er mig bevidst at have gjort udvalget af kilder noget fyldigere og udførligere end det er i A. D. Jørgensens bog. — Stoffet har ganske naturlig leddelt sig i flere grupper: først årbøgerne, hvis kortfattede optegnelser strækker sig gennem hele det omhandlede tidsrum; dernæst de ret talrige og udførlige beretninger om brodermordet på Slien, der åbenbart har sat sindene i stærk bevægelse; fremdeles den store ærke- bispestrid, hvis dokumenter er mærkelig godt bevarede, og Øm klosters krønike, hvis livfulde enkeltskildringer stiller datidens ufred og mangel på lov og ret lyslevende frem for vore øjne. Af udenlandske kilder er særlig Håkon Håkonsøns saga og den brunsvigske rimkrønike af betydning. Endelig er der retskilderne (især købstadlove og gildeskråer); og sidst, men ikke mindst, må nævnes datidens øvrige omfattende brevstof, der vel ofte ligesom årbøgerne kan være noget tørt og ensformigt, men dog i mange måder er en hovedkilde til forståelsen af tidens rets- og samfundsforhold.

Til slut har jeg en hjærtelig tak at bringe professor Erslev, hvis sagkyndige gennemsyn jeg skylder mangfoldige vink og forbedringer, og professor Gertz, der på adskillige punkter har hjulpet mig med at klare de vanskeligheder, den overleverede tekst frembød.

 

      Oktober 1908.

                                                                                                                             JØRGEN OLRIK.

Ifølge bogens indholdsfortegnelse:

Danske årbøgers efterretninger

Uddrag af nordtyske årbøger

Beretninger om Erik Plovpennings død

Oldbreve til oplysning af Valdemarsønnernes styre, ærkebispestriden fraregnet

Uddrag af Håkon Håkonsøns saga

Procesakter i ærkebispestriden

Breve vedrørende ærkebispestriden

Udsnit af den brunsvigske rimkrønike

Øm klosters krønike

Retskilder

Oldbreve af mere privatretlig karakter

Navne- og sagregister

Titlen indgår i RAO's bogsamling. Jeg har scannet bogen til en søgbar PDF-fil, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via dette link.