Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "Historiske Kildeskrifter og Bearbejdelser af dansk Historie især fra det 16. Aarh." af H. Rørdam, 1873-87

Holger Frederik Rørdam (1830-1913) kom til verden i præstegården i Låstrup, Viborg amt som søn af sognepræsten og blev selv teolog, men udviklede tidligt en stor interesse for historiske emner. Han var en aktiv foreningsmand og bl.a. meget engageret i udgivelsen af Kirkehistoriske Samlinger. I 1867 blev han dr. phil. på afhandlingen "Historieskrivningen og Historieskriverne i Danmark og Norge siden Reformationen". Ved siden af sin meget store produktion af historiske artikler og bøger beklædte han præsteembeder flere forskellige steder i landet. 

Fra 1873-87 fik han i 4 bind udgivet "Monumenta Historiæ Danicæ : Historiske Kildeskrifter og Bearbejdelser af dansk Historie især fra det 16. Aarhundrede", som hand indleder med:

Den store Samling af Kilder til Danmarks Historie, som under Navn af Scriptores Rerum Danicarum begyndtes af Langebek og senere, væsentlig paa Grundlag af hans Forarbejder, fortsattes af Suhm og andre, rækker omtrent indtil Reformationen, men overskrider sjelden denne Grændse. Det er nærværende Arbejdes Plan, i al Beskedenhed og uden Krav paa at stilles i Sammenligning med et saa udmærket, monumentalt Værk som Ser. Rer. Dan., at fortsætte, hvor Langebek standsede, samt at optage et og andet Stykke, som denne store Samler af historiske Kilder enten ikke har kjendt, eller som tidligere er mindre tilfredsstillende udgivet. En ikke ringe Del af hvad der i det 16de og 17de Aarhundrede samledes og udarbejdedes af danske Historikere, blev nemlig paa Grund af Tidernes Ugunst henliggende i Haandskrift, udsat for alle de Tilfældigheder, som lettelig ramme haandskrevne Sager. Hvor meget der imidlertid end kan være tabt, saa er der dog endnu levnet os ikke lidet af haandskrevne historiske Kilder og Samlinger fra hin Tid, der dels i og for sig fortjener Opmærksomhed som Bidrag til Fortidens eller Samtidens Historie, dels tjener til Oplysning om den danske Historieskrivnings Udvikling.

Udgiverens Opmærksomhed har særlig været henvendt paa de danske Haandskrifter, som ved Salg eller Erobring kom til Sverig i det 17de Aarhundrede. Thi da Adgangen til disse er forbunden med større Besvær, er det formentlig af Vigtighed især at faa dem gjorte lettere tilgjængelige for danske Læsere. Vistnok findes der ogsaa andensteds i Udlandet Kilder og Bidrag til vor Historie, som fortjente Opmærksomhed. Jeg minder blot om hvad Waitz fra Tid til anden har fremdraget af saadant. Det var vel ogsaa muligt at i det mindste noget af v. Asperns Samling af danske Haandskrifter, der 1793 bortsolgtes i Altona, uden at man, som det synes, her i Landet havde Opmærksomheden henvendt derpaa, endnu kunde findes i nordtydske Bibliotheker. Det maa dog være Fremtiden forbeholdt, om jeg skulde faa Lejlighed til selv at anstille Undersøgelser for om muligt at tilbagevinde noget, af hvad der saaledes er gaaet tabt for vor Historie.

Dog mener jeg, at allerede hvad her meddeles vil kunne tjene til at styrke Overbevisningen om, at Kjærligheden til Historien aldrig har været uddød i vort Fædreland, ligesom vi ville haabe, at den fremdeles maa finde Næring i et kraftigt og oplyst Folkeliv. Erfaringen har lært, at den alvorlige Syslen med Fortidens Arv giver Kræfter til Nutidens og Fremtidens Arbejde.

Sluttelig maa jeg aflægge de Herrer Bibliotheksforstandere min Tak for, at de med redebon Velvilje have lettet mit Arbejde. Men i Særdeleshed har dog den høje Direktion for den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse Krav paa min Taknemmelighed, da Værket uden sammes Bistand ikke vilde have set Lyset.

 

            Kornerup d. 25. Marts 1873.

                                                                                                             H. R.

Titlen indgår i RAO's bogsamling. Det Kongelige Bibliotek har scannet bogværket. Jeg har efterbehandlet disse scanninger til søgbare PDF-filer, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek. De 4 bind kan downloades via nedenstående links til de enkelte bind med indholdsfortegnelser:

Første Bind med indhold:

Den skibyske Krønike af Lektor Povl Helgesen

Kong Christian den Tredies Klageskrift mod Danmarks Biskopper, oplæst paa Gammeltorv i Kjøbenhavn den 30te Oktober 1536

Aarbogsuddrag og Optegnelser fra 1266 til 1537, især vedkommende Ærkebisperne i Lund, samlede af Mester Peder Iversen

En dansk Aarbog fra 1286 til 1549

Roskilde-Aarbogen fra 1448 til 1549

Udtog og Fortsættelse indtil 1555 af den skibyske Krønike, ved Hans Henriksen

En dansk Krønike fra Valdemar Atterdag til Kong Christian den Tredies Død

En dansk Aarbog fra 1158 til 1560

En dansk Aarbog fra Svend Tveskjæg til Frederik II, samlet af Henrik Smith

Historiske Optegnelser fra 1545 til 1563 af Cornelius Hamsfort

Nogle Breve vedrørende Fængslingen af de danske Bisper i Aarene 1536 til 1537

Andet Bind med indhold: 

Optegnelser om Hr. Peder Skrams Levned af Fru Elsebe Krabbe

Om Aarsagerne til den nordiske Syvaarskrig og om Krigsbegivenhederne til Lands i Aaret 1565, af Mester Hans Svaning

Rerum bello Svetico gestarum (1563—70) series et narratio succincta, autore Mag. Andrea Severini Velleio

Den nordiske Syvaarskrigs Historie, som det synes sammenskreven 1570 af Mester Jon Tursen efter samtidige Optegnelser af Axel Gyldenstjerne

Kritisk Bedømmelse af Saxos Danmarkshistorie, af Mester Anders Fos

C. Erasmi Michaelii Læti de Nato, Baptisatoque primo Friderici Il potentissimi Danoruni Regis Filio Christiano, Duce Holtzatiæ: deque istius inaugurationis magnificentia, plausu et solennitate, Historiarum Libri IIII.1577

Historiske Optegnelser fra Aarene 1617—29, af Dr. Oluf Worm

Anden Rækkes første Bind med indhold:

Dagbog over Daniel Rantzovs Vinterfelttog i Sverig fra den 20de Oktober 1567 til den 14de Februar 1568
Tillæg: Breve til Oplysning af Felttoget 1567—68: 
I. Svenske Breve og Aktstykker
II. Danske og tydske Breve

Michael Beuthers Levnedsbeskrivelse af Daniel Rantzov, ledsaget af en Række utrykte Bidrag til denne Feltherres Historie

Efterretninger fra Sverig under den nordiske Syvaarskrig 1563—70 tillige med enkelte andre Bidrag til Krigens Historie

Anden Rækks andet Bind med indhold:

Danorum gesta poet cronica Saxonis facta, scripta a D. Petro Olai. Minorita Roeschildensi
Tillæg: Roskildensia

Regum Daniæ Series una cum notatione succincta temporum et rerum maxime memorabilium, quæ singulis
regnantibus per Daniam et in vicinia acciderunt. Collectore Magno Matthiæ, Th. Lectore et Canonico Lundensi

Civitatum quarundam Schaniæ brevis descriptio Autore Magno Matthiæ, Th. Lectore et Canonico Lundensi

Statuta Synodalia quotquot a reformata per Daniam religione et recepto Christi Evangelio edita extant in Dioecesi Lundensi sub Episcopis Wormordo, Palladio, Tychico et Albino, in ordinem digesta et certis distincta
capitibus per Magnum Matthiam S. L. Anno 1594

Apologia modesta et vera, falsis criminationibus cuiusdam Jacobi Schroteri, præpositi Gudstadiensis, opposita a Magno Matthiæ, Ecclesiarum Schaniæ Superintendente (1606)
Tillæg: Monumenta Scanensia

Compendiosa et succincta Regum Daniæ Historia in hoc congesta, ut studiosi cuiuspiam memoriam adiuuaret
Tillæg: Kongetal

Forskjellige historiske Optegnelser samlede af Cornelius Hamsfort
Tillæg: Fionensia

En kort Beretning om Ditmarskens Erobring 1559. Af Klavs Rytter, Kansler Johan Friis’s Tjener

Ephemeris Historica. Autor huius scripti est Johannes Pistorius Husensis
Tillæg: Uddrag af Johannes Pistorius’s Brevbog

Journal über alles das jenige, so sich in dem so genannten Calmarschen Kriege zugetragen