Claus Rønlev

Slægtsforskning

Download bog: "De ældste danske Archvregistraturer" af T. A. Becker m.fl., 1854-1910

"De ældste danske Archivregistraturer" udkom efter beslutning af det "Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog" efter originaler i Geheimearchivet. Titlen indgår i RAO's bogsamling. Jeg har scannet bogværket til søgbare PDF-filer, der er overført til Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades via disse links:

Förste Bind udkom i 1854 ved T. A. Becker og indeholder aktstykker fra Kalundborg, Vordingborg og Skanderborg.

Andet Bind udkom i 1860 ved T. A. Becker og indeholder aktstykker fra Silkeborg, Aakjær, Alling Kloster, Viborg Stift og St. Hans Kloster i Viborg.

Tredie Bind udkom i 1865 ved C. Plesner og A. Thiset og indeholder aktstykker fra Hundslev Kloster, Frue Kloster i Aalborg, Vrejlev Kloster, Børglum Bispestol, Aalborg Slot og by, Børglum Kloster, Økloster, Vestervig Kloster, Dueholm Kloster, Gudum Kloster, Lundenæs Slot, Maribo Kloster og Roskilde Bispestol.

Fjerde Bind udkom i 1885 ved C. Plesner og A. Thiset og indeholder aktstykker fra Folen på Kalundborg Slot, Antvorskov Kloster, St. Agnete Kloster i Roskilde, Lundegaard, Tommerup Kloster og Kong Frederik den Første.

Femte Binds første Halvbind udkom i 1910 ved William Christensen og indeholder aktstykker fra Vordingborg og Kalundborg, Sønderborg (Kong Hans's tid), "det lille bord på Kancelliet" i København (Kong Hans's Tid og senere), Hertug Frederiks kansler i Kongens Kancelli, Ejler Bryske fra Kongen og tilbage, gamle kister uden for kancelliet, Hald, Sejlstrup, Stjernholm, Lunds Kapitel, Odense St. Knuds Kloster, Aarhus Kapitel, Ribe Kapitel, Slesvig Biskop på Svavsted, Slesvig Kapitel, Helne Kirke, Universitetet hovedsagelig fra Roskilde Claræ Kloster, Odense St. Hans Kloster, Mariager Kloster, Løgum Kloster og Åhus og Christianstads Hospitaler.

Femte Binds andet Halvbind udkom i 1910 ved William Christensen og indeholder aktstykker fra Sognepræsten til Slagelse St. Peters Kirke, Falsters Nørre Herred, Falsters Sønder Herred, Musse Herred, Fuglse Herred, Lollands Sønder Herred, Bjærge Herred, Odense Herred, Lunde Herred, Skam Herred, Skovby Herred, Vends Herred, Båg Herred, Sunds Herred, Gudme Herred, Vinding Herred, Langelands Nørre Herred, Langelands Sønder Herred og Normark Kirke på Als.